Når jeg tænker på min bytur i går, kan jeg ikke undgå at tænkte; Jeg må være med i en film, hvor jeg spiller hende der altid skaber kaos omkring sig, hende som gør folk kede af det fordi hun glemmer sin hjerne (og hjerte) hjemme hvergang hun skal ha´lidt mere til sit ego.
Men jeg er ikke med i en film, eller en dårlig soap opera. Jeg lever i den virkelige verden - og i går har jeg været en rigtig møg so.

De højere magter starede med at gi´mig et vink med en vognstang da jeg skulle op på stationen og hente Line. Jeg gled i det glatte sne, og hamrede mine håndled led i jorden - så jeg mest af alt lignede en selvmordkandidat.

Fik hentet Line, og Abelone kom kort efter også hjem til mig. Vi drak vin, og kom lidt i steming. Peter Pedel skulle hente os på en station kl 21.. Kl 21.30 var vi på vej mod toget (UPS)
Men frem nåede vi da. Måske en smule berusede.
I hvert fald fik Abelone talt lidt for højt om at Peters bukser var for korte(!) Han hørte det hele, og blev lidt mærkelig.
På vejen op til hans ven Daniel - gik Peter og jeg ved siden af hinanden, mens han gjorde akavede forsøg på at "redde mig fra den glatte grund"
Samtidig med han peger på hver anden cykel vi gik forbi, og sagde: Den der´ er fra vores forretning. (Kig på mig... Ser jeg lige glad ud?!?)

I starten hos Daniel var stemingen helt i bund. Jeg prøvede at redde det hele, ved at snakke om lige gyldige ting. Det pissede Abelone af - og hun sagde jeg skulle til at styre min løveattitude.
Men.. jeg så det lidt som; hellere en der snakker om ingen ting - end stilhed.

MIg og Abelone blev lidt halvuvenner, fordi jeg ikke syntes det var særlig fedt at hun sad og sagde 4-5 gange, så højt at alle naboerne også kunne høre det, at det var kikset at jeg havde hvide tennissokker på. (Ja gu´er det kikset, men hvis du ikke havde nævn det - var der ingen der havde lagt mærke til det!)
Til sidst løb mit temperement af med mig (surprise) og jeg råbte: Hold dog din kæft med det pis!
Gik derefter på wc med Line ( En pige ting)
Da vi kom tilbage, sagde Abelone at hun gerne ville snakke med mig om noget. Min ide var at gå ud og få det ordnet med det samme - så vi kunne få en god stemning igen.
Det ville hun ikke...(??)
Så det endte i den største scene. MEGA pinligt. Hvis hun bare var gået med ud og have snakket om det - var det hele gået lidt mere stille for sig.
Endelig går hun med på wc, hvor hun begynder at græde. Hun havde troet mig og Line gik sammen på wc, for at bagtale og være ond med hende.
Sådan var tanken ik. Jeg havde bare brug for en pige snak.
Fik det rigtig dårligt over ikke at have tænkt det igennem. At det kunne misforstås.
Mens jeg stod og trøsede hende, kom Daniel. Alle andre tror jo stadig det hele handler om hvide tennissokker - så han har fundet et par sorte jeg kunne låne. (Lige en fyr med min humor!!!)

Det hele bliver ganske okay igen. Men Peter...Tja..han ER en ægte peter pedal. Line og jeg talte for sjov hvor mange gange han nævnte noget om cykling - og kom hurtigt så langt op at det ikke kunne tælles på en hånd..

Vi rykker videre mod byen, hvor vi gerne skulle ind af VIP køen.
Men der er simpelthen så lang kø at det er ret umuligt. Da dørmændene får øje på Daniel, vinker de ham op og siger til flokken: " Han skal ind - han skal på arbejde"
Rigtig smart trick.
De prøver det samme med Peter. Men dumme dumme latterlige iq på 5 - Peter cykel -nørd råber op: "Nej nej, jeg skal ik på arbejde. Jeg skal bare ind!"
HALLO! Jeg kunne ikke undgå at gi´udtryk for hvor hjernelam jeg mente han var. Og alle dem i køen foran os, vendte sig om og sprugte som med en stemme: "Hvad laver du??!! Du kunne være kommet ind der´!"

