Da jeg var nede i supermarkedet, havde jeg egentligt tænkt mig at købe noget hundemad til Bimmer. Jeg plejede at købe 'Hundevaf', men det var udgået, sagde de sidste uge, i stedet var der kommet noget nyt, der hed 'Hundemums' det var både billigere og bedre, stod der på posen, det var jo fint nok. Ned i vognen med 'Hundemums'.

Men Bimmer brød sig ikke rigtigt om det. Der skal være orden i sagerne, tænkte jeg, når den bliver sulten. Så spiser den det. Det gjorde Bimmer også, men senere på aftenen brækkede det skøre kræ sig i min bedste lænestol. Og næste dag da den havde cirklet om 'Hundemumset' i skålen et stykke tid, og til sidst bekvemmet sig til at æde det, så brækkede den sig en time efter og det på mit fine gulvtæppe. Nåh, tænkte jeg, så må den leve af rester, til jeg kommer i supermarkedet næste gang.

Og nu var jeg her, de havde stadig kun 'Hundemums'. Nåh, så må Bimmer leve af rester, tænkte jeg først, men fortrød så og købte en stor pakke leverpostej til dyret, det kunne altid komme på noget rugbrød.
   Men så skete der noget mærkeligt. Ved udgangen stod der en mand, som jeg ikke havde set der før. Han havde en kasket på, hvor der stod: 'A/S Hundemums forbrugskontrol'. Han kiggede ned i min indkøbsvogn.

"How", sagde han smilende, "du har jo hund ikke?", jeg nikkede, "jamen så mangler du jo din pose 'Hundemums'".
   "Neeej", sagde jeg "Bimmer brækker sig af det."
   "Jamen du må forstå", sagde manden med kasketten og smilede venligt, "at det bliver du nødt til, du kan ikke sådan fravælge en produceret vare. Gør du det forbryder du dig mod EU's investerings beskyttelsesaftale med 'International Dyremad producenter'. Du må jo huske på at A/S Hundemums har investeret mange penge i at udvikle dette produkt. Og det kan jo ikke gå, at du så bare kan lade være at købe det. Så går deres investering jo tabt! Jeg bliver nødt til at udskrive et bødeforlæg til dig."
   Han tog sin smartphone frem. "Bimmer? -
   "Ja", sagde jeg
   "Og ca. 15 kilo?"
   " Ja" sagde, "jeg nu helt befippet."
   Han tastede lidt på smartphonen, så bippede der en SMS ind nede i min lomme.
   På sms'en stod, at jeg skyldte en bøde svarende til den momsrensede pris på en 10 kg.'s pose 'Hundemums'. Derefter læste jeg:
   At indtil jeg beviste, at jeg ikke mere havde hund ville yderligere bødeforlæg blive tilsendt mig hver 14 dag. For hver fremviste kvittering for køb af 'Hundemums', ville bødeforlæggene forholdsvis blive annulleret. Dog fraset omkostninger, der ville beløbe til 18 kr. og 85 øre pr bødeforlæg.

Da jeg havde sundet mig lidt, sagde jeg, at Bimmer sagtens kunne leve af rester og slet ikke behøvede 'Hundemums'."

Det er jeg ikke så glad for, at du siger", svarede han, "For under aftaledelen af investeringsbeskyttelseslovens afsnit om grøn økologi har A/S Hundemums-økogrøn og EU truffet aftale om, at det på grund af verdens fødevaresituation ikke er tilladt, at fodre dyr med mad beregnet til mennesker. Du vil vel ikke have, at verdens befolkning skal sulte på grund af din efterladenhed?"

"Øh-næh" sagde jeg, "Men jeg har ikke skrevet under på noget!" Det syntes jeg egentlig var godt sagt.

"Det er lige meget. En lov er en lov." Han kiggede venligt på mig.
   "Får jeg så også en bøde for det?" spurgte jeg,
   "Nej" lød svaret, "men hvis det ikke bare er din spøg, det med rester, så bliver jeg nødt til at melde dig til den statslige forbrugerkontrol, men det vil jeg helst ikke, for at forbryde sig mod aftaler under investeringsbeskyttelseslovens sektion for økoforbrydelser svarer jo til at sabotere verdens fødevareproduktion og efter anneks 8.1b, tror jeg det er", fortsatte han, "så er det terroristvirksomhed. Og der er en meget bred strafferamme for en sådan forbrydelse."

Jeg kiggede roligt på den flinke og informative mand, overvejede om jeg skulle sige noget om leverpostejen, men besluttede, at det ville jeg ikke.

Så, så jeg ham lige ind i øjnene og sagde. "Ved du hvad, jeg er helt ligeglad med dine bødeforlæg - ha' en god dag. -"

Men før jeg kom væk havde han grebet mig i armen og sagt: "Du stiller dig selv i en meget uheldig situation nu. Jeg forstår dig godt, for du er jo uvant med disse nye aftaler. Det der nu vil ske, er at bødeforlæggene, vil blive indkrævet via inkasso. Du sætter dig i ekstra udgifter på flere tusinde kr., det er du nok ikke klar over?"

"Åhr...," udbrød jeg, "Det holder da ikke engang i byretten!"

"Der er flere ting du ikke ved," svarede han stadig venligt. "Efter loven om investeringsbeskyttelse er de tvistemål, der måtte opstå det civile retssystem uvedkommende. De afgøres alene af investeringsbeskyttelsesdomstolen. Den har lokale afdelinger i alle lande i EU. Der er flertalsafgørelse. Og der er ingen appelinstans. Når en afgørelse er truffet."

