Jeg er begyndt at lytte til Rolling Stones. Fordi. Ellers er man vist ekskluderet af alle musikkredse der findes. Så nu ved I det.
Det er i øvrigt sandt hvad de siger, de kloge mennesker, at det er først når man når en vis alder man kan overskue at lytte til country. For det er sådan nogle afsindigt vedkommende historier, at unge mennesker slet ikke kan overskue det. Men hvad siger det så om mig? Gad vide hvor gammel jeg så egentlig er i virkeligheden...
I aften vil tage tage over på den anden side af vejen, på Café Vestergade for at lytte til det sidste jazz - min veninde Katrine spiller sammen med sin mand - Som virker utroligt sammenbidt altid. Har man nogensinde set ham smile?
Med næste måneds SU kommer
- Randers-besøg
- 'All Shook Up' på Vilhelmsborg
- Amager/København/Næstved-visit
- Druk (forhåbentlig)
- Kage (til når Den Fortabte Søn vender hjem)
Det bliver godt. Kan I mærke det?