Heldigvis er Daniel lidt kvikkere end sin ven. Så han får lusket os ind ad bagvejen - gennem en port og op ad en trappe.
Vi kommer ind, og Line og jeg er starks enige om at dette er det sande paradis! Lige meget hvor vi så hen, var der en lækker fyr.
Vi får et bord, og fyrene køber drinks.

Der sidder vi lidt, hvor Peter igen gør halv hjertede forsøg på at score mig, men det var med så meget usikkerhed og klovneri at det bare ikke var...gennemført.

Jeg går derfor ud og danser med Line.Da vi er et stykke væk fra de andre siger hun: "Du skal til at passe på. Hans ven har lige sagt at hvis du player med Peter, får de dørmændene til at smide os ud!"
oh no...Min plan var jo netop ikke at playe ham! Men... at være i byen og bare sidde og hygge-putte-nusse med en fyr, er bare ik min ide om en bytur.Havde lyst til at fjolle rundt og grine med Line.
Var det det andet jeg ville, kunne jeg jo være blevet hjemme, kun mig og Peter.

Efter dansen med Line, sætter vi os igen i sofaen. Kigger på fyre, og peger dem ud der er lækre. Mit fomål var at finde en til Line - jeg vidste jo godt det ikke gik at være sammen med andre når Peter var der. Men det gør mig jo ikke blind!
Og da Peter hører mig udbryde: "Damn ham der er hot", rejser han sig som havde han ild i røven og er væk. (??)
Jeg går udenfor, for at ringe til Benjamin, og inden længe kan jeg se Peter stå og lure på mig fra baren.
Jeg har netop lagt på, da han kommer ud til mig - tager fat om mit hoved og...: Kysser mig!
Jeg kysser igen (Han kysser fandme godt!), og han siger:" Nu kunne jeg bare ikke vente mere."
Vi går tilbage til de andre.
Han kysser og nusser hele tiden, og det mest irritende var, at han gjorde meget ud af at kysse mig HVER gang der gik nogle forbi han kendte. Som i; Se lige - jeg har scoret! (Ja, man skal jo prøve noget nyt engang imellem..)

Som om det ikke er nok, begynder han at snakke om at han har vundet et weekend ophold på et hotel i jylland - og at jeg da skal med derover. (Ro på mulle...nu tager vi det lige stille og roligt)
Jeg var lige ved at spørge om vi skulle CYKLE derover - men tog mig selv i det.
(Nu har han taget pænt tøj på, og gjort sig så umage..lad ham nu bare være her)

Abelone sender en besked med teksten: "DET gjorde du bare ik!"
Og Peter læser med, da jeg læser den.
BAD TIMING.

Så er det blevet champagne tid. Og det er altså sandt hvad man siger om piger når de drikker champagne. Man bliver lige sådan en tand mere lystig!
For efter nr. 2 glas - kunne det mærkes andre steder end i maven når han kyssede mig. (hosthosthost...*smiler frækt*)

Line og jeg vil danse igen. På vej ud fra bordet, vælter vi noget ned. Line samler det op - og Peter tager det ud af hånden på hende. Jeg fatter minus - tager mig ikke rigtig af hvad det var.
Vi går ud til dansegulvet. Jeg ser en herre nice fyr gå forbi os. Jeg SKAL jo lige lave en fliert - og holder øjenkontakten et par sekunder mere end jeg ville have gjort hvis jeg bare havde skulle tjekke ham ud.
Vi begynder at danse - og jeg siger til Line at vi skal bytte plads, så jeg står med ryggen til nice guy. SKULLE jo lige se om jeg kunne score ham, hvis det havde været lovligt.

