Man kan ikke umiddelbart se det på ham.
   Udadtil er han en ganske almindelig mand - velkæmmet hår, altid nybarberet og hans tøj bliver købt på udsalg i Salling. Han stikker ikke ud, når han går på gaden, men forsvinder i mængden ligesom de fleste andre. Han har et job som han varetager uden den store interesse og en hustru, der har maden klar, når han kommer hjem. Han spiller lidt Serie 4-fodbold i sin fritid og gør sit bedste for hverken at være den bedste eller den dårligste på holdet. Nogle gange spiller han lidt poker på internettet og han husker altid at forny sin lottokupon. Han tænker over hvad han spiser, men han har aldrig været fanatisk med det. Hans vennekreds er alle stabile mennesker med karrierer, koner og børn og han er ikke typen, der farer i byen hver weekend for at møde nye mennesker. Han opdaterer jævnligt sin Facebook-status med kvasi-humoristiske observationer som vennerne "synes godt om", og en sjælden gang imellem deler han en musikvideo fra et band, der kører i rotation på MTV. I weekender cykler han lidt på landevejene - altid med den fornødne beskyttelse og når han holder ferie tager han sin hustru med til Gran Canaria eller Mallorca. Om vinteren er de hjemme, så de kan få besøgt de venner, som de har forsømt i det forgangne år.
   Nej, man kan slet ikke se det på ham.
   Han sørger altid for at gå til lægen, hvis hans krop opfører sig besynderligt og han er ovenud punktlig med sit halvårlige tandlægebesøg. Han er med sin hustru i biografen en gang om måneden - mest for at se danske film eller internationale blockbusters. En stor spand popcorn til deling og en lille cola er kutymen, selvom han af til lister sig til at købe en pose saltlakridser. Det sker også, at han læser en bog fra sin faste plads i deres hjørnesofa(han sidder yderst til venstre - hun ligger med hovedet i hans skød). Han har aldrig været en litterær mand, men han har selvfølgelig læst Millenium-trilogien, Da Vinci-mysteriet og en del af de danske krimier, der figurerer på bestsellerlisten. Når han er i humør til lidt musik tænder han for radioen og tager til takke med det, som de spiller der. Bliver han spurgt hvilket musik han lytter til ville svaret muligvis være:
   - Top 40.
   (Tro mig - du ville ikke kunne se på ham, hvis du mødte ham.)
   Det er efterhånden 10 år siden, at han afsluttede sin studentereksamen med et gennemsnit, som ingen tog notits af. Efter gymnasietiden blev han rekrut i militæret og han forlod sin deling uden at have blameret eller udmærket sig. Derpå fik han en elevplads som kontorelev og det job bestrider han stadig. På et kursus i København mødte han sin kommende hustru og efter længere tids kontakt blev de kærester. Det forekom ham at være det mest fornuftige. Og på dette job møder han til tiden hver morgen, han er sjældent fraværende på grund af sygdom og han spiser sin medbragte frokost sammen med sine kolleger i frokoststuen. Når de andre går ud for at ryge efter maden bliver han siddende for at læse sportssektionen i Jyllands-Posten. Når dagen er gået siger han pænt farvel og kører hjem i sin blå Opel Corsa for at spise og spendere aftenen sammen med sin ægtefælle. Og næste dag vil være på samme måde. Der er ikke mange svinkeærinder i hans tilværelse.
   Han har dog en hemmelighed. En hemmelighed, som ikke en gang hans kone kender til. Det er noget som han erfarede for længe siden, men som i sagens natur er nødvendigt at holde for sig selv.
