Porten åbner sig
foran dig
og lukker sig
bag dig
Du er et sandkorn
som solens stråler skinner i,
et sandkorn af et homogent sandslot ved havet
Du falder udenfor
en tid
og porten glider lukkende i bag dig
Havet gør dig til fremmedlegeme
Du banker på porten
og bliver forstødt fra massen
som det fremmedlegeme du er
Sandslottet skifter form,
smuldre for dine øjne
som en illusion
Dine fodspor bliver dækket af forandringerne
i sandet ved havet
Havet overdøver dine ord
- Lytter måske til din sjæl
når du laver nye fodspor