Fik aldrig vendt tilbage igår som planlagt. Var simpelthen for træt, og faldt i søvn op ad Bo til "Corpse Bride", som jeg ellers aldrig har set... Men det var nu også rart at sove opad ham Bo dér :)
Ja Lucas børnefødselsdag gik, trods stress, godt.
Nåede lige at snerre en gang for meget ad Bo, før han gik... Men fik også sagt undskyld igen før han gik.
Daniel kom en times tid før børnene, og i den tid skulle der bare smøres sandwiches, skæres gullerødder og agurker og lave pølse-/frikadellespyd.
Det var en lille skare, da vi konkurrerede med en gymnastikopvisning... Så alle der gik til gymnastik kom naturligvis ikke...
Med Lucas og Helene blev de 9 børn. Men de hyggede sig.
Fredag aften satte jeg mig ned og lavede en skattejagt... Ikke med skattekort, men med poster med gåder der ledte dem videre til næste post.
Var meget i tvivl om niveauet... Om det var for let og de ville fise lige igennem det hele... Eller om det var for svært og jeg skulle hjælpe dem med at regne det hele ud. Men det var perfekt...
Svært nok til at de lige skulle tænke, inden én af dem råbte svaret op, og hele flokken styrtede afsted...
Resten af dagen gik af sig selv... De legede og spiste og havde det rigtig godt :)
Og der var alt for meget mad tilbage... Men hellere for meget end for lidt.
Da børnene og jeg havde klaret alle indkøbene onsdag (samt fundet sko til at erstatte vinterstøvler), manglede jeg kun at få huset i stand... Som jeg har sagt før er vi nogle rodehoveder her i huset... Selvom jeg er blevet bedre, var der stadig nokl at kunne tage fat på. Børnenes værelser feks. lignte noget der var løgn.
Det skulle jeg så bruge torsdag aften på, efter jeg havde løbet den sædvanlige tur med Christina...
Christina og Kasper har så lige fået en PS3, og Christina har nu købt Sing stars til den... Så det skulle vi lige prøve. Jeg havde da troet, at jeg ville synes, det var sjovt - jeg elsker jo at synge - men ikke så sjovt, at jeg først ville komme derfra kl 8 i stedet for kl 6...
Men jeg fik nået hvad jeg skulle alligevel... (Dvs blev ved til senere på aften, end jeg ellers havde planer om).
Fredag tog vi på McDonalds. Børnene havde nogle kuponer til happy meals som de har fået tilsendt til deres fødselsdage.
Er ellers ikke meget for McDonalds... Hader de dér køer, man ikke rigtig kan se hvor er. Hader den dér stress-stemning. Hader de der 1000 ting man skal tage stilling til, selvom man bare bestiller en stor menu (pomfritter eller gullerødder, hvilken sodavand, pomfrittesovs/ketchup...) og hader den irritation man fornemmer fra de stakkels stressede mennesker, når man stiller irriterende spørgsmål, der ikke lige passer ind i deres pakkeløsning... :S
Men da først vi havde vores mad, og sad godt ved vores bord, var det hyggeligt nok :)
Jeg har endnu ikke oplevet at blive mæt på McDonalds... Men det er ok, så længe det holdes på det niveau vi har det på nu (2-4 gange om året).
Og børnene kan jo lide at få mad i en fjollet papkasse med legetøj nede i ;)
I dag var vi så til Jans fødselsdag.
Han havde fødselsdag i torsdags... Nåh ja! Glemte da helt at fortælle, at Christina kørte op og mødte mig foran min børnehave da jeg havde fri, hvorefter vi fulgtes ind til skolen ved siden af, hvor Camilla og Jan arbejder. Vi fik øje på Jan der var lige ved at gå, og styrtede med flag i hånden ned til ham og sang ham en fødselsdagssang foran hans kolleger. Havde håbet der ville være flere børn, så det rigtig kunne blive pinligt for ham, men han synes vist også det var pinligt bare foran hans kolleger :) Men han var da glad for at vi huskede ham :)
Men vi var altså inviteret til brunch kl 11, og kom lige en god smule for sent ud af døren, og da vi endelig var på vej, kommer jeg i tanker om at vi havde lovet at tage klapstole med... vende bilen og tilbage igen... Men vi kom før Christina og Kasper... Christina fortalte at hun havde ringet til Kasper 5 minutter i 11. Han var i Frederikksund og på vej til sine forældre, først derefter skulle han hjem, og så skifte tøj... ;)
Men det passede værtsparret glimrende, da de vist også var en del bag tidsplanen :)
Det var superhyggeligt, vi fik også leget lidt udendørs, og Helene blev venner med naboåigerne...
Klokken bliver bare rigtig hurtigt mange. Man tror man er kommet tidligt, men før man får set sig om, er klokken blevet 5... Vi var hjemme kl 6, og så så "Jorden rundt på 80 dage" (den med Pierce Brosnan :D ), som har været blandt mine yndlingsfilm siden jeg var 10 år. Lucas er også helt vild med den, og Helene følger aktivt med, selvom det vist ikke lige er hendes yndlingsfilm (endnu). Hun vil gerne vide hvad der sker, og stiller mange spørgsmål.
Og nu er jeg bare træt ovenpå en fødselsdagsfyldt weekend :)
...så ikke mere snak.
Michala
6. juni
Da jeg lige fandt sedeln med posterne, vil jeg lige tilføje, selve skattejagten:
Post 1 (egentlig ikke en post, da de fik den inde i stuen):
"En TMNT i haven gemmer næste post"
Bo havde lavet en TeenageMutantNinjaTurtles-maske til sandkasseskildpadden i haven - under skjoldet lå
Post 2:
"Hvilket ord mangler: "Jeg er så glad for min ..." ?"
Oppe ved cyklerne var så
Post3:
"Næste post er i de store stykker brænde"
Vi har i haven en brændehæk, men ikke med STORE stykker brænde. Naturligvis løb alle børnene derned og fandt
Post 3a:
"Jeg sagde STORE stykker brænde"
Ah... Udlejer har hele og halve træer, der skal hugges op liggende lidt bag vores have. Dér var den rigtige
Post 4:
"Byt rundt på Bogstaverne: E L G E U H S"
LEGEHUS!! :D og
Post 5:
Rebus
(Tegning af bi) + (Tegning af Drengehoved og et flag) - UCAS
De skule tænke lidt over denne her... men ved vores BIL fandt de
post 6:
"Et godt sted at lave mad om sommeren" og en 'fin' tegning af en kuglegrill.
Under grillens låg finder vi så
Post 7:
"Tampen brænder. Fra den varme ild til det kolde skab."
9 børn høj løber ind gennem havedøren - forbi det lille køleskab jeg har lånt af Birgit fra mit arbejde dengang vores andet kølskab gik i stykker, men som ikke er sluttet til fordi vi har fået et nyt - ud i køkkenet og åbner køleskabet, hvor de finder
Post 7a:
"Det andet kolde skab"
Huh?! Og så går der et lys op for Lucas :)
I Birgits lille køleskab finder de endelig skatten :D