5 mennesker og en autoritet sidder vi i et lyst, rummeligt rum. Her er normalt mange flere mennesker, men stormen har taget sine ofre.
Jeg sidder så her på siden, lader som om jeg lytter til Herons formler, men hjernen kører for meget med tanker, inspiration og tanker om hvad jeg kunne nedfælde på papir lige nu. Fyldepennen ligger da også klar på notesbogen, så alt kan blive skriblet ned. Så er det jo klar til jeg igen har gjort mig fortjent til at skrive en tekst her på siden - mon ikke snart det sker?
Jeg vil nu slutte af, da autoriteten begynder at undre sig over hvorfor jeg skriver så meget, når han ingenting skriver på tavlen.
/Ole