Jeg tør næsten ikke skrive det her.

For hver gang jeg skriver eller fortælle om det, når det, der er ved at ske, sker - går det i stykker..

Derfor har jeg holdt det for mig selv. Jeg har holdt HAM for mig selv.
Siden i mandags.

Men nu er det snart fredag - og han har lige ringet. Igen.
Selvom jeg kyssede ham farvel i morges da han lå og så så sød ud i min seng.
Og selvom han ringede til mig på arbejdet.
Og jeg ringede til ham da jeg fik fri.

Selvom vi har talt sammen mange gange i dag, ringede han for at sige godnat.

Og jeg fik klokker i stemmen, mine øjne strålede og Benjamin sagde " Jeg har aldrig set dig sådan før!" da jeg lagde på, og mit smil fortsat sad klistret fast til mit ansigt....

Nu kan jeg godt mærke at jeg ikke var forelsket i Jesper. Eller Kim.
For jeg havde det ikke sådan som jeg har det nu. Det var ikke rigtigt.

Men det her.. det føles rigtigt.

Han gør mig så glad!
Og jeg kan være mig selv uden at tænke at mig selv ikke er nok.
For han får mig hele tiden til at føle at jeg er mere end nok.

Han er sjov, sød, klog og kysser fantastisk!
Han holder om en´hele natten - uden det føles kvælende. Han læser bøger, er dyb og åben...

Han hedder Ronni, og er fra Købmanden :)

Måske er det hele så godt, fordi jeg kun forventede noget dårligt.

Jeg troede han var en uintelligent håndværker - med infantil humor, der spillede alt hvad han kunne på sit flotte udseende, fordi det var det eneste han havde.

Men jeg er godt nok blevet posetivt overrasket!

Lovede mig selv ikke at falde, men jeg er allerede faldet. PLADASK!
Har slet ikke kunne styre det!

Men det er da også lidt svært at styre, når manden ligefrem både vasker op OG redder seng til man kommer hjem fra arbejde ;)

Jeg ved ikke hvor jeg står.
Fordi jeg ikke kunne overskue at skulle kringle mig ud af endnu et forhastet forhold, og første aften vi sås sagde:
"Jeg skal bare være single nu! Den næste kæreste jeg skal have, skal jeg virkelig være 100% sikker på jeg gider. Så jeg tager det bare helt stille og roligt, nu!"

Men det var jo før..

Før amor kom forbi, og skød sin pil efter mig.

I går spurgte han mig to gange "Hvad det her var"
Og jeg turde ikke svare på hvad jeg gerne ville have det var.
For hvis det ikke er det samme han vil, slutter det hele nu.

Og jeg er så glad lige nu.

For ham.
For at være sammen med ham - og føle mig i live igen...