Han begynder (Som jeg havde forudset) at danse op ad mig bagfra. Ironisk nok kommer der en sang på hvor der i omkvædet indgår ordene "TURN AROUND"
Line og jeg fatter begge det sjove i det, og hun begynder at stå og lave tegnsprog om at jeg skal vende mig.
Det gør jeg. Lige da jeg gør det - når jeg er tænke: "Den her skal stoppes NU. Jeg er på vej ud i en NO GO"
Tænkte faktisk på at jeg var ved at være en lille lorte luder. (Det går da fremad med min moral)
Så jeg siger til ham fyren: Jeg er nødt til at gå nu...
Han kigger på mig, og svarer; "Vent lige 2 sekunder."
Og så......kysser han mig.
Og dumme-dumme-latterlige-champgane -stive-klamme-møgso-mig kysser igen.
Kun et´kys, og jeg havde kvalme over mig selv allerede da vores læber slap hinanden.
Vender mig væk fra fyren, og tager fat i Line mens jeg siger:" FUCK hvor er jeg latterlig."
Hun er helt hvid i hovedet, og siger sagte: "Prøv...prøv lige at se hvem der står oppe på pordiet!"
Jeg vender mig om...Regner med at se en af de hottifyre vi har gloet på hele aftenen, og at vi nu skal gafle ham til Line.
Men der´.. Lige oven over mig står Peter! Armene er over kors, og han ser så vred ud at jeg blev helt bange.
Min første tanke er hvor længe han har stået der.
Jeg smiler til ham, som om alt er i den skønneste orden. Han fortrækker ikke en mine...
Tankerne flyver rundt i mit hovedet. Hvad skal jeg sige, hvad skal jeg gøre? Hvad er det jeg HAR gjort?

Pludselig flyver han ned fra poridet, tager mig i hånden og fører mig væk fra dansegulvet. Han stiller sig op ad en dør, men armene ned langs siden, og ser ned i jorden. Hans eneste ord er: Hvad skete der der?
(Hvad der skete? Hvor meget SÅ du?)
Jeg prøver at gøre et forsøg på at redde min egen røv, og siger: "Jeg skulle ikke have danset så tæt med ham, når jeg lige havde kysset dig." Hans svare rammer mig direkte i maven: "Jeg så også du kyssede ham!"
FUCK
Jeg vidste ik hvad jeg skulle gøre, eller sige. Mine tanker var et stort kaos. Så jeg holdt om ham, og kyssede ham på kinden. DET udløste bomben. Og han begyndte at græde. Sådan rigtig græde. Mens hans skuldre rystede, og hans tåre tamte min makeup der blev tværet ud.

Kort efter snakkede han med sin ven om det. Og han kom rasende hen til mig, og sagde jeg skulle gå ud til Peter nu!
Jeg gik derud, hvor han stadig stod og græd.
Var klar til at der kom 6 dørmænd og kylede mig så hårdt ud fra diskoteket at jeg skulle bruge en taxa der havde udviget krakskort for at finde tilbage. Og ventede på at hans veninder kom og gav mig et seriøse lag tæsk - for det havde jeg fortjent. Og var klar ti at tage min straf!
Men Peter tog bare rundt om mig, kyssede mig og sagde: "Jeg er ligeglad med det der er sket. Jeg er forelsket i dig, og vil bare have dig som min dame."
WHAT? Hvad skete der med selvrespekten?!

Imellem tiden havde den rasende ven sagt til Line at næste gang han mødte mig i byen - ville han give mig tæsk.
Så jeg ville gerne hjem. Helst lidt hurtigt. Peter blev ved med at holde fast i mig, og sige at hvis jeg gik, ville han gå med. (Nej, du bliver bare her lille ven...)
Jeg ringede til Benjamin, og fik ham til at komme efter mig.
Men det var stadig umuligt at slippe væk fra Peter. Hver gang jeg vendte mig om for at gå, græd han igen. Og jeg kunne da ikke lade en 24 årige stå der og tude.

