Det føles som om jeg lever inde i en sort sky. Alting gik galt i skolen sidste fredag. Rektor ville have jeg skulle lytte til hvad klassen havde at sige og derefter kunne jeg fortælle min historie.Jeg lyttede til dem. Det var forfærdeligt, men jeg sagde ingenting. Jeg kunne bare mærke hvor meget de alle sammen ville have mig til at forsvinde. Hans nye kæreste og hendes veninde sagde at de var bange for at jeg pludselig ville overfalde dem.. Hvorfor siger de sådan noget - Det er lang tid siden jeg råbte af hende, men hun var også lige blevet kærester med ham ... Bag min ryg.
Det værste var da han sagde at han var bange for mig og ikke turde at gå ud at handle - jeg mener, se på mig! jeg er jo bare en pige og han er kæmpe stor. Da jeg fik lov til at tale sagde jeg også at jeg ikke kunne forstå hvordan han kunne sige at han var bange for mig - Da vi var kærester beviste han da mange gange hvor let han kunne klare mig... Smadre mig ind i vægen.. Slå mig i ansigtet.. Hive mig hårdt i armen og smide mig udenfor. Han løb ud af klassen mens han råbte at jeg var en sindssyg kælling. Hun gik ikke efter ham.
Jeg fik ikke lov til at tale færdig, alle råbte, jeg fik ikke lov til at fortælle min historie. I stedet fortalte de andre videre - ting jeg havde gjort, ting jeg ikke havde gjort, ting de overdrev i en sådan grad at de fik mig til at fremstå skør og farlig. Jeg kunne bare mærke hvordan de ville have jeg skulle forsvinde. De blev ved med at tale, angribe mig. jeg blev så svimmel, kunne ikke mærke mine ben eller se ordentligt. Det hele snurede rundt. Jeg kunne ikke få luft. Der stod en glasflaske på bordet og jeg tog den og slog den ned i bordet. Jeg ville dræbe mig selv, jeg ville gerne dø.
Det var så åndssvagt. Jeg var så svimmel at jeg ingen kræfter havde, så jeg faldt bare om. Jeg kunne ikke se noget, men jeg hørte at de alle gik ud. Jeg hørte min gamle ven sige at nu gad han kraftedeme ikke det her mere. Da jeg kom hjem havde de slettet mig fra gruppen 3A på Facebook. De havde udstødt mig helt. Om mandagen skulle jeg til et møde hos rektor. Jeg kan ikke få undervisning i 3A længere. Jeg skal have dansk med 3E og engelsk med en anden klasse. Ellers skal jeg lave lektier hjemmefra . Til eksamen skal jeg sidde i et rum alene.
Jeg er bange for dem. Jeg er bange for hvad de tænker og for deres had. Jeg er ked af at jeg aldrig fik fortalt dem min historie men måske havde det alligevel ikke ændret noget. På mandag skal jeg hen på skolen. Fransk med mit fransk-hold og dansk med 3E. Men de vil stadig være der - i kantinen, på gangene, i toget. Jeg er bange. Jeg ville ønske det var eksamens tid nu. Der er lang tid til den 20 maj.