Jeg måtte jo indrømme over for mig selv, at det var nyt for mig. "Er du ikke bare en som A/S Hundemums har ansat?" spurgte jeg.
   "Jo" lød svaret, "her er mine identitetspapirer." Han klikkede på sin smartphone, "lav lige en ansigtsskanning på mig, så du er sikker på at det er min identitet, du får fat i" fortsatte han og hjalp mig. Det virkede med det samme.
   Manden hed Peter Hoffstätter, han havde titlen 'Kontrolinspektør' for A/S Hundemums men ved siden af stod et link med 'andre tillidshverv'. Jeg prikkede lige af nysgerrighed. På den nye side stod:
   Medlem af investeringsbeskyttelsesdomstolens lokalafdeling sektion tx8b.

Øvrige medlemmer:
   Distriktskontrolinspektør Ole Hoffstätter
   Pensioneret advokat Jens Jensen.

"Ham Ole er det din bror?", spurgte jeg nysgerrigt.

"Nej det er min fætter", sagde den venlige mand smilende," i denne branche må vi jo hjælpe hinanden."
   "Så i er tre" sagde jeg, "og de to er fra Hundemums, og det er flertalsafgørelser." Der gik en prås op for mig, "jamen så vil jeg jo aldrig få medhold, hvis jeg klager?"

"Næh, det er da ikke sket endnu. Derfor plejer vi også at afgøre sagerne som ekspeditionssager. Dem tager domstolens sekretær sig af, selvfølgeligt når det drejer sig om sabotage mod verdens fødevaresikkerhed, som det du - jo nok i spøg - nævnte for mig, så skriver jeg selv under, før den videresendes til PET som en terrorristsag. Så lidt sagsarbejde er der, men der har ikke været ret mange af dem endnu."

Min hjerne var ret forvirret, men pludselig dukkede en ide op:
   "Hvis jeg nu køber, min pose med Hundemums, men lader være med at fodre Bimmer, så må det hele vel være i orden ikke?"

"Nej", lød svaret, "så vil din hund jo dø af sult og det er misrøgt og strafbart efter det civile retssystem. Du får vel en bøde på en 1500 kr. Men det løser dig ikke fra din aftale med Hundemums, for din hunds skønnede levetid er jo ca. 15 år, og i den periode er du jo forpligtiget til at fodre den, ellers er det vanrøgt! Om den er levende eller død, det vedkommer ikke aftalen. Du har jo pligt til at sørge for din hund."

Bimmer var 2 år, jeg erindrede som rasende, men kunne ikke i min erindring finde noget om, at jeg havde forpligtiget mig til at købe 'Hundemums' til den hos dyrlæge eller kennel. Så det måtte da nok være en misforståelse? Jeg nævnte dette faktum.

"Det kan godt være rigtigt, men selvom investeringsbeskyttelsesaftalen ikke var endeligt aftalt, da du fik din hund, virker den jo med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forhandlingerne om investeringsbeskyttelsesloven startede, så den er du underkastet, selvom den ikke var endegyldigt vedtaget, da du købte din hund"

"Hør nu", sagde jeg "- Bimmer brækker sig af jeres 'Hundemums', så jeg kan ikke bruge det, det sagde jeg allerede i starten til dig."
   "Åh - ja, jo, jo," svarede han, "godt du mindede mig om det. Så du ikke glassene ved siden af poserne med 'Hundemums'? "
   "Næh - var der nogen glas?"
   "Jah, 'Hundemums' er jo så kraftfuldt et foder, at nogle hunde med sarte maver reagerer på den rige ernæring. Pillerne giver du bare til din hund ved hvert måltid. Ja, alt står jo på pakken. Så brækker den sig ikke. Kan du se A/S Hundemums er altid på forkant for at opfylde forbrugernes behov, det er at knaldgodt firma - verdensomspændende - netop derfor. Først når man opfylder forbrugernes behov, bliver man en succes. Det var vort motto sidste år."
   "Ok, ok, så går jeg lige ind og kigger igen."
   "Ja gør det", sagde han smilende, "jeg ser efter din indkøbsvognvogn imens."
   Jeg gik hen til hylden med 'Hundemums', der var ganske rigtigt nogle glas med piller. 'Hundemums still' hed de, sådan et glas kostede det samme som 4 poser 'Hundemums'. Jeg tog dem og en pose 'Hundemums'.

Da jeg kom ud igen, nikkede han til mig, trådte et skridt frem
   "Jeg ser i øvrigt, at du er på dagpenge, sagde han, du er jo en fornuftig person, kan jeg ikke tilbyde dig et job som forbrugskontrollør i vort nabodistrikt? "
   "Øh," sagde jeg, det var godt nok ikke hver dag at en dagpengemodtager blev tilbudt et job. "Jah, det giver ikke mere end dagpengene", tilføjede han, "men du får jo så sikkerheden, og muligheden for tillidshverv." Han rakte mig et rigtigt gammeldags businesscard. "Send en sms" sagde han glad og skubbede indkøbsvognen hen til mig. Så lykkedes det mig at spørge - "Hvorfra vidste du alt det om Bimmer og mig?"

"Ansigtsskanning" svarede han, "Det er en service, vi ansigtsskanner altid vore kunder, det er ligesom tryggere, og resten, ja du ved vore søgerobotter kan finde alt på nettet, det hører ligesom med - ikke?"