Tanker på papir. Computerpapir. Strømninger fra fornemmelse til følelse til tanke til filosoferen til hjerne-overload til dette nu. Tanker på papir. Computerpapir. Tilbage til udgangspunktet. Skriv, skriv, skriv dig ud af dine udfordringer, tankemylder og overload i øverste etage. Jeg har hørt det mange gange før. Nu gør jeg det. Tager springet fra dagbogen i min hemmelige skuffe, der er en trofast ven, som har fulgt mig i mange år, og som fortsat vil gøre det, til dette offentlige fri-forum for filosofisk tankemylder og dagligdags funderen.

Jeg er forvirret. Godt gammeldaws (ja, jeg er Fynbo bosat i København) forvirret. Måske oplever jeg 25 års krisen? Ikke at jeg har hørt så mange andre, der gennemgår denne krise, men som jeg har hørt før i forskelige sammenhænge, så kan jeg på nogle punkter godt være forud i mine anskuelser på livets store spørgsmål og tilgangen til dette. Så måske gennemlever jeg 30 års krisen som 25-årig. Bare det dog ikke bliver én lang krise på 5 år...

Mit liv giver på mange måder slet ikke mening. Det er kunsten ikke at gå op i limningen, når livet viser sig fra sin helt åbne side, hvor intet kan foregive at skjule eller dæmpe meningsløsheden. Det er nok det rette ord. Meningsløs. "Hvad fanden er meningen?", fristes jeg til at sige. Det ligger godt i munden, ikke? Udfordringer er der nok af, og når livet pludselig handler om at få afviklet disse udfordringer, der har en tendens til aldrig at komme alene, så er det nærliggende at sidde tilbage med ét eneste ord; meningsløs. Det kan vel ikke passe, at jeg i min bedste(?) alder sidder her og er en anelse fortabt. Hægtet af. Sat af sporet.

Jeg har efterhånden erfaret, at der i de fleste kriser gemmer sig de største skatte. Indtil den skat vælger at kaste lys over mit liv, så handler det om at bevare taknemmeligheden i hele virvaret. Hverdagstaknemmeligheden. Godt så. Jeg har været i bad i dag. Tjek. Jeg har fået mad. Tjek. Jeg har et sted at bo. Tjek. Jeg har tøj på kroppen. Tjek. Mit hjerte slår. Tjek. Fuglene kvidrer (i hvert fald tidligere i dag) Tjek. Solen har skinnet. Tjek. Jeg ved godt, at jeg har mange ting at være taknemmelig for hver eneste dag. Det er bare som om, at det er på et dybere, eller højere plan eller bevidsthed, at der kaldes på min opmærksomhed. Du skal gøre dig selv lykkelig. Tage hånd om og ansvar for dig selv. Opfylde dine egne behov. Udleve dit sande potentiale. Dit livsformål. Dit kald. Okay! Ja. Jo. Som helt ordinært menneske, der er vel optrænet i ikke at følge førnævnte, men derimod følge med i samfundets militaristiske gang kan det nogle gange virke uoverskueligt at skulle vende tilbage til udgangspunktet. Tilbage til sig selv. Men jeg forsøger. Giver ikke op på halvvejen, som man siger. De første 25 år skal ikke være spildt. Nej, tak. De må meget gerne gavne mig, så jeg ikke skal gentage de samme fejltagelser. Ikke at være den jeg er født til. Må lyset, optimismen og taknemmeligheden lyse på min vej. Tak.