I går aftes sad jeg og nød den sidste sol på terrassen. Veninden får en kærlig tanke hver gang jeg ser på min dejlige bolchestribede (blå & hvide) sofa, som hun syede betrækket til. - Hvilken luksus at sidde i dagens sidste stråler med benene oppe og glæde sig over vandfaldets rislen og fuglenes sang. Sad der nærmest meditativt og lyttede til de altid travle gråspurve og solsortene, der holder koncert for hinanden - og mig. Så kom der en helt anden slags sang, der vækkede mig med sine sprøde toner - og sørme! Stæren er flyttet ind!

Efter at have set Søren Ryge i TV og hans glæde over sin lækre have og alle de sjove påfund, fandt kæresten på det med stærepælen. Der lå en gammel -enormt lang- pæl i haven, som bare lå. Fire fuglehuse senere og et stort hul i plænen, stod der så sidst på sommeren en stærepæl i haven. Den blev lynhurtigt udkigspost for duer, solsorte og krager (og fiskehejren, der altid stirrer sulten på de smukke karper i søen), men det var spændende om nogen ville flytte ind i kasserne.
Gråspurvene kom nu hurtigt forbi og snuppede en kasse. Utrætteligt flyver de små fugle frem og tilbage med redemateriale og nu er der vist unger derinde. - Men så kom stæren altså også og flyttede ind ovenpå. Det ser ud til at gå fredeligt - dette kollektiv af spurve og stære. Og så kan man både glæde sig over sangen, såvel som glæden over de mange insekter (af den skadelige slags), de nu vil tage nede i haven. Håber på mange unger og en lang og smuk sommer med megen fuglesang.

I morgen starter hverdagen igen og det er ganske fint - men disse påskedage har været en lise af ro, fred og dejlige stunder. Hvor er jeg dog et heldigt menneske. Synes jo jeg har alt. Livet er godt.