Da jeg vågnede i morges kunne jeg ikke overskue tanken om dagen i dag og i morgen. Så jeg gjorde noget, som jeg aldrig - og jeg mener aldrig - har gjort før. Jeg ringede og meldte mig syg! Godt nok er jeg forkølet, men jeg har før taget på arbejde med meget værre symptomer end dette. Så jeg pjækker - eller tager en omsorgsdag for mig selv. Så lige nu sidder jeg i min seng og har det overhovedet ikke dårligt med, at den danske folkeskole må klare sig uden mig et par dage. (for jeg jeg bliver også hjemme i morgen, har jeg bestemt).
Ringede til en veninde, der lige er kommet hjem efter en weekend-tur til London. Så snakkede vi lige i en time og 45 minutter, da alt om hendes tur skulle vendes, og ja, så var der jo også lige alle minderne om vores tur derover i sommers, der endnu engang skulle tages. Men det var også en herlig tur..
Men hvor er det dejligt, at sidde her. Jeg havde troet, at samvittigheden ville banke mig gul og blå og ude af stand til at nyde dagen, hvis jeg gjorde sådan noget her, men det gør den ikke. Jeg tænker bare på den rødne behandling, ledelsen har givet alle os i den sidste tid og tænker, at en dag under dynen har jeg fortjent. Jeg er en af den slags medarbejdere, der altid gør hvad jeg skal for mig selv og alle andre. Jeg beder aldrig om noget unødvendigt og der er aldrig noget brok med mig... Hmm, måske har jeg lidt dårlig samvittighed alligevel, ellers ville jeg vel ikke sidde her og retfærdiggøre min omsorgsdag.. Men uanset hvad, så nyder jeg den....