Jeg elsker mine lørdage på arbejdet.
Selvom der er mega travlt. Men jeg har dem med eleven og Jason - og de to er så fantastisk sjove!
Har næsten ikke sovet i nat. Min arm var ubeskrivelig øm efter udenlandsk vacine, og hver gang jeg vendte mig om venstre side - vågnede jeg af smerten.
Oven i det havde jeg en lille telefon fight med Ronni sent i går aftes.
(Jeg kan næsten ikke ha´ham mere!)
Han VILLE snakke ud om det i går, men jeg sagde jeg var for træt til diskution, havde mangel på søvn - og iøvrigt også grumme tømmermænd.
Så jeg ville gå i seng med det samme, og så kunne vi snakkes ved i dag.
Lå i den dybeste skønneste søvn, da det pludselig ringer på døren. Gloede gennem dørspionen og så;
Ronni! (FATSVAGE NAR!)
Jeg var så træt, og irriteret at jeg bare åbnede døren og sagde: \"Jeg lå og sov. Du kommer ikke ind!\" og så smækkede jeg døren i fjæset på aben, og kravlede tilbage i seng.
Man skulle tro at han nu havde fattet jeg ikke mere er Ronni-fan, men formiddags kom der en besked;
\"Hej Rikke. Har slet ikke sovet hele natten, fordi jeg har tænkt så meget på dig. Kan du ikke lige ringe når du har fri..\"
Jeg fik fri, men ringede ikke. Glemte det faktisk. Men så..ringede Ronni. Fra skjult nummer. (Rigtig trick-agtig ik?)
\"Hvorfor har du ikke ringet?\"
(GÆT!!!!)
Og så rodede han rundt i en masse undskyld-snak. Mens jeg nåede at læse en masse psykologi, og vidst nok fik sagt ja, nej og mm, på de tidspunkter det virkede rigtigt.
Da han havde nølet længe nok - sagde jeg at jeg altså skulle i bad nu. Han lød ked af det, da han lagde på. Men jeg var lige glad.
Sjovt som tingene ændrer sig.
___
Har fundet ud af at issy´s kæreste ikke må finde ud af hendes lille hotel ophold.
Så skrider han fra hende, og hun kan enten;
1) Bo hos mig
2) Flytte tilbage til jylland.
Begge dele er noget bæ!
Derfor blev jeg en anelse nervøs da jeg så Marc´s og Issy´s sukkersøde/ halvfrække "tak for sidst" breve let læselige for alle, skrige mig i ansigtet på chatten.
Hvad LAVER de?! Man behøver jo ikke ligefrem udforske skæbnen!
Skrev til dem begge at det måske var meget smart at skrive privat. Verden er så lille, og der skal nok være en´der kender en´der kender en anden - som kender issys kæreste!
Kort efter var alle beskeder private.
Hvad skulle de gøre uden mig ;)Hehe..
Pga den søvn jeg IKKE have fået - stod jeg bare op, knaldede en elestik i håret - og hoppede i mine løbesko.
Jason og eleven behøver jeg ikke være pæn over for.
Jason sov over sig, så han havde ikke kunne ringe hvis JEG ikke var kommet til tiden.
Men han havde åbenbart max overskud alligevel.
I hvert fald drillede ham og jeg eleven for sjov med at hans far var en gammel afdanket alkoholiker.
Men 10 minutter efter vi har givet den max gas med drillerierne, kommer Jason ind til mig.
"Ej fuck Rikke. Han blev sgu ked af det vi sagde med hans far. Vi ramte vidst et ømt punkt. Jeg vidste det ikke, og kørte jo bare videre... Men han er helt vildt ked af det nu. Kan du ikke lige gå ind og snakke med ham?"
Jeg mærkede et stik af dyb medfølelse for eleven. Det lille pus. Det er bare altid så akavet at komme til at drille med det forkerte. For det var ikke for at såre, eller noget. Bare lave lidt sjov.
"Er han sur?" spurgte jeg Jason, men han rystede på hovedet.
"Nej nej.. bare ked af det. Vil du ikke godt snakke med ham?"
"Jo.. jo selvfølgelig" sagde jeg, og havde en undskyldnig klar i hovedet.
