På altanen er der en sprække langs gulvet.Jeg har tabt alverdens små ting,igennem den sprække.

Skruer,søm,kuglepenne og hængsler,alt småt er røget ned.En dag røg der en gardinstang ned,der faldt

så uheldigt,at det landede i underboens blomsterbed.til stor bekymring for underboen.Som mener,

hun snart må bruge beskyttelses hjelm.Når jeg vander blomster,siler det hele vejen ned,til ham der bor i

stuen.Så han tror der er blevet regnvejr.De unge der har altan,skråt oven over mig,elsker at stå

ved en sprække de har i muren,og kigge ned på mig.Hvilket er lidt pinligt.Når man nu godt kan lide,

at have ,meget lidt tøj på.Parasollen er svævet væk,og landet nede i gården.Når det stormer ude,og

regnen står ned i stænger,er det som et skib i søgang,alt derude bevæger sig.Bortset fra altanen,den

er solid nok.Jeg har forskanset mig ,bag et højt hegn,og plastiktræer,hvilket giver skygge og læ.,

og værner mod nysgerrige blikke.Men vi lærer det nok allesammen,at have en altan.