Jeg er en ussel synder med ømme muskler
Uværdig som en der kommer med tomme trusler
Som kun ånden husker, tjener en glemt konge
Og er endt på en vej hvor man ik' ka' vende om
Jeg venter på verdens undergang og dommen falder
Når kongen kalder som vasaller fra bronzealderen
Rastløs og urolig, en kujon der søger en udvej
Fra de bud der altid arbejder imod mig
Jeg brokker mig urokkeligt ude i det offentlige
Ustoppelig og overalt jeg færdes i vor kongerige
Mod folk der si'r verden er flad som en pandekage
Mens smerte bli'r til had hver og hver anden dag
De kæmper mod rumvæsner og onde mennesker
Mens de selv forsøger at gøre dem kunsten efter
Jeg forstår folk så lidt jeg har brug for undertekster
Kan ik' se dem på grund af mine dumme længsler
Jeg leder efter en plads hvor jeg kan sidde i fred
Hvor tiden aldrig føles som en evighed
Det eneste jeg ved med sikkerhed
Er jeg langsomt mister troen på menneskeheden
Jeg søger frelse, jeg søger mening i kaosset
Et værested i nærheden af smerten der herskede
En oase i mørket, et spinkelt håb, en enkelt dråbe
en længsel efter et liv med et simpelt mål
Der står skrevet alt er en jagen efter vinden
Og dagene svinder ind som det svageste minde
Verden er tabt, men verden er ik' alt der er skabt
Der er lys, der er magt og alle de ord der bli'r sagt
Der findes trøst og omsorg som blomstrer
Der findes varme overalt hvor folk går
Der findes tilgivende arme for de søgende
Der går langt over visdom du finder i bøgerne
Du kan række ud og mærke det i det inderste
For der står skrevet søg og du skal finde det
Det er i bjergene og hver en klippetop
Mellem nerverne i fingrene og din skriveblok
Mellem træerne og jorden du træder på
Mellem havets bølger og hvor slaget skal stå
Mellem hadets følgere og sælgernes løfter
Mellem verdens splid og vælgernes kløfter
Der midt i hele skaberværket, dybt i hjertet
Midt imellem galakserne og hele universet
Mellem mine skrabede ord og din forståelse
Som et såkorn i jorden ligger der håbet