Jason gik ind til eleven igen - og HELDIGVIS fanger jeg synet af dem i spejlet.
Jason bukker forover mens han griner, og eleven.. han griner med!
Jeg var blevet narret!
Skyndte mig derind, og kunne ikke lade være med at stor-smile selv. Eleven retter sig op - og forsøger at lave et sad-face, men han kan ikke holde masken og bryder sammen i grin
"Neeeeej jeg kan ikke holde den!" griner han, og Jason griner med.
"Snydere! Jeg så jer i spejlet! Men jeg nåede da at få helt ondt i hjertet på dine vegne!"
"Jason sagde også du ville falde i med begge ben!" fortsatte eleven og Jason grinede endnu højre..
Tænk at udnytte mit følsomme hjerte på den måde ;)
(Jeg elsker de to!)
Senere, da mit hår var blevet endnu mere fedtet af friture olien, og jeg havde fars og mel ned af mig selv, kom Jason ind. (Igen)
"Så er de Anders og Palle gået..."
"Nå, så har I da travlt resten af dagen?"
"Naij.. ham den nye kommer.."
"HVEM?"
"Ham den nye.. ham du kalder hotti"
"HVAD?!!"
"Ja.. hotti"
"Neeeeeeej, det er løgn!! Kommer han? FUCK, jeg ligner jo LORT!"
"Hahaha, Rikke altså.."
"Ej..jamen det.. jeg har jo gået og fisket hele ugen om han skulle være her i dag...og så kommer han I DAG! Bor han egentlig her i nærheden?"
"Ja.."
"GØR HAN?" (Yes, det er det rigtige nummer!)
"Ja...Han bor lige ved siden af"
"Weeeeeeeeeee! Yes!"
I det samme træder eleven ind.
"Okay, hvad sker der her?"
"Rikke´s hotti kommer!" fortæller Jason, mens han forvrænger sin stemme...
Eleven ryster på hovedet.
"Hotti?"
"Ja.. det kalder hun ham den nye!"
"Hahaha, du er sgu en skør en´.."
Men timerne gik, og der kom ingen hotti. For hotti havde været på druk, og kunne åbenbart ikke stå op. Var egentlig lidt skuffet, selvom jeg lignede noget der var løgn.
Også over ham. Det er virkelig turn off for mig, når de er sløsede fjolser - der ikke kan passe deres arbejde fordi de vælger at drikke aftenen inden!
Jason kom ind til mig
"Nå.så fik du ikke set din hotti.."
"Han er ikke en hotti mere, når han ikke kan passe sit arbejde!"
"Nej, det er rigtigt. Se nu bare mig. Jeg er både lækker OG stabil med mit job...
"Ja.. og optaget..."
En tavshed der var DRÆBENDE. PINLIG OG AKAVET. Og så en Jason der svarer;
"Arg - optaget og optaget. Jeg ser hende jo næste aldrig...."
Og så gik han.
Nødvendig med red-alarm, eller var det bare en for-sjov sætning?
Stod uden for og røg lidt senere, og pludselig kommer hotti gående.
"Hej!" udbryder jeg overrasket.
"Hej" hilser han - og går ind for at klæde om.
Skyndte mig ind til de andre.
"Han kommer sgu nu. Hottien kommer nu.."
"Gør Hotti?" spurgte eleven, som om Hotti rent faktisk VAR hans navn.
"Ja..han er inde for at klæde om.."
"Det var lige godt satans..."
Og så var hotti på arbejde. Tror ikke vi sagde et eneste ord til hinanden, men vi smilede en del - og jeg så ham lure på mig i spejlet.
Jeg blev da også liiige en time ekstra.
(Jamen der var så travlt, jo)
Jason kom ind (igen-igen-igen)
"Han er stadig halv-fuld! Eller også har han vilde tømmermænd!" sagde han med foragt bag hvert eneste ord.
Hehe..
Kan jeg spore en lille smule jaloxi, eller er lider jeg virkelig af storhedsvanvid? ;)
Jeg skal snart kaste mig ud i noget samtale med hr hotti... Tirsdag, hvor vi begge er de sidste der går.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Arbejdslørdage er sgu egentlig gode nok er publiceret
30/09-2006 18:56 af
Anastasia.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.