Efter den første tår løb den søde sukker- og alkoholblanding i blodet med et distræt adrenalinrush. Alkoholen forplantede sig, og min lever begyndte langsomt at sorterer giftstoffer som senere ville føre til min rus. Sukkeret satte fart på processen som den tilførte ekstra unødvendig energi til kroppen. Jeg gav et lille suk fa mig og konkluderede at jeg havde haft for meget biologi i dag, men kiggede med muntert op på mine to gæster.
   Jonas, som sad klædt i et dyr jakkesæt med næsten usynlige mørke striber i stoffet og et slips i fire forskellige nuancer af blå, og Janni i en enkel rød formsyet kjole som uden tvivl var af designerkvalitet. Vi snakkede om skolen og lavede grin med vores lærere som trods deres forsøg ikke kunne undgå at virke kedelige, grå og falleret. Vores skoletasker lå henslængt og døde i hjørnet af min lille lejlighed mens spisebordet var fyldt op af diverse former for sukkerholdigt alkohol som vi bedst kunne lide det. I baggrunden kørte lav popmusik - en fornem samling af numre fra forskellige amerikanske sangerinder med silikonebryster. Rummet emmede af duften fra parfume, deodorant og feromoner der blandede sig med den kunstige sukkerholdige duft af alkohol og aromastoffer. Vi kunne nærmest ikke vente med at komme ud af døren denne fredag, for et nyt sted havde åbnet. Det skulle være det største i landet, og på grund af at det var første dag fik alle fri entré. Vi havde alle hørt rygter om stedet og hvordan det var, men ingen vidste egentlig noget med sikkerhed. Det var en amerikansk idé, og det originale sted skulle være den mest populære club i L.A. Vi vidste dog med sikkerhed at størstedelen lå under jorden, og at hele stedet skulle være opdelt i etager med det koncept at ethvert menneske mellem 18 (17) og 29 skulle kunne finde sin plads der.
   Vores sko slog sagte mod gågadens brosten. Min krop føltes let, og mit selvværd var en hel del bedre efter de første 6 flasker. Unge som os selv passede i deres billige discounttøj - en usmagelig glimtende kjole der var alt for kort, op til flere ternede skovmandsskjorter uden på afvaskede t-shirts og en del metroseksuelle, håbefulde stramme bukser. Stedet var placeret perfekt i en lille gyde, og køen strakte sig hele vejen op til næste bar på strøget. Vi stillede os stilrige bagerst og ventede. Jonas havde fået nogle lækre krokodilleskinsstøvler på, og Janni var hoppet i høje hæle af det format så hun var nødt til at støtte sig til mig mens vi stod. Vi brugte ventetiden på at tænde op for nogen festsmøger, og mens en svagt bedøvende nikotinrus kravlede igennem min krop og udløste en stille eufori for at skjule sine destruktive planer, begyndte vi at tjekke de andre i køen ud.
   Det var en mangfoldig forsamling. Alle typer var som samlet det samme sted i aften, og også en del jeg aldrig havde set før. Der blev endda talt på flere sprog; jeg genkendte noget spansk, og hørte noget der var tysk eller russisk. Selvfølgelig også en del svensk og norsk - de kom til tider til byen for at drikke. Det var to svenske jakkesæt der stod foran os og sludrede sammen med en halvgennemsigtig hvid undertrøje med tilhørende glat nederdel. Køen gik hurtigt fremad, men der var ingen som kom ud igen. Som om stedet ikke havde været fyldt siden de slog dørene op for en time siden. Som regel på de her steder kunne man ellers fryde sig når et par militærfarvede bukser med sølvkæder om halsen blev smidt for porten fordi de havde startet en slåskamp inden døre, men sådan var det åbenbart ikke her.
   Endelig blev vi lukket ind af dørmanden, og kom som det første til en trappe der gik nedad. Flere var allerede kommet ind bag os, så vi blev nærmest skubbet fremad før vi selv nåede at tage beslutningen.
