Jeg ser gadelygter blinke, natten falder tidligt på,
Jeg er håbløst forsinket, men der er intet jeg skal nå,

Sommerregnen siler, men det gør mig ikke spor,
Jeg spadserer og jeg smiler, for mit hjerte er i flor,

Jeg kigger på mit ur, (det er tid at kurtisere),
Det holder mig ajour, selvom det ikke virker mere,

Jeg tænder mig en smøg, selvom det drypper ned fra oven,
Jeg skal have min røg, men jeg stopper (nok) i morgen,

Min gamle hat er våd, skyggen bliver tung som bly,
Men jeg har ikke råd, til at købe mig en ny,

For i alle mine lommer, er der ikke plads til guld,
Kun rabatkuponer, mine smøger og lidt uld,

Mit job er blevet sparet bort, og min lejlighed opsagt,
Men jeg skal ikke lidt tort, for min stolthed er intakt,

Natten den er ung, ganske som jeg var engang,
Og mit hjerte det var tungt, mit liv det var en klagesang,

Men som tiden gik, ja, der blev min lykke vendt,
Og jeg fandt den sidste brik, der mangled' i mit fundament,

Og nu kan jeg ikke vælte, uanset, hvor meget I skubber,
Men I kan se mit hjerte smelte, hver gang hun kigger på mig,

Så jeg finder mig på en trappe, lytter mens musikken slutter,
Publikummet klapper, så hun har fri om ti minutter.