Det var ikke spor hyggeligt i går med Ronni. Gider ikke se ham mere.

Indrømmet, JEG var også fuldstændig ved siden af mig selv i går. Min lunte var ultra kort, og jeg blev flere gange opfyldt af så meget vrede og hysteri at jeg havde lyst til at slå et eller andet i stykker for at komme af med noget afmagt...

Men jeg havde også glemt noget vigtigt. Man kan ikke gå tilbage..
Jeg kan ikke få det igen, som Ronni og jeg havde i starten. Det der putte-nusse i sofaen, uden der var mere i det end ømhed og trykhed. For nu, hvor han først en gang har fået lov at pille, stopper han jo ikke igen - bare fordi vi ikke skal være kærester. Tværdigmod så han mig lidt som et tag-selv-bord!

Og da jeg for 10 gang havde sagt vi bare skulle SOVE, svarede idioten endnu engang: "Jeg er bare i gang med at afprøve grænser af, Rikke!"

Så var det at gang nr. 11 fik alt hidsigheden frem i mig igen. (Men altså, han havde jo fået 10 chancer for atundgå det udbrud der så endte med at komme!)

"Du skal ikke blive så sur!" vrissede han da jeg havde skældt ham huden fuld - på mit gode gamle trucker sprog, og havde væltet ham hårdt bagover i sengen, fordi hans små pil-fingre ikke kunne finde ud af de ikke skulle pille.
Jeg vendte mig med ryggen til ham, og han gjorde det samme.

Faldt heldigvis hurtigt i søvn. Orkede ikke mere drama med den kegle!

Jeg havde købt ind til rigtig god morgenmad. Æg,bacon,rundstykker,kakao,juice,ost,marmelade og nutella.
Men da vi stod op, kunne jeg godt mærke at det ville blive over mit lig at han fik så meget som en krumme!

Han sad lidt i sofaen. Jeg satte mig i den anden, og kælede med hunden.
Så begyndte han at samle sine ting sammen, men satte sig ned igen. Tilsidst sagde han: "Nå men.. jeg må hellere komme hjem og få noget morgemad, nu hvor du ikke tilbyder....?"
Jeg nikkede bare, og rejste mig for at følge ham ud.

Hej-hej Ronni!

Godt jeg ikke blev kæreste med ham!