Peter Pedal skrev i går. Og var, sagt på en pæn måde, rigtig sur over jeg ik havde skrevet godmorgen - eller svaret på hans mange sms´er i æøbet af dagen. For han havde haft en rigtig lorte dag.
Hvad er det den fyr ikke fatter?!?

Jeg svarede tilsidst at jeg ikke havde tænkt mig at skrive til ham ret tit mere. At det ville være at gi´ham et håb om noget der ikke var, og aldrig ville være.
At jeg faktisk havde tænk over det, og at det nok var bedst at vi slet ikke sås mere. Nogensinde. Men at jeg altså gerne ville have min nøgle (!)

Han gik i selvsving. Begyndte med at efter vores hyggelige dag søndag (hyggelig??) var han sikker på alt nok skulle gå - og at han stadig ønskede at gi´det en chance (virkelig)
Men at han jo måtte respektere min beslutning, og nok skulle sørge for jeg fik min nøgle snart.
Han kunne jo evt gøre et eller andet for at overraske mig, når jeg skulle ha´den?
Say whay? Jeg skal altså ikke overrasket af en redningsløst forelsket og halvmærkelig cykelrytter! Slet ik...
Så..Jeg sagde jeg ville komme hjem til ham i dag og hente den.
Hvis jeg tager der hjem kan han ikke glemme den, og jeg kan gå igen med det samme.

Så...jeg skal til Peter pedals land i aften.
Hvis ikke jeg vender levende hjem - ved I hvem morderen er..