Når det ikke hjælper at skrive klager til bestyrrelsen, cutte strømmen til hans lejlighed, eller bestille et indbrud - hvad mere er der så at gøre?
Når folk bliver bange for psykopatens trusler, og man pludselig står alene med hele lorten igen - hvad gør man så?
Når man først har fulgt alle lovens regler, derefter brudt dem - men stadig har en basrytme kørende fra gulvet 24 timer i døgent - hvilke muligheder er der så tilbage?
Mulighed; Giv psyko-freaken egen medicin!
Så klokken 01 i nat var jeg sådan en der kastede ting rundt i mit soveværlelse. Som Brian har gjort det så mange tusinde gange - og mine ørepropper stortset blev blæst ud af ørene på mig hver gang.
Og klokken 10 i morges, hev jeg min højtalere ned fra deres plads, lagde dem med lyd-styrken direkte ned mod gulvet - og satte mig i sofaen. For at vente. Vente på det musik jeg vidste Brian inden længe ville tænde for, og så ville han få igen gange 20.000.
Burgte ventetiden på at skrive et lille brev til de kyllinger jeg bor i opgang med;
"Beklager på forhånd over mulige støjgener fra min lejlighed. Hvis ikke jeg kan få Brian til at skrue ned (!!!) må jeg overdøve ham! Klager hjælper åbenbart ikke, så nu må jeg forsøgte noget andet.
Venlig hilsen
Rikke"
I det samme kunne jeg høre Brian var vågnet. For han råbte og skreg, mens han smadrede på ting nedenunder.
"Din fucking luder! Jeg har aldrig fundet mig i noget fra et andet menneske, som jeg har fundet mig i noget fra dig! Dumme møg ko - du skal ikke skrive til mig - du skal bare holde dig fra mig!"
Tænkte på om han mente mig - men kunne ikke helt forstån det, da jeg jo ikke var begyndt at udføre planen endnu.
Kort efter tændte han for musikken, og så tændte jeg også.
For mit anlæg kan også spille højt. Rigtig rigtig rigtig højt! Jeg ved bare godt at man ikke spiller så højt, når man bor så tæt på andre.
Men det gjorde jeg i dag.
Gulvet rungede,sofaen hoppede - og Michael Jackson skreg hvor bad han var så højt at jeg tror de kunne høre det i Århus.
Hørte kun et nummer på volume ikke-tilladt, men da jeg slukkede var der stille nedenunder.
Der gik en halv time, så bankede det på min dør.
BRIAN!
Da jeg åbnede stod han stor og truende og fyldte døråbningen. Han så vred ud. Rigtig vred. Hvis ikke jeg var så pisse hidsig, var jeg blevet bange. Men hans "Har du et problem?!" pissede mig bare endnu mere af, og jeg sagde hårdt.
"JA! Jeg har et problem! DIG - og dit musik!"
Den havde han ikke regnet med, for han faldt over ordende da han fortsatte sit thoughness crap.
"Du har larmet hele natten! Og spiller høj musik midt om formiddagen!"
"Hvis jeg syntes jeg larmer, må du jo sige det! JEG kan jo ikke vide det genere dig!" gav jeg igen i yndig parodi på det Brian sagde til mig i starten.
Fik sagt en masse om at hvis bare det var engang imellem ville jeg ikke have et problem, men hans musik var der every fucking day!
Brian så mere og mere gal ud, og jeg troede et kort sekund han ville flyve i fjæset på mig.
Men... så vendte han sig pludselig og gik ned af trappen, mens han sagde han fandme ikke gad de her små-problemer.
(Hmm, SMÅ-problemer? Som i; STORE!)
Jeg fulgte med ud på trappen,og skreg af ham på vej ned. Kan ikke engang huske hvad...
Dirrede af adrelalin og hidsighed bagefter, og tænkte på hvad der nu ville ske.
I det samme kom der en seddel ind af brevsprækken. Fra den nye fyr oven på mig. Hr Sonny-boy.
"Hej Rikke. Det er helt okay! Jeg ved ikke hvor højt man må spille? Men er han ikke til at snakke med?
Jeg håber du finder en løsning.
Og bank i loftet hvis jeg spiller for højt.
Venlig hilsen Sonny :-)"
Sådan der´:) Helt galt kan det da ikke gå.
