Enhver muskulatur i mit bevægeapparat - smadret, nedbrudt til aminosyrer, som benyttes som energidepot, til mine hungrende celler.
Enhver muskelfibre - hængende i tynd tråd, med de sidste sløve, og trætte peptidbindinger, i proteinerne.
Jeg har i godt og vel tolv timer, arbejdet på klubben i forbindelse med Distortion. Det er i sandhed én dag på året, hvor al kaos bliver sluppet uhæmmet løs. Det er den absolutte galskab. Jeg måtte ofte tage mig selv i, at bryde ud i høj, samt skinger latter.
Enhver københavner er bekendt med denne begivenhed - der er at opstøve både mennesker, udklædt som diverse mærkeligheder. Der er hamrende bas, som kan mærkes bag brystbenet. Der er øldåser i luften, folk i lygtepælene, på tagene, overalt!
Der er veltrænede mænd i tanktops, som tramper til hårdkogt techno. Der er blegfede mænd i plettede tanktops, som kigger på. Der er kvinder - af enhver afstøbning, som ryster fedtdepoterne rasende, og nærmest aggressivt op ad alting. Det er fucking sindssygt.
Jeg tænker, at med den fandens masse, som jeg har slæbt frem og tilbage på - i hidsige menneskemængder, slangende rundt om folk, i nogle højest besynderlige arbejdsstillinger - så vil jeg vågne senere, dobbelt så stor. Jeg må gaine latterligt meget masse, for jeg har spist og drukket tilstrækkeligt under hele forløbet - så sengen braser vel sammen i løbet af dagen.
Og dig. Du vender konstant tilbage. Du forsikrer mig om, at du ikke agter at "komme videre" før jeg har spenderet en nat, oppe i en anden. Vi er ikke længere sammen, og på den måde kommer man jo aldrig videre. Det handler ikke om - idiot - at blive ved med, at langsomt dræbe sig selv i forhåbninger, indtil man erstattes.
Det handler om - spade - at acceptere hvad der skete, at det fuckede op, og at du gjorde mig stjernehamrende unormal i sindet. Jeg kan ikke tro, at jeg har været sådan en skrupskør psykopat, da vi var sammen, men igen - jeg skulle jo på daglig basis forsvare alting, på baggrund af din ængstelighed, sygelige jalousi, og ualmindeligt psykotiske ejerfornemmelse. Og du vil prøve igen? Du er jo absurd dum en eksistens.
Jeg er i stand til, at skrive sideantal som måler sig med bachelorprojekter om, hvor mange aspekter af menneskets adfærd - og i sær min - som du grundlæggende ikke begriber. Du er endda seksten år ældre end mig. Fortæl mig én gang til, at alder alene er, hvad der gør os kloge på livet.
Fuck det, og fuck dig. "Fuck dig. " - var præcis hvad du fik at vide, og så farvel.
Senere, fra 22 - så står den på job igen. Det er nattelivet, det er sprudlende, legesygt, og yderst umodent. Men så længe jeg ikke bevidst opsøger disse aspekter i miljøet, kan jeg færdes professionelt.
- Kasper Lund