Sikke et liv der har udspillet sig, siden jeg sidst skrev herinde.

Januar har været lang, men ikke langtrukken. Mere i den forstand, at der er sket enormt meget, så en måned har føltes som en livstid. Jeg startede på arbejde igen, hvilket var rart - at få en smag af normalitet og hverdagsfornemmelse tilbage i den daglige rytme. Derudover opstartede jeg Skriverum i endnu en sæson og har allerede haft mere succes med det denne første halve måned end hele sidste sæson tilsammen, det var bare så bekræftende og skønt!

Sidst men ikke mindst har jeg fået sat et ophold i stand på Ørslev Kloster Arbejdsrefugium ved Skive på fem dage som begynder i morgen! Det er jeg enormt spændt på og en lille smule nervøs, da jeg aldrig har prøvet noget lignende før. Jeg har den digtsamling med som jeg har arbejdet på det sidste halve år til at færdigredigere og finpudse, hvilket jeg tror er et godt projekt til den tilsidesatte tid.

I fredags fik jeg tilsendt prøvetrykket på min kommende udgivelse, Det trækker op til storm. Dét var stort! At stå med en rigtig bog i hånden som bar ens navn og var fyldt med ens skriverier, historier og digte... At læse dem på print var helt uvirkeligt, det føltes ikke som om det var mine historier, det virkede til at være en anden persons, så langt ude var det. Men prøvetrykket så fint ud og det færdige produkt skal nok blive rigtigt godt, når vi trykker udgiv om ikke alt for lang tid. Især forsiden og bagsideteksten er jeg virkelig tilfreds med - det binder alt indholdet så smukt sammen og skaber allerede ved første blik en rød tråd. Det har min medforfatter gjort fantastisk godt, med den smukke konkylie på forsiden og jeg synes selv, jeg fortjener ros for min bagsidetekst der er poetisk og lokkende...

Jeg har købt Christina Hagens Korrekthedsbibelen som jeg er gået i gang med at læse. Digtene jeg har læst indtil videre er virkeligt godt skrevet, men mangler relevans for debatten om politisk korrekthed, da de bare stiller nogle unaturlige scenarier op der ikke har rod i virkeligheden og derfor næsten konsekvent rammer ved siden af, hvad politisk korrekthed faktisk handler om. Indtil videre har det eneste digt der har forholdt sig til noget konkret været digtet om ordet "skamlæber", men det var til gengæld også et rigtigt fint digt. Det håber jeg der er mere af i resten af digtsamlingen.

Jeg er desuden blevet klippet og har fået farvet håret en rust-orange farve som jeg er rigtig glad for. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv længe og det føltes skønt! Nu kan jeg bedre holde ud at se på mig selv i spejlet. Jeg ser næsten ti år yngre ud.

Det passer til alle de ting der foregår i mit liv lige nu. Bogudgivelse, manuskriptfærdiggørelse, skriverefugium, Skriverum... Jeg ligner én der har alle disse bolde i luften og kan mestre dem. Det er jeg glad for. Taknemmelig.

Nu må vi se, hvad næste uge bringer.