Ensomheden er en spøjs en. Den kommer sig snigende omme bagfra og griber hårdt fat i dig. Den holder fast i dig indtil du har accepteret den.

Jeg havde ikke set den komme, og dog. Skoleskift for ottende gang og bor næsten helt alene i en henholdsvis stor by. Jeg har min kæreste, hans familie og hans venner, men ingen som jeg selv har 100 % kendskab til. Jeg vil finde mine egne venner og gøre dem til noget særligt, men det er jo heller ikke let når man ligefrem bliver ignoreret. Måske skal jeg bare falde ordenligt til først, jeg har trods alt kun været her i en måneds tid. Vi ser tiden an og tager det som det kommer.