Så er der allerede gået en uge og min sommerferie er slut - og jeg er tilbage på arbejdet. En uge er jo ikke meget, men jeg havde glædet mig til denne ferie - også selvom jeg ikke skulle ud at rejse i år. Både fordi det netop var den uge, hvor der var Copenhagen Jazz Festival, som jeg altid plejer at deltage i. Og ydermere havde metrologerne lovet hot hot sommer i juli. Så da jeg en dag i maj planlagde min sommerferie, tænkte jeg en uge ville være nok. Jeg kan altid gå på stranden, selvom jeg skal arbejde. Der er aldrig så meget at lave i juli alligevel.

Men sådan blev det ikke - regn, regn, regn og kulde og blæst for der meste i hvert fald de første dage. Øv bøv. Hader regn og kulde. Og jeg var ikke ligefrem i jazz-humør. Første koncert fredag aften var silende regn i to timer, hvor vi stod med paraplyer, som gjorde det helt umuligt at tale sammen - både pga. støjniveauet og pga. regnen, der løb ned af ryggen, hvis man gik tæt nok på hinanden, så man kunne tale sammen.

Jeg ved ikke, om det var vejret eller det også skyldes noget andet. Men det var ligesom om, da jeg vågnede på første feriedag, følte jeg mig, som en ballon, hvor luften var feset ud. Fuldstændig flad. Og samme følelse - også selv på de dage, hvor sol tittede frem og det var muligt at få ladet lidt op og komme ud i det danske sommerland. Måske har jeg virkelig trængt til ferie uden at vide det.

Det er lang tid siden, at jeg har været så træt på denne måde. Før i tiden blev jeg også småsyg, når jeg havde ferie. Det er ligesom om, at kroppen siger, nu er det i orden, at du slapper af. Bare lidt ærgerligt - at man mest har lyst til at gå i seng og først vågne op, når ferien er slut.

Men sådan blev det dog heldigvis ikke til. Jeg fik både overholdt mine aftaler og sovet :-) Besøgt min fødeby, hvor min mor flytter tilbage til om en måned. Hyggeligt. Samt hørt lidt jazz mm.

Så alt i alt en okay ferie alligevel. Jeg har dog planer om at tage sydpå til efteråret.. Godnat.