Du vandrer i skoven
vær min gæst, som vinden er.
Som månens stille lys i
denne klare nat.
Jeg snuser til dig
jeg ånder dig ud.
jeg klæder dig i tågens
friske skrud.
Ja, jeg hilser dig du
fremmede slægt.
Og jeg mærker din vilje
og jeg viger,
viger i rædsel.