   Man kan ikke se på ham, men han er verdensmester i alt. Der findes ikke den test, disciplin eller sportsgren, hvor andre kan slå ham. Det var startet, da han som dreng havde slået Carl Lewis' sprintrekord på løbebanen bag skolen. En kammerat havde taget tid og han havde forbedret tiden væsentligt. Som tiden gik dukkede folk som Usain Bolt op, men heller ikke han var i nærheden af den rekord, der var blevet sat på skolens arealer. Efter denne rekord begyndte han et eksperimentere og uden nogensinde at have prøvet det sprang han som 13-årig rammen for, hvor langt et menneske burde kunne springe. Og hvor højt, for den sags skyld. Da han - ganske alene - havde besejret samtlige rekordholdere i atletikkens verden fik han lyst til at prøve noget nyt, så han tog en anonym intelligenstest hos Mensa, der havde en stand til en konference, som han besøgte med sin 10. klasse. Observatørerne havde aldrig set noget lignende, men de fik aldrig hans navn og ingen af dem kunne huske, hvordan han så ud. (Men den dag i dag taler de stadig om den nærmest mytiske 15-årige, der scorede så højt i deres test, at det ikke kunne måles.)
   Inden han startede på gymnasiet havde han allerede skrevet sin første bog. Et værk så grandiost og meningsfuldt, at forlæggeren som han viste det til(under falsk navn, naturligvis) skrev til ham, at der ikke herskede den fjerneste tvivl om, at det ville blive oversat til samtlige sprog i verden og høste både Pulitzer- og Nobelpriser. Forlæggeren havde dog sendt manuskriptet tilbage til adressen, der var blevet angivet, så forlaget fik aldrig udbytte af forfatterens geni. Han havde desuden lært sig selv at spille klaver(et projekt, der varede en lille uge) og han havde skrevet en sang, der var så smuk, at forsamlingen af hårdkogte kriminelle havde grædt som babyer, da han den ene gang havde fremført den i et fængsel. Efter den episode spillede han aldrig sangen igen og gav sig i stedet i kast med at spille guitar, violin, klarinet, fløjte og trommer. Og alle de instrumenter, der lå imellem.
   Mens han var i militæret formåede han at fremstille en formel, der kunne få biler til at køre dobbelt så langt på halvt så meget brændstof. Denne formel ville have revolutioneret verden både på landjorden og i luften og rent faktisk ville han havde gjort det til en (relativt) billig måde at foretage rumrejser på, men da han havde testet at den virkede, brændte han sin notesbog og tænkte aldrig over det igen. Ydermere har han opfundet en pille, som bevirker, at man kan indtage usunde madvarer uden at tage på. Den adskiller ganske enkelt alt det sukker og fedt som man ikke har brug for, så man aldrig skal gå på kompromis med den gode smag. Men han skrinlagde projektet, da han havde bevist dets funktionalitet.
   Han har for længst løst Matematikkens 7 Gåder, hvilket berettiger ham til syv millioner dollars, men han har ikke i sinde at indkræve dem. Han har udviklet bombeopskrifter, der kan få atombomber til at ligne knaldperler, metoder hvorpå man kan standse asteroider med kurs mod Jorden og i løbet af nogle få uger kan han fremtrylle en whisky, der smager som det allerfineste spiritus, der har tilbragt en menneskealder på fad.
   Han kan tage så mange jongleringer på foden som han har tid til, komponere operaer, der får Mozart til at blegne og han har aldrig haft brug for en walkthrough til at gennemføre et computerspil. Han kan synge og fløjte så fuglene forstummer og den ene gang han har svømmet med delfiner var han ret sikker på, at han havde forstået deres måde at kommunikere på. Han kan vinde enhver diskussion om hvert et emne, men han forklejner ofte sine retoriske færdigheder, når han befinder sig i en ophedet debat. Han kan navigere både skibe og fly, skabe kunst, der ville være blevet tildelt museets mest prominente plads og han har aldrig været nødt til at foretage mere end fem træk på et skakbræt, før han har vundet, hvorfor han ikke længere spiller.
   Ja, han kan udfordre alle i alt og han vil vinde hver gang. Sådan er det at være verdensmester i alt. Han mener ikke selv, at han er noget særligt, for det har han altid fået at vide. Men han er noget særligt - han er verdensmester i alt.
   Men man kan ikke se det på ham ...