"Så skrid da forhelvede", brølede han og mistede balancen, da han sparkede ud efter hunden.
Den var hurtigere end han, og sprang elegant væk.
-Hvad hed sådan en, dansk gårdhund eller sådan noget?
- Det var da satans at folk ikke kunne holde bedre styr på deres hunde. Denne her skov var ihvertfald ikke en hundeskov, hvor man kunne blive oversnuset af nysgerrige sorte labradors og savlende schæfere medens deres ejere, med søde dumme smil prøvede at få fat i deres køtere.
Han kiggede rundt, der måtte vel være en ejer et sted. Men der var ingen at se, hverken på den smalle sti han gik på eller mellem de tætte grantræer.
Hunden havde sat sig udenfor rækkevidde. Den gispede svagt med tungen ude af munden, savlet dryppede lidt og hundens ånde kunne tydeligt ses i den kølige efterårsluft.
Han slog opgivende ud med hænderne, og fortsatte henad stien væk fra hunden. Nåh nu måtte den finde nogen andre at genere, ham skulle den nok holde sig fra. Lige som han, med en vis tilfredsstillelse, havde disse tanker, mærkede han et hurtigt kort træk bagfra i det ene bukseben.
"Hvad fanden", råbte han og snurrede rundt, og prøvede igen at sparke ud efter den. Så bukkede han sig, snuppede en gren, og kylede den efter hunden, som igen undveg på en imponerende elegant vis.
Hvad fanden var der, galt med det åndsvage kræ? - "Hallo" råbte han, så højt han kunne og igen
"Hallo, her er en hund" og krummede samtidigt tæer, for han syntes, det lød ubeskriveligt dumt.
Så kiggede han igen undrende på den tossede køter. Den havde sat sig ned, men nu nogle meter væk , lagt hovedet på skrå og kiggede tilbage. Så peb den svagt.
-Hov, den havde da noget i munden ligesom et blad eller sådan noget - Han blev pludseligt nysgerrig, og satte sig ned. -Hvad var nu det, havde den nedlagt et dyr og ville vise sit bytte til ham?
Hunden lettede sig, og kom langsomt og tøvende hen imod ham. Han sad helt stille og kiggede.
-Det var egentligt spændende, var det en fugl?. Så var den da lidt mast. Nåh han skulle ihvertfald ikke rører ved det lort, den slæbte rundt med, så han holdt hænderne for sig selv.
Pludselig stoppede den en halv meter fra ham, og lagde, med en hurtig bevægelse, noget på jorden. Så hoppede den et skridt tilbage og lagde sig ned.
"Hvad pokker det ligner sku' da et buskort" udbrød han.
Så tog han det, ja det var udstedt for 14 dage siden, det var et skolekort. Der var et billede, udtværet af hundetænder og savl, det lignede en pige.
"Hvor har du fun-?" udbrød han umiddelbart - og snuppede sig selv af midt i sætningen.
Hunden var langsomt på vej tilbage af stien, medens den nu og da kiggede tilbage på ham. Nysgerrigt fulgte han efter. Lidt længere henne drejede den ind i mellem de tætte græntræers udgåede grene. Han fulgte efter, medens han banede sig vej mellem grenene. Der var en lysning længere fremme.
Her lå nogen ret store sten midt i mosset, hunden havde sat sig ned ved siden af dem.
Da han kom nærmere, syntes han, at han kunne se noget stikke frem mellem stenene og hunden.
- Hvad pokker var det?. I et spring nåede han frem og så en vel 10 årig pige ligge helt stille ved siden af de fugtige sten, ved hendes taske hang en knækket snor. Han kiggede på buskortet og på pigen og på hunden som kiggede op mærksomt op på ham.