3En god idé
Ingen har bemærket, jeg ikke hører til. Jeg får en god idé. · Det e... [...]
Noveller
10 år siden
3Hævn
Christian savner far. Far rejste til Grønland for at arbejde, da ... [...]
Noveller
10 år siden
2Oven over
Lyden i rummet · en flyver på vej i natten · blandt stjerner · målet uk... [...]
Digte
10 år siden
2Blændværk
BLÆNDVÆRK · Marehalmen skærer under fødderne, og de skarpe sten på ... [...]
Kortprosa
10 år siden
2Et postulat
Tiden · Ingen · og intet · kommer udenom - · Barn voksen · videre · videre · al... [...]
Digte
11 år siden
4Monolog i synsbedrag
Hvad? Har jeg fået en vorte til på næsen? De er snart ikke til at... [...]
Blandede tekster
11 år siden
4Kældertrappen
Hun var lagt i seng og vågnede. Hun var fem år og var helt alene.... [...]
Kortprosa
11 år siden
3Sommer snapshot
Lange solklare dage · hvor strandgæster · spiller bold i sandet, · bygg... [...]
Digte
11 år siden
4Det store kick
I et stille villakvarter sidder Sofus og Petersen på en tyk træst... [...]
Noveller
11 år siden
5Gummistøvlekøb og vrøvledigt i regnvejr
Med paraply og gummestøvler · går min lille hund og vrøvler · for hun... [...]
Rim og vers
11 år siden
6Krystalflasken
Overrumplet mærker han krystalflasken smutte fra ham. Glasset kra... [...]
Kortprosa
11 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Anne Lilleager (f. 1945)
BLÆNDVÆRK

Marehalmen skærer under fødderne, og de skarpe sten på stranden får blodet frem, imens hun løber. Leane mærker ingenting. Kun angsten, der buldrer i hovedet i takt med, at adrenalinen pumper.
   Der lyder skud oppe fra skoven.
   Måske er det hende, de har opdaget, måske er det noget andet, de er efter. Måske er det slet ikke dem. Hun tager ingen chancer. Og hun ved, hun må gøre sig usynlig. Hun handler instinktivt og ligger et øjeblik efter i en fordybning bag en af de klitter, der støder op til skoven.

Hun var sprunget ud ad bildøren, imens bilen var i fart. Inden de fik stoppet den, var hun allerede inde i skoven.
   Hun løb og gemte sig i lang tid inde i et vildnis. Da lyden af skridtene på de kvasede grene og råbene holdt op, og hun endelig hørte bilen køre igen oppe på vejen, faldt hun udmattet i søvn med camouflage af grene og blade over sig.

De var 'de udvalgte'. De havde al retten. Vidste altid bedst. Hun kendte dem, havde kendt dem altid.
   Hun var lige blevet færdig med at pakke sin kuffert, da de kom. Hun havde i nogle dage vidst, hun ville rejse, og nu skulle det være.

"Du har været ulydig", sagde de.
   Den ene mand gik bøst hen til hende og vendte hendes ansigt opad.
   "Du skal straffes."
   Det var ham, der havde taget hendes Allan, hendes elskede mand, med og havde "ombragt" ham i Hytten. Det var fem år siden.
   Hytten stod som en frygtet og advarende trussel til alle, der ville forlade 'de indviede'. De af inderkredsen, der vidste, hvad der foregik, sagde, at Hytten var den ultimative tilintetgørelse, hvilket betød døden.

Sammen med en lille modig gruppe havde hun i lang tid agiteret imod 'de udvalgte' . Og endelig for et par dage siden, havde hun valgt for alvor at bryde med dem. Hun hadede deres love og deres enevælde. Kunne ikke se logikken eller retfærdigheden i, at de bestemte og vidste alting bedre. At de havde ret til at straffe for noget, der ikke passede dem.
   Hun spyttede ham i ansigtet.

"Vil du gøre bod og undskylde for dine forseelser?"
   Hun rystede på hovedet og skævede mod sin vilje til den kuffert, der stod klar til afrejse. Vrede tårer løb ned ad kinderne og den tillukkede mund.

"Du har allerede pakket, kan vi se, så kom med os op i Hytten."
   Hun vidste, at derfra forsvandt folk ubemærket. Ingen så dem nogen sinde igen.

De trak hende og kufferten med, skubbede hende brutalt ind i deres bil. Først gjorde hun voldsomt modstand, så blev hun apatisk, nærmest ligeglad. Ville alligevel ikke leve på deres uhyrlige betingelser, så hellere forsvinde for altid fra jordens overflade.

Chaufføren sagtnede farten. Han manglede smøger og ville købe dem for enden af skoven langs vejen, hvor der lå en lille kiosk.
   En pludselig indskydelse, hun ikke selv havde forudset, gjorde, at hun åbnede bildøren lynhurtigt, hoppede ned og trillede rundt i rabatten. Så løb hun. De hvinende bremser lød i hendes ører.


Solen står klart på himlen, og i kontrast til hele sceneriet skvulper bølgerne dovent, fredfyldt og fristende mod strandkanten. De enkelte skud, der lød før, er hørt helt op. Alt ånder fred. Hvor ville det være dejligt at kunne dukke ned i de blå bølger, men hun tør ikke rejse sig op endnu. Hun lader sig bage igennem af den varmende sol. Falder i søvn.

"Hvad hedde du?" Hun vågner med et sæt. En lille dreng på omkring 4 år står et stykke fra hende og hælder sand i en spand, imens han kikker interesseret på hende. "Du har vel nok fået mange skrammer", siger han imponeret, "jeg tror min mor har en masse plastre, du hellere må få på."

Lidt længere henne har en kvinde og mand slået sig ned med tæpper, badehåndklæder og badelegetøj omkring sig. Tydeligvis hører de sammen med barnet.

Leane lægger pegefingeren på læberne, ser på drengen og siger:
   "Syshhh...jeg har gemt mig...jeg leger skjul... du må ikke fortælle, at jeg er her."
   "Heller ikke til mor og far", spørger drengen uanfægtet og hælder mere sand i spanden med sin skovl.
   "Nej heller ikke til dem", ikke før jeg har fundet et andet gemmested."
   "Hvor vil du så gemme dig?"
   "Jamen det er jo en hemmelighed. Er du stor nok til at holde på hemmeligheder?"
   "Ja ja - selvfølgelig...jeg er stor...men jeg må ikke snakke med fremmede. Er du fremmede?"
   "Ja lidt, indrømmer hun, "jeg gemmer mig deroppe." Hun peger på et vilkårligt sted.
   I det samme kommer manden hen mod dem.
   "Hvem snakker du med Christian?"

"Allan", udbryder Leane.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 21/02-2014 13:54 af Anne Lilleager (Lilleager) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 780 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.