Christian savner far. Far rejste til Grønland for at arbejde, da mor og far blev skilt. Mor siger, at far er umulig og ansvarsløs. Hun sidder alene tilbage med lillesøster og Christian og skal også passe sin butik, der sælger design sko. Hun er svagtseende, men brillerne hjælper hende. Hendes syn er bare blevet endnu dårligere. Hun er begyndt at få svært ved at læse tallene på bonnerne, når regnskabet skal gøres op om aftenen. De må nok snart sælge butikken, og så bliver mor arbejdsløs. Måske må de også sælge huset.
Heldigvis er Christian en kvik dreng. Han er 11 år og skrap til at regne. Han hjælper mor med at tælle bonerne sammen og med at passe lillesøster. Hver dag efter skole henter Christian lillesøster i fritteren, som hun lige er begyndt i. Hun er stolt over at være begyndt i nulte i skolen, hun går ikke mere i børnehave. Han passer hende, indtil det er tid til at møde mor i hendes butik, når det er blevet lukketid. Så går de hjem og spiser aftensmad, der er færdig ved halv syv tiden. Lillesøster og Christian vasker op, imens mor slapper af efter en hård arbejdsdag. Bagefter, når Christian og mor tæller boner sammen og laver regnskab, er det Christian, der læser tallene højt. Han er meget stolt over at kunne hjælpe mor.
Engang imellem kommer Christian og lillesøster ind i butikken til mor før lukketid. Så får han lov til at ekspedere. Han føler, han får lidt fri fra barnepigerollen, og han charmerer kunderne med sine kvikke bemærkninger. Mor og lillesøster får lidt ekstra tid sammen ude i baglokalet. Mor siger, han er hendes bedste ansatte, selvom han også er den eneste. Hun vil slet ikke kunne klare det hele uden ham, siger hun. Måske behøver mor slet ikke at sælge butikken og blive arbejdsløs og skulle sælge huset.
Så har Christian fødselsdag og fylder 12 år. Han har klassen fra skolen på besøg. Mor har inviteret Henry. Han er blevet en ven af huset. Da de har holdt børnefødselsdag skal Christian, lillesøster, mor og Henry ud at spise. Christian har fået lov til at bestemme stedet. Midt under middagen siger mor, at Henry flytter ind til dem, og at salget af butikken er gået i orden. Christian bliver overrasket og rigtig ked af det med butikken. Han vidste slet ikke, den havde været til salg. Han synes, mor godt kunne have spurgt ham. Han er jo hendes dyrebare ansatte og har hjulpet med det hele.
Alt sammen bliver pludselig vendt på hovedet. Henry bliver mors kæreste. Hun er helt forgabt i ham. Han er flyttet ind og sover i dobbeltsengen i fars side.
Christian er helt overflødig. Det føles som om, han er luft. Mor ser kun Henry, og nu henter hun selv lillesøster fra fritten. Hun har glemt, at det var ham, Christian, der før hjalp hende med alting.
Mor siger, at hvis Henry ikke boede hos dem, måtte de sælge huset, ligesom de allerede har solgt butikken. Men hvad skal de med huset? Christian kan bo i en jordhule, hvis han kan få mor tilbage.
Både Henry og mor siger, Christian er forfærdelig jaloux og også vanskelig og barnlig. Det værste er, at mor holder med Henry og siger ligesom ham. Hvorfor var han så voksen, da han skulle hjælpe mor med alting før Henry kom? Det gør ondt langt ind i sjælen, at hun holder med Henry.
Christian kan ikke fordrage Henry, der bare kommer brasende ind i deres liv og stjæler alt, hvad mor og Christian har haft sammen.
I aften kan han ikke holde ud at være hjemme, når lorte-Henry er der. Han savner far. Efter der er blevet sagt godnat, lister han ud ad vinduet. Først har han lagt dynen oven på noget tøj og lagt den næsten op over hovedpuden, så det ser ud som om, han ligger i sengen og sover.
Han løber og bliver ved med at løbe. Sveden pibler frem og hjertet dunker helt oppe i halsen. Det, der gør så ondt inde bagved i brystet, forsvinder lidt efter lidt. Han sagtner farten, stopper og sætter sig på en trappe i en opgang. Bare han kunne trylle, så han kunne få Henry til at forsvinde. Sådan med et knibsk med fingrene ligesom Zabrina kan trylle i "Teenagerheksen".
Mon ikke Henry har mørke og skumle sider? Det er Christian næsten sikke på. Henry er ligesom Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Somme tider arbejder han nemlig om natten. Det er noget man mest gør, hvis man har skumle hensigter. Christian forestiller sig, at Henry om aftenen, når han har smilet og kysset mor farvel, og er udenfor rækkevidde, forvandler sig til et monster. Hvis bare Christian kunne beskytte sin mor mod Henry, men det er umuligt, når hun siger, han er god nok, og når hun holder med ham.
