Jeg trives i kaos, i uvidenhed. I et virvar af uhåndtérbarhed, kan jeg findes. I toppen af træets krone, seks fod over jorden, sidder jeg - uden at skænke min højdeskræk en tanke. Jeg eksperimenterer med tilværelsen, og gambler med livet. Jeg påbegynder et nyt kapitel, skribler og skrabler - alene, og i fællesskab med de få individer som kan udstå mig, min revnede, ustabile tilgang til spillet.

Jeg spiller det, dette fucking spil - men tager mig kun af de mest grundlæggende reglementer. Der er et utal af regler der er nødvendige at kende - en forudsætning for social accept, for eksistens. Jeg stiller mig op på åben gade, og illustrerer for en bekendt hvordan jeg har det. Det gør jeg bedst fysisk, midt på Nørrebrogade, ved at lave samlejebevægelser ud i luften. "Jeg føler mig, foroverbøjet ind over bordet - og taget i røven!"

Jeg igangsætter projekter, og afslutter dem på halvvejen. Jeg øser op på tallerkenen, men spiser kun halvdelen - metaforisk (at det overhovedet er nødvendigt at påpege - vi skal jo til hver og en tid huske, at der eksisterer mennesker som intet har. Det er afsindig vigtigt at vi husker at få en knude i maven, når vi gør sådan noget.)

Men fuck det. Jeg er færdig med at læse, at studere, at terpe faglitteratur, at leve op til en titel som jeg ikke engang ønsker. Jeg er - som førnævnt - drevet af at arbejde. Jeg vil tage et par sider ud af denne fandens, uendelige lorteroman, og bare arbejde i et par år - for penge.

Og ikke for en uddannelses grad, ikke for en titel som jeg febrilsk løber forpustet efter at opnå. Jeg tror ikke på, at jeg nødvendigvis er født ind i denne verden, for at skabe karriere inden for ét specifikt felt. Det nægter jeg i hvert et fald. Til gengæld er jeg glad, for jeg trives i min egen kaotiske verden, hvor fremtiden synes sløret, og strukturen er skrøbelig.

Jeg har en masse bolde i luften, men aner ikke hvordan fanden man jonglerer. Jeg snakkede med en potentielt kommende arbejdsgiver i går, og snakkede med min chef i foregårs - han sagde at det snart vil blive annonceret, at jeg er blevet valgt som årets, ikke månedens - men årets medarbejder, derfor får jeg fribilletter til Copenhell i år, og der er ellers udsolgt. Det er fucking fedt - hvem skal se Ozzy Osbourne? Det skal jeg.

- Kasper Lund