Mødte julemanden på trappen kort efter.
"Hej, og undskyld for min seddel - jeg finder mig bare ikke i ham mere! hilste jeg - og han smilede: "Ja, jeg har læst sin krigs-erklæring!"
Mere var der ikke i det.... Ved med mig selv at jeg er en ordentlig beboer, og derfor vil jeg nok ikke engang gøre særlig meget brug af høj musik.
Men for at sikre mig 100%, skrev jeg også lige en mail til bestryelsen om det hele..
Det værste der kunne ske, ville være at JEG røg ud, mens Brian klappede i sine fede hænder!
Og så.. 3 timer efter.. Kunne jeg høre Brian skrue og banke neden under. Min søster var her, og jeg kiggede på hende med opspærrede øjne.
"Det...det lyder som om han skruer sine højtalere ned fra loftet!"
Hun nikkede, og vi lagde os begge to med ørene mod gulvet.
Så lå vi der, med røven i vejret - og hørte først den ene, så den anden skrue slippe deres tag.
Camilla løftede øret først: "Ja.. JA! Han skruer dem ned fra loftet!"
Jeg rejste mig, men turde ikke helt tro på det...
"Ej.. hvorfor skulle han gøre det? Måske har han bare købt nogle med endnu mere basrytme i!"
"Bare han ikke har købt en suffboofer!" svarede Camilla, og lagde igen øret mod gulvet.
"Hørte du det?" spurgte hun kort efter. "Der´stillede han den ene højtaler på gulvet! Han HAR skruet dem ned!!!! Det virkede!!!!!"
"Tror du?" spurgte jeg over glad - og mit øre fløj i gulvet igen.
Et øjeblik efter tændte Brian for musikken. Muskken som ikke længere kom lige unde mit gulv. Men fra et andet sted i hans stue. Som gjorde at mine ting ikke rystende faldt ned fra deres plads pga bassen. Jeg kunne ikke længere synge med på sangene, og det er lige før jeg tror på en lykkelig slutning nu.....
(Please!)
______
Var lige et smut nede på arbejdet. For at høre hvordan det var gået med issy´s og Marc´s flirt. (Og få at se ne guy, men shyyyy)
Havde Camilla med, fordi hun ...også skulle se new guy.
(Rikke 17 år. I cølibat..eller)
Jeg røg over til Issy først. Camilla ventede ved døren. Hun skulle se om new guy gloede efter mig, så jeg ikke selv behøvede at stirre, og det ville blive akavet.
Issy strålede som en sol, og alt hvad hun sagde indeholdt ordet "Marc"
(Yes, planen kører!)
Bagefter skulle jeg finde Marc, og gik derfor lige fordi new guy og eleven.
"Hej med jer!" smilede jeg glad - og gik hurtigt forbi dem.
Fandt Marc, og fortalte at issy var super på. At han været en dygtig scorer - og endelig skulle fortsætte samme stil.
De var iøvrigt begge klar på øl torsdag, men kun til klokken 18 - da de havde billetter til Brøndby.
Issy har ført fri klokken 16 :(
Mødtes med Camilla igen, der sagde at new guy havde stirret efter mig da jeg var gået forbi, mens eleven bare havde arbejdet videre.
Men så var det jeg dummede mig, og måske smadrede alt. Fordi jeg kom til at virke for ung og umoden - og en hel del til grin.
MÅTTE lige glo en´gang mere, og Camilla og jeg sneg os frem i en døråbning.
I det vi træder frem, stirrer new guy dirkete på os. Og af ren refleks skyndte vi os begge to væk i samme øjeblik,.
(NOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO)
Og det var så mest det min fridag gik med. Josie aflyste vores biftur, hvilket var ærgeligt for jeg havde glædet mig.
Selv har jeg aflyst "skal-vi-mødes-på-en-cafe" med netdatings fyren Nicolai i morgen. Han viker nu egentlig meget sød, og ser godt ud. Men pludselig kunne jeg sagtens vente med at møde ham.
Og vil i virkeligheden helst møde ham i byen - så der ikke er datings-pres over det.
Skal ikke på dates eller finde kæreste nu...
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Nabokrigens vendepunkt? er publiceret
26/09-2006 20:56 af
Anastasia.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.