   Trappen endte brat og en duft af nylavet mad og røde roser slog mig i møde sammen med en lav indspilning af noget der lød som en italiensk opera. Rummet var stort. Alting belagt med lyst træ og små barer skydende op som bjerge i et landskab - alle i mørkt oliepoleret mahogni. Rundt omkring i salen stod små båse, som mindre huse der alle indeholdte et fint-opdækket bord, to stole og et enkelt par. Bag barerne stod uniformer smilende og pudsede glas, og rummet emmede af en sær form for tryghed. Ingen kiggede op da vi kom - alle par sad som opslugte af hinandens øjne og rørte knap nok maden. På nogle borde stod der små fine gaveæsker og selve luften var fyldt af feromoner - det var som at træde ind midt i et forår. Køen skubbede stadig fremad som en lind strøm igennem rummet mod den næste trappe der igen førte nedad, og skønt min fascination fulgte jeg gladelig med - dette var ikke et sted for singler. To par fik brudt lettede ud af køen og skyndte sig mod hver sin bås som de kunne nyde sammen uden at tænke på os andre. Jeg hørte Jonas give et uhørt fnys fra sig ved siden af mig, og jeg kiggede op på ham.
   - "Kedelige mennesker hva?" Spurgte han mig.
   Jeg gav et lille smil fra mig for at vise ham at han havde helt ret. De var som fanget i deres egen verden, og havde her fundet det som de troede var paradis. Vi vidste bedre - vi skulle længere ned, for det kunne kun blive bedre.
   Trapper igen. Mørke.
   Irsk folkemusik? Vi blev skubbet ind på den næste etage. Cigaretrøgen hang under loftet og blokerede en god del af det allerede dæmpede lys i rummet. Rundt ved bordene var små grupper af skovmandsskjorter og discount t-shirts samlet over store krus med mørk øl. Fodboldsange og småsnak blandede sig med de irske toner hvor man dansede uden at bevæge armene. Indimellem brød høje udbrud af "SKÅL!" frem fra mængden der så igen faldt hen i salige tåre af deres ølglas og fortsatte ud i småsnakken. Ved et enkelt bord sad en pumpet 80-t-shirt og klamrede på en guitar som for at overdøve resten af rummet mens hans følgesvende hjerteligt muntrede ham op med flaske sangstemmer. Vi fortsatte hurtigt videre da ingen af de andre gjorde mine til at stoppe op. Hvorfor skulle vi også blive her?
   En vindeltrappe førte os længere ned af. Langs trappen var afsatser der førte ind til enkelte små rum. Et enkelt var åbent og afslørede et lille køkken og en lilla sofa. Kraftig duft af harpiks og brændt tobak kom mig blidt i møde. I sofaen sad en gammel t-shirt med følge af en krøllet skjorte og en nedringet sort festkjole. De sendte med døde blikke en stor kegleformet cigaret rundt imellem sig, og sad alle med et sagligt, nærmest lykkeligt, smil på læberne. Vi fortsatte nedad, selvom flere fra køen splittede sig op og gik ind i de små rum. Nedefra kom også mennesker som tog plads bag dørene. Vi fortsatte nedad.
   Trappen stoppede og gled i et med en rød løber der førte os videre fremad mod høj popmusik. Inden for dørene var miljøet pludseligt velkendt. Et enormt dansegulv. En central bar omringet af nedringede kjoler og trøjer. Slips og bukser uden noget andet bag baren. Musikken som en evig høj puls som holdte hjertet i gang. Janni prikkede mig på skulderen og pegede op. Loftet i rummet var af glas, og endnu et dansegulv var åbenbart deroppe. G-strenge og hipsters i landskab med laksko og nylonstrømper. Dansegulvet nedenunder var lige så fyldt. Lyset lavede dramatiske konstante skift der fik det hele til at ligne en stor omgang farvet konfetti, og jeg kunne ikke holde mig tilbage fra at kaste mig ud i det. Janni forsvandt ovenpå og Jonas blev hurtigt væk i mængden. Min krop blev opslugt af polyester, bomuld og silke mens duften af pæreblomster, vintergækker og haveaurikel blandede sig i mine næsebor. En hvid skjorte med klassisk sort slips lagde kort op til mig, men med et kig på de tilhørende gummisko vidste jeg at jeg skulle have mere at drikke først.
