18 år siden

Så døde min mor.......

Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
Rygestop
David Hansen...
8 måneder, 21 dage siden
Gamle skole
Nikitaolsen1
9 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
8 år siden
Livsperspektiv
Flickarocks
10 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
12 år siden
Skæbne
Hanna Fink (...
11 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
Dagene der forsvandt som ...
David Hansen...
9 måneder, 25 dage siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
6 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
6 år siden
Er kreativt værksteder me...
Simone Reinh...
1 år, 8 måneder siden
Udstilling i Havnsø Havn.
Hanna Fink (...
9 år siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
12 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
8 år siden
Belvedere, #momlife & mis...
Racuelle Hei...
6 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
10 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
11 år siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
9 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
8 år siden
3 hjullers cykel
Halina Abram...
7 år siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Stil, grill og musik
Martin Micha...
5 år siden
Gadens skæve eksistenser.
Ruth Christe...
8 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
9 måneder, 4 dage siden
Kære natbog (IX)
Olivia Birch...
9 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
8 år siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
9 år siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
10 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
9 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
10 år siden
Det fandme typisk, med de...
Racuelle Hei...
9 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Firserdate
Tine Sønder ...
12 år siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
16 år siden
............

Det er underligt at tænke på. For 3 dage siden var jeg sådan en´der sagde "mor & far".
Nu skal jeg vende mig til bare at sige...far.

Hun døde heldigvis på den gode måde. Hvis der findes sådan en..
Torsdag blev hun indlagt igen - og natten til lørdag døde hun.

Min far var netop taget hjem fra Hospitalet, da sygeplejerskene ringede og sagde hun var urolig.
Han kørte tilbage, og sad og holdt hendes hånd.
Hun klemte den et par gange, før hendes vejrtræning blev svag, og derefter stoppede...

Selv befandt jeg mig i et sommerhus på Enø.
Jeg havde bedt familen om ikke at ringe hvis det skete mens jeg var afsted.
Jeg ville hverken kunne gøre fra eller til alligevel - og ikke kun ville jeg ødeligge min egen ferie. Jeg ville også gøre 3 veninder utilpasse og kede af det.

Men jeg vidste det jo godt.
Jeg vidste jo godt at der var en grund til Camilla ikke havde besvaret mit opkald lørdag.
Vidste godt at der var en grund til alle sms´er fra både mor og familien pludselig var stoppet..

Da vi satte Louise af på vej hjem, kom hendes mor og søster for at hente hende.
Jeg tænkte: "Hvem der bare havde en mor der kom og hentede en´, når man kom hjem fra ferie..."
Smilede og vinkede til Louises wonder mom, og sagde: "Ej - der kommer din mor!"
Blondie Josie udbrød: "Kommer DIN mor Rikke?! Hvor godt!"

Jeg vendte mig irriteret mod hende, og kom til at snerre da jeg sagde: "Nej min mor er rimlig død. Jeg tror ikke hun kommer vadende nu. Her!"

Ups.. Helle for at være den der´dræber stemingen!
Men..så tænkt dig dog om Josie!

Da jeg nåede helt hjem, ringede min hjem telefon.
Den telefon der aldrig ringer.
Jeg mærkede en gysen, og tog den.
"Hej Rikke, det er far!"

Den telefon der aldrig ringer, havde netop ringet. Og det var min far!
Behøvede jo ikke vække mere end en enkelt hjernecelle for at vide hvad han ville...

Jeg græd lidt, men på en mærkelig måde havde jeg det faktisk okay.

Ringede straks til min søster - der sagde at hun også var okay.
Vi var begge enige om at vi følte en underlig form for lettelse.
Nu var det ovre.
Det vi har frygtet hver eneste dag i 1½ år var sket, så nu behøvede vi ikke være bange mere.
Vi behøvede ikke længere få ondt maven hver gang en fra familiens navn lyste på displayet.
Og vigtigst af alt... Vi behøvede ikke længere påtage os den smerte vi kunne mærke og se min mor havde.

Nu havde hun fået fred - og havde det bedre et andet sted...

Det tager hårdt på min far.
Han græder meget.
Camilla havde spurgt ham om det ikke var meget tomt for ham i huset nu.
Og han havde svaret: "Jo, nu har hun jo været der de sidste 30 år" hvorefter han var brudt fuldstændig sammen..

I morgen skal vi til bedemand, og bagefter til Præst..
Hun skal begraves lørdag - så min tur til Bornholm er selvfølgelig aflyst.
Gravøl skal ske i huset, så en hovedrengøring er vidst også nødvendig..

Så skal alle hendes ting pakkes væk, og tøjet doneres til genbrug..
Det snakkede hun meget om at hun gerne ville have det kom.
"Der er så meget pænt, jeg næsten ikke har gået med.. Det ville være så ærgeligt bare at smide det ud"

I går, da jeg havde fået beskeden, tog jeg ud til Jesper.
For at se film, og hygge.
Kunne mærke jeg havde brug for at være sammen med en´der ikke vidste hvad det er der foregår.
En´der bare tror tingene er helt normale, og som behandler mig derefter.
En´hvor jeg ikke automatisk tænker: "Du er min ven, jeg forventer at du tager hensyn til det jeg gennemgår lige nu"

Jesper ved hat, og derfor var det rart at være hos ham.
Vi havde en rigtig hyggelig aften.
Jeg var ude og ryge i køkkent. Han bor på kvisten, og det giver udsigt til hele himlen.
Straks så jeg en stjerne der lyste mere end de andre.

Skrev til Camilla;
"Nu står jeg og ser på den stjerne der lyser mest mens jeg tænker på mor..."

Hun svarede: "Det gjorde jeg også i går! Det er mutti der siger godnat :-)"

Det er rart at vi nåede at få talt om så meget inden hun døde.
Bare en lysende stjerne gør det hele lidt lettere..

Jesper gjorde også det hele lettere..
Jeg nyder virkelig hans selvskab, selvom han til tider er en rigtig lorte abe..

Ang Kim, så er det slå op tid.
Det skal ikke være os.
Han er ikke min type. I udseende, hell yeah!
Men manden er jo dummere end en brandmand med træben!

Har gættet mig lidt til, at jeg også bare er et status symbol for ham.
Hver gang vi ses, skal jeg ud og vises frem for hans venner - og på vej hjem snakker han kun om hvor lækker alle hans venner syntes jeg var.
Nå!
Men jeg er også sød, sjov, kæk, klog - og så skriver jeg en del, og har en mor der er død... HVIS du skulle have glemt det. Kegle Kim!

Da han ringede på vej til Sommerhus, fik jeg Louise til at tage telefonen og sige jeg sov.
Ikke lige et godt tegn, når nu vi er nyt kæreste par, vel?
Bagefter grinede vi meget over at han havde sagt: "Jeg er Rikkes kæreste" med stolthed i stemmen..

Jeg har løjet for ham og sagt jeg skulle møde i dag klokken 6. Derfor kunne vi ikke ses i går.
Mens sandheden er at jeg i denne uge har ferie.
Jeg gider bare ikke at han så forventer vi skal ses mere. For jeg ser ham nok!

Han ved ikke at min mor er død.
Er ikke klar til dum bemærkning, efterfulgt at bilsnak.
Måske fortæller jeg ham det slet ikke..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så døde min mor....... er publiceret 07/08-2006 12:18 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.