Han fortalte at Line havde sagt til ham at jeg ikke var en eneste af hans tåre værd. Det ER jeg heller ikke, men jeg blev lidt halv mobset på Line over at have valgt den anden side. Vidste jo godt at det jeg havde gjort var meget meget forkert - men jeg havde det selv ret dårligt med det.
Så nu ville jeg endnu mere væk fra det lede diskotek, og alle de lede mennesker. Kunne mærke jeg selv var ved at græde. Men at jeg også bevist prøvede på at komme til det - for at han skulle kunne forstå hvor ked af det jeg var. Men jeg kunne ikke tvinge nogle tåre frem.

Tilsidst lykkedes det mig at rive mig fri fra Peter, og jeg styrter ned af trappen. Kan høre ham råbe: "DITTE!!! Vent!" bag mig.
Ditte?!! Kaldte han mig lige for...DITTE?!
Perfekt, så havde jeg en mulighed for at spille sur. Vidste jo det ville virke. Og det gjorde det. Han fanger mig da jeg er ved at hente min jakke, og han har sørme en rose med til mig! (Se.. den har torne..Lige som mig! Læg det lort fra dig sin redningsløst forelskede forfølger af en cykelrytter!)

Han undskylder mange gange at han har kaldt mig et forkert navn (Okay, så undskylder jeg at jeg kyssede en anden. Skal vi sige vi står lige??)
Jeg bløder lidt op, og lover ham at ses næste dag, inden jeg omsider slipper ud i friheden.
Velvidene om at jeg aldrig mere vil se ham, eller hans venner igen!

Får snakket med Benjamin, og han giver mig de verbale tæsk jeg skulle have lidt flere af.
Da jeg skilles med Benjamin, ringer jeg til Line.
Hun forsikre mig om at hun ikke har sagt at JEG ikke var det værd, men at DET ikke var det værd. Begge dele er rigtigt, og hun er sgu for vidunderlig til miste pga sådan en kaos aften. Hvad end hun så sagde eller ikke sagde.
Jeg snakker med hende, hele vejen hjem til min opgang - hvor jeg hælder min taskes indhold ud på trappen for at finde mine nøgler. Men....de er der ikke!
Fortæller til Line at jeg må have tabt mine nøgler, og at jeg ikke kan komme ind.
Hun svarer: Er det en rød nøgle?
"JA!"
"Jamen.. den samlede jeg op fra gulvet da vi skulle ud og danse. Og Peter tog den og puttede den i sin lomme"

Nejnejnejnejnejnejnejnejnejnej......NU STOPPER DET! Der er ikke andet at gøre, end at ringe til Peter.
Ganske rigtigt. Peter render rundt med min nøgle i baglommen. Jeg står uden foran min lejlighed.Min seng er lige på den anden side af døren, men jeg kan ikke komme ind til den.
Og Peter var ihhh så sjov at slå nøglen mod sin telefon så jeg kunne høre den klikkende lyd af den nøgle jeg havde aller mest lyst til at holde i hånden lige der´.
Jaja, hævnen er sød og...Rikke må sove på trappen(?)
Den ynkelige mand tilbyder selvfølgelig at komme ud med den. Det eneste rigtig han skulle gøre, med den magt i sin hånd, var at gå ind på et diskotek - hænge en seddel op med teksten: "Free stof" og skrive min adresse neden under.
Det havde JEG gjort Men sådan er vi jo så forskellige!

Havde ikke lyst til han skulle komme. Jeg ringer til Benjamin - men han tog ikke telefonen. Så jeg skriver en besked om at Peter pedal har mine nøgler.
Og så trasker jeg over til min mormor, som er den eneste tæt på der har en ekstra nøgle. Godmorgen momsemor.

Da jeg kommer tilbage, er der lys i opgangen. Nogen har tændt det. Forventer at se Peter ligge i min seng, men der var heldigvis ingen.
I det samme ringer telefonen fra hemmeligt nummer.
Kan straks genkende Benjamins stemme. Den klapre som om han fryser.