   Efter at have skubbet mig ind ved siden af en limegrøn, rygløs kjole fik jeg hurtigt øjenkontakt med butterflyen bag baren, som gjorde noget så kliché som at blinke til mig. Jeg spillede med og fik hvad jeg kom efter, og næste sekund mærkede jeg hvordan gin, tequila, rom og vodka slog mod min gane. Frugtsukkeret stimulerede indtaget og jeg blev som opløftet og lettere svævende. Jeg kastede mig igen ud blandt det farvede konfetti og de blandede blomsterdufte for at finde gummiskoene igen. Det var nemmere end forventet og jeg stod snart med armene om den hvide skjorte. Tungen føltes ru og smagen var af mørk øl med et hint af tobak. Den cirklede stille og tålmodigt, mens hænderne gjorde alt for at modbevise dens intentioner. Snart skiftede jeg til en lettere hypnotisk lilla skjorte med to åbne knapper der dansede utrolig godt. En glat tunge - stikkende og for hurtig. Jeg kom løs igen og blandede endnu engang min gane, denne gang med vodka og sambuca, før jeg kastede mig ud igen. Et blåt nuanceret slips kom mig i møde, Jonas? Jeg tog en lille dans med ham, men så skulle vi åbenbart længere ned. Jeg kunne ellers godt lide det her, men nysgerrigheden trængte sig også på som et vildt dyr, og jeg fulgte med ham gennem den farvede mængde der blev holdt i bevægelse af den bløde popmusik fra de store forstærkere.
   En rød løber førte os ud og ned, og snart blev det mørkt igen. Man kunne ikke se en hånd for sig, men jeg kunne mærke mit hjerte slå i hele kroppen, som små buldrende orgasmer i hver eneste fiber. Etagen åbnede sig for os i blåt lys der i lange streger dansede med matematisk præcision over de hundredvis af åbne skjorter og hoppende miniskirts. Kæder raslede overdøvede i mængden fra nøgne overkroppe, og der var endda en del stramtsiddende, svedende latexdragter i skarpe pangfarver omkring på det uoverskuelige dansegulv. Fra højtalerne der fyldte mere end middelstore biler strømmede musik der lød som klaverspil med toner fra helvede og rummet. Hæse stemmer uden ord hakkede sig umenneskeligt igennem det øverste lag af lydindtryk og blandede sig ind med en rystende bas som fik hjertet til at vibrerer på samme sted hver gang en bølge slog imod mig. Lyd lå under, over og indimellem sig selv i et nærmest umuligt mønster, der ikke udtrykte noget, men samtidig fortalte alt det man gerne ville skrige i afmagt. Jeg begyndte som i chok at bevæge mig ned mod dansegulvet hvor enhver lugt af falske blomster var forsvundet til fordel for den rendyrkede sveds. En skrigende grøn latexdragt med unaturligt store bryster greb fat i mig som den første og rev ærmet af min kjole i en hurtig bevægelse, og vækkede mig fra mit chok. Hun greb fat om mig for hårdt og trangt. Hendes tunge føltes tør og dehydreret mens den voldsomt skubbede min rundt i munden. Jeg blev bange først og så forvirret, før jeg lod mig rive med af det usymmetriske beat og de torturerede orgeltoner. Jeg gav igen og klemte hende som hun klemte mig, men i det øjeblik førte hun mig med et tag i baghovedet over til en ny. Åben hvid, gennemblødt skjorte. Store muskler, men ikke for store. Rolige hænder som førte mig rundt som i en LSD-rus omkring i kaoset. Jeg fik et glas i hånden og skyllede indholdet ned, men kunne ikke længere smage hvad det var. En tunge så legende og let som det kunne være. Den hvide skjortes, sød og kær. Men delte mig snart med en større og bredere der helt gjorde jeg ikke selv kunne være der. Et glas til - stadig ingen smag. Latexdragten igen sammen med en veninde. Sved og feromoner. Hårdt, men blødt. Musikken begyndte at trække sig ind i sig selv. Små stop af alting som ikke stoppede noget, men bare kortvarigt skabte frygten for at alting skulle høre op. Min krop fik det dårligt. Jeg begyndte at kæmpe mig igennem og væk fra menneskemængden for at finde et toilet. Jeg kunne mærke det skulle til at gå galt. Jeg kunne ikke gå ordentligt og stødte konstant ind i andre som troede jeg ville noget helt andet. Hænder der lagde sig overalt på mig og forsvandt lige så hurtigt igen mens jeg kæmpede mig fremad igennem kødrand efter kødrand af dansende, våde mærkevare. Endelig stoppede rummet i en væg som jeg stødte hårdere ind i end jeg havde planlagt. Længere henne var en dør, og det var mit bedste bud. Jeg fik rykket den op mens jeg knap nok kiggede på de røde skilte der tydeligt advarede mod et eller andet.
   Trapper igen. Videre nedad. Mit hoved kørte mere og mere rundt, og jeg kunne ikke holde styr på det længere. Det føltes lige så meget som om jeg gik opad som jeg gik nedad. Men det lignede nedad. Intet var pludselig til at stole på længere. En dør til, og jeg åbnede.
   Stilhed.