Natten falder på, men han er ligeglad. Hvad skal han hjem efter? Han skal udtænke en hævn over Henry, så mor indser, hvor skummel og upålidelig han er, og smider ham ud.
Christian når skiltet med "Søløvevej". Han tar en stor, skarp sten og ridser skiltet godt og grundigt. Dumme skilt!
Ved nummer otte, hvor han bor, er der lys fra stuen. Han går nærmere og ser, at både mor og Henry sidder og ser film. De har nok ikke opdaget, at han har været væk. Sjov tanke. Her går han udenfor, og de tror, han ligger i sin seng og sover. Det føles lidt som om, mor husker, at hun også har Christian.
Han lister til den modsatte side af huset og hen til lillesøsters vindue. Hun har ikke trukket for. Forsigtigt banker han på ruden med deres aftalte bank.
Bank bank bank (pause) bank bank bank (pause) bank bank bank (pause). Det betyder: "Bank bank bank. Det er mig. Luk mig ind."
Efter et stykke tid med vedvarende små bank, vågner hun og rejser sig fra sengen, glad og forventningsfuld over at se ham. Han ved, hun synes, han altid finder på så mange overraskelser. Han tysser på hende med en pegefinger for munden. Så lydløst som muligt lukker lillesøster vinduet op.
Christian hvisker:
"Tag det tøj, du har lagt frem til skolen til i morgen, også frakken henne på knagen. Kan du kravle ud ad vinduet til mig, tror du?" Lillesøster nikker spændt.
"Skal vi lege en leg?" hvisker hun tilbage. Hun har fortalt ham, at de i skolen har haft rollespil som tema i denne uge sammen med de store.
"Ja vi skal. Skynd dig at lægge tøjet i din skoletaske, også skoene, og tag den med."
Lillesøster giver et lille hop af glæde. Hun nikker til Christian, mens hun hurtigt lægger tøj og sko i skoletasken og tager frakken under armen. Begge dele rækker hun ud gennem vinduet.
"Og læg så noget tøj ind under dynen og den over puden, så det ser ud som om, du ligger og sover i sengen, hvis de skulle kikke ind til dig."
Christian lukker vinduet lydløst til og de gemmer sig bag nogle træer med tæt buskads omkring for at sondere terrænet. Lillesøster tager sit tøj og sine sko på og lægger nattøjet i tasken.
Ude på den anden side af træerne oplyser måneskinnet markerne foran dem hen mod skoven.
"Hvor skal vi hen?" Spørger lillesøster, "skal vi lege rollespil med min klasse fra skolen?"
"Nej, vi skal noget endnu bedre. Vi skal finde et sted i skoven, hvor vi kan lege, at grenene er et telt, og så sover vi dér til det bliver lyst."
"Hurra, meeeen", lillesøster lyder pludselig betænkelig, "tror du ikke, mor vil blive bange, hvis vi ikke kommer hjem om lidt?"
"Måske", indrømmer Christian, "hvis hun opdager det, men vi skal besøge farmor og farfar, og så ringer vi til mor derfra."
Christians plan er, at de skal finde ind til farmor og farfar. Han ville have gået hele vejen hele tiden. Det med teltet var en indskydelse for at glæde lillesøster, og hun bliver nok også for træt. Måske kan de finde et skjulested, hvor de kan hvile sig nogle timer. Christian tænker, at det er sommer, og der er strøm på hans mobil, så de kan se klokken og tænde lommelygten på den, når de når skoven. Han kunne også ringe til farmor og farfar, men så vil de bare ringe til mor og Henry, som ville komme og hente dem. Det vil han ikke risikere. Han kommer i tanke om, at hvis mor havde opdaget, at han var forsvundet, havde de nok ringet på hans telefon. Han skynder sig at sætte mobilen på lydløs. Lillesøster må ikke blive forskrækket, hvis mor skulle opdage, de er væk, og ringe.
Christian vil fortælle farmor og farfar alt om den forfærdelige Henry, som helt har overtaget mor. Så kan det være, de kan ringe til far på Grønland, så far kan hjælpe dem med at få Henry smidt ud. Eller det kan også være, de kan få lov til at rejse til Grønland op til far.
Det bedste vil være, hvis mor selv vil smide Henry ud, fordi hun endelig forstår, når hendes børn er væk, at han ikke skal være der. Så kan lillesøster og Christian sagtens bo sammen med mor i en lille bitte, billig lejlighed.