" Hvor er du henne? Er du okay? Jeg har lige løbet op til din lejlighed. Du var der ikke. Jeg blev så bange."

Er han ikke sød? Så har han styrtet hele byen rundt for at finde mig. Og han har været så panikken at han ikke nåede at få overtøj på.

Vi snakkede i 2 timer, og lavede alle mulige jokes over det hele.

Fx mente Benjamin at jeg var så farlig for mine medmennesker at jeg skulle låses inden i et fængsel. Men at de andre fanger ville prikke stenede ud fra deres side af cellerne, og stikke tungerne ind til mig gennem dem for at få lov at kysse mig. Og pludselig ville jeg kunne høre nogen kaste sten på mit cellevindue. Når jeg kiggede ud ville Peter stå uden for med en jernkæde om halsen med en rød nøgle i, mens han råbte: bare rolig min smukke. Jeg har nøglen til din celle!

Når Peters ven ville smadre mig i byen, ville Benjamin når frem hurtigere end lynet for at redde mig og få så mange tæsk at han fremover skulle sidde i kørestol og skubbes rundt af mig.

Jeg grinede så længe, og så meget at jeg i dag har sindsygt ondt i mine mavemuskler. Og min mave er i sindsyg god vaskebratstil (Det ser brandgodt ud. Ærgeligt jeg ikke skal have vise maven frem lige pt)

I morges (kl 15) da jeg vågende, lå der 5 beskder fra Peter.
"Trænger til at høre fra dig skatter"
"Skal vi ses i dag dejlige" osv...
HVAD SKER DER?
Efter flere timers telefonpsykolgi med veninderne, blev vi enige om at jeg tog ind og mødte ham på en cafe´, fik min nøgle, og sagde at vi ikke skulle ses mere.

Peter tog afsted for tideligt, og ventde på mig i 1 time i kulden.
Da jeg kom, gav han mig et kæmpe knus, og kyssede mig på kinden.
Det var ret akavet i starten. Da han sagde " Jeg har glemt din nøgle" kunne jeg havde myrdet ham. Det er simpelthen det platteste jeg nogensinde har været udsat for.
Al den lækkerhed der før var i ham, er long gone. Han siger mig INTET.
Og det er lige før jeg ikke længere er ked af det jeg gjorde. Hvis jeg sagde han skulle hoppe ud fra rundetårn ville han gøre det.

Vi får small talket en masse , men undgår begge at snakke for meget om aftenen i forvejen. Omsider tager jeg mig sammen, og siger: "Du må virkelig undskylde i går. Ved godt at det ord er lige så utilstrækkeligt som det lyder, men det er det eneste jeg kan sige."
Så begynder han på al sit pis igen " "Vil bare ha´dig," "kan sagtens tilgi´""du er så dejlig"
NEJ JEG ER IKKE. FORSTÅ DET NU!
Forklare ham at jeg aldrig vil blive accepteret af hans venner nu alligeve - og at han skal være glad for den rasende ven - for han er en rigtig ven.

Jeg får aldrig sagt at jeg ikke vil se ham mere. Var bange for han ville begynde at græde.
Skal jo se ham igen, nu hvor han har "glemt" nøglen.
Så efter cafe´besøg - takker jeg høfligt nej tak til middag, biograftur, tivolitur & dvd hygge hos ham.
Da jeg skal ind i toget - prøver han at kysse mig, men jeg når at undvige.

På vej hjem, måtte jeg ty til kyllinge metoden. Sms... (taberagtigt...I know)

Skrev at jeg syntes han var en rar og flink fyr, men at vi aldrig ville blive kærester. At jeg ikke kunne tilgi mig selv for det jeg havde gjort - og at jeg ikke havde de følelser for ham som han havde for mig.
End of story. Troede jeg.
Men han lever åbenbart efter " Hvis jeg ikke kan få hende helt, må det blive halvt"
Så han bad om et løst forhold, og bare tage det stille og roligt.
Svarede ikke...
Men skal have min nøgle. Eller nye låse..

Suk...... Sikke en aften.