Hun lå nøgen i sengen og kunne ikke røre sig. Hendes hænder og fødder var bundet stramt til sengegærdet og uanset, hvor meget hun vred sig kunne hun ikke slippe fri. Hun var blottet og forsvarsløs og hun gruede for, hvad der skulle ske.
   Hun havde aldrig prøvet det før og hun havde ikke haft noget valg, da hun var blevet foræret til Herren. Hun havde forventet, at hendes første gang ville foregå på mere romantisk vis, men i dette rum, var der ikke tid til romantik. Der var kun tid og plads til begær og tørst. Intet andet. Hun begærede sin herre, men hun frygtede ham ligeledes. Han var smuk og skræmmende, ung og gammel på en og samme tid og hun håbede, at han ville åbne hendes øjne for en ny og fager verden så smertefrit som muligt.
   Hun havde aldrig følt sig så nøgen. Hun forestillede sig, at end ikke nyfødte var så nøgne, som hun var i dette øjeblik. Hendes arme og ben var spredte, så hun lignede et levende X; en markering af, hvor skatten lå gemt. Som hun lå der på det bløde sengelinned, var hun ikke andet end en åben invitation.
   Natten var kold og tavs. Der var kun hendes eget åndedræt at høre og hun havde fornemmelsen af, at natdyrene i skoven holdt vejret for at høre, hvad der foregik bag de tykke mure, hvor hun befandt sig.
   Blodet i hendes krop fossede igennem årerne og hendes hjerte pumpede heftigere for hvert sekund der passerede. Hun kunne mærke sit blod og det gav hende en sitrende fornemmelse indeni; en følelse af forventning og frygt. Som når man står ved kanten af en afgrund, velvidende om, at hvor smukt synet end er, ville man ikke have en chance, hvis man ikke holder fodfæste.
   Hendes åndedrag blev tungere og hun lukkede øjnene. Så vidt det var muligt skød hun sin nøgne krop frem som en spændt flitsbue; et tegn på, at hun var parat til hvad end der måtte komme.
   Med øjnene lukkede kunne hun pludselig mærke en iskold hånd på sin mave. Fornemmelsen fik hende til at gispe og hun spændte sin krop i en sådan grad, at rebet hun var bundet med gnavede sig igennem hendes hud og efterlod en brændende smerte ved hendes håndled og ankler.
   Det var en følelse af længsel, som hun aldrig før havde følt. Ønsket om at flyde sammen med denne mand og lade sig forene med ham på den mest intime måde, hun kunne forestille sig. Hun ønskede at mærke hans kulde dybt i sin krop. Hun ville mærke ham helt ind i sjælen.
   Hånden bevægede sig længere op. Nænsomt strejfede den hendes barm, der reagerede som forventet. Hun slikkede sin blege læber og nød den sagte berøring. Hun havde ikke lyst til at åbne øjnene. Det eneste hun ville var at lade den iskolde hånd beføle sin krop indtil hånden ikke længere var tilstrækkelig. Hun var i hans magt og der var intet andet hun ønskede sig.
   Hun følte sig fritaget for ethvert ansvar. I dette magiske øjeblik havde hun ingen bekymringer og hun havde givet sig selv hen til nuet. Der fandtes intet andet end hende og Herren. De var fra forskellige verdener, men snart ville de blive forenet i en samhørighed, der kun var de færreste forundt. Han ville vise hende, hvad nydelse var og hun ville nyde, at han viste hende det.
   Hun kunne fornemme, at han bøjede sig ned over hende, men hun kunne hverken høre eller mærke hans åndedræt. Det eneste hun mærkede, var hans tilstedeværelse og hans kolde hånd, der kærtegnede hendes hals. Hun blottede den for ham.
   En tunge, der føltes som en isklump slikkede hende på siden af halsen. Hun gøs og var tæt på at åbne øjnene og lade dem rulle tilbage i hovedet, men hun ønskede ikke at spolere oplevelsen. Hendes øvrige sanser var skærpede, når hun sparede en af dem.
   Hun kunne snart ikke vente længere. Hun var spændt til bristepunktet og hun kunne mærke varmt blod, der flød ned ad hendes håndled og ankler. Det bekymrede hende ikke, da hun forventede at bløde endnu mere, når han endelig trængte ind i hende. Hun ville have ham ind i sig og hun havde ikke i sinde at give slip, før solen atter stod op og det var på tide at gå til ro.
   Der var noget, der prikkede på hendes hals. Ganske forsigtigt. Som om noget bankede på for at komme ind. Hun spredte læberne og åndede ud i vellyst, mens hun ønskede, at manden snart ville trænge ind i hende. Hun drejede sit hoved væk i en indbydende gestus og i samme øjeblik kunne hun mærke, at der blev prikket hul på hendes hud.

Solen blev liggende i sin seng og hun så den aldrig igen. Stjernerne blev hendes venner, havet hendes frygt og varme ville ikke længere være noget hun behøvede. Hun mærkede liv og død strømme igennem hendes krop med dybe stød. Hun blev tømt og fyldt på samme tid og hun mærkede et begær og en sult, som hun aldrig før havde oplevet.
   Træer visnede for hendes øjne og kongeriger faldt. Hun kunne se alle Jordens hemmeligheder og alt, hvad hun drømte om, var nu inden for rækkevidde. Hun behøvede ikke længere at drømme; Jorden var et velanrettet bord, dækket kun for hende.
   Minderne i hendes hoved forsvandt som flagermus ved solopgang. Hun kunne ikke længere huske sit eget navn og hun havde allerede glemt dem hun kendte. De var døde og ligeså var hun.
   Men da hun åbnede øjnene lå der en ny verden for hendes fødder.