Ungalas regnskov.
Dybt inde i det vulkanske bjergområde
De to antropologistuderende tændte lommelygterne. Det skarpe lys åbenbarede en stor grotte. "Her er da ret uhyggeligt!" sagde Simon og skuttede sig i mørket bag lysstrålen. "Jeg ved ikke om det her er en god idé."
Dennis rystede irriteret på hovedet og fulgte efter deres guide længere ind i grotten. Den hvidklædte skikkelse bar en fakkel, der sendte lange skygger op ad væggene. "Du er en tøsedreng, det er det jeg altid har sagt. Jeg vidste vi skulle have denne her åndssvage diskussion!" Han bandede irriteret, da han snublede over noget i mørket. Han rettede lyskeglen ned, bøjede sig og samlede benet op. "Se der ligger en dyreknogle..., man må sgu sige de har sørget for effekterne. Jeg siger dig... De artikler vi kommer hjem med nu, bliver et hit""
"Skal vi ikke se at komme ud herfra!" Simon så med afsky på den blege genstand i Dennis hånd. "Du kender da heller ikke ham, guiden, vel? - tænk hvis han bare efterlader os herinde!" Han pegede efter guiden, der stadig var mere end ti meter foran dem. "Hvordan skal vi så komme ud - det er jo en labyrint, det her?"
"Slap af..." sagde Dennis. "Selvfølgelig forlader han os ikke!" Han vendte sig og vinkede til skikkelsen, der standsede. Guidens hvide kutte skjulte delvist ansigtet. Det virkede ret uhyggeligt i den blafrende ild fra faklen.
Dennis stillede sig foran Simon og stak hovedet helt tæt til hans. "Vi har betalt en formue for den her oplevelse," hvislede han ud mellem tænderne. "Nu skal du ikke ødelægge det for mig, fordi du er mørkeræd! Jeg er sgu da menneskekender, det har jeg da fortalt dig."
"Ligesom dengang i Peru?" Simon trak sig et skridt tilbage. Brød sig ikke om at have Dennis så tæt på. "Der sagde du også, at vi kunne stole på ham fyren."
"Det var sgu da noget andet," svarede Dennis. "Han var en idiot."
"Han stjal alle vores penge."
"Det er det jeg mener," svarede Dennis. "Han var en idiot..."
Han vendte sig demonstrativt og gik over stengulvet. Guiden var nu mere end 15 meter foran dem, men Dennis havde tilsyneladende ikke travlt, han gik langsomt og lyste op på væggene med lygten. "Se! Hvor fedt!" Han standsede og kiggede på sin studiekammerat. "Vi bliver de første til at dokumentere den her dødekult." Han rettede lygten mod væggene omkring dem. "For fanden. Simon! Vi kan sgu da sælge historien til National Geografic! - Vi bliver sgu da berømte!"
Simon rettede modvilligt sit lys i samme retning som Dennis. Overalt var væggene illustrerede med mandshøje billeder af store fugle, der fløj over bjergtoppene. Først troede han, at det var rovfugle, måske ørne, der fløj med deres bytte i kløerne, men så opdagede han spidse tænder i åbne, røde næb. "Fy for fanden! De er grimme..." Mod sin vilje blev han fascineret. "Det ligner noget fra en gyserfilm!"
Dennis nikkede begejstret. "Jeg vidste det var pengene værd! Lad os komme videre. Guiden lovede os en stor oplevelse inde i offersalen." Han satte farten op. "Han sagde at der stadig ligger remedier fra dengang de ofrede mennesker. Sikke en artikel, vi kan skrive! Vi bliver berømte!"
"Og du er sikker på at de der fugle ikke eksisterer?" Simon hørte angsten i sin stemme.
"Åh, hold dog da op. - Det er flere hundrede år siden, der boede nogen her. Og fuglene er sgu da malet som skræmmebilleder for ubudne gæster, det læste du jo selv på nettet. Se dig omkring. Ville du måske bo her?" Dennis fortsatte.
Simon svarede ikke. Han standsede forvirret og lod lyskeglen søgende glide over billederne. Overalt på grottens vægge var der groteske fugle, der fløj med deres bytte i kløerne. "Hold da op. Fantasien fejlede da ikke noget dengang! Godt nok var det lidt skummelt det her, men det var hot stuff. Ingen tvivl om det. Dennis havde ret. De havde simpelthen en fikst og færdig sociologisk bombe her. De ville blive berømte! Han smilede og kiggede efter Dennis. "Vent på mig!" Han gik hurtigt efter ham. Dennis var langt foran.
Dennis standsede brat. Han virkede et øjeblik forvirret. "Simon... Jeg kan ikke længere se vores guide," kaldte han. "Vi må hellere få fart på." Simon indhentede ham hurtigt.
De gik hurtigere af den smalle vej, der var banet gennem klippen.
"Hvad nu hvis han er helt væk?" Simon kiggede rundt. Flere steder delte klippevæggen sig og afslørede nye gange, der viste dybere ind i det mørke bjerg. Der var højt til loftet. Simon rettede lygten opad. Det var svært at se mere i det tætte mørke.
"Hold nu kæft, Simon. Han må jo være lige rundt om hjørnet." Men Dennis stemme lød ikke mere så sikker.
En lyd længere inde fangede deres opmærksomhed. De stivnede og trak i en fælles bevægelse i skjul i et klippefremspring. Dennis holdt lygten mod håndfladen og dæmpede lyskeglen. De lyttede intenst, uden at kunne sige, hvorfra lyden kom. Forsigtigt begav de sig nærmere, mens de spejdede ind i mørket. Der lød en pinefuld stønnen og så blev alt stille igen.
"Jeg slår den guide ihjel!" mumlede Dennis. Han fjernede fingrene og sendte det kolde lys ud i gangen.
"Tror du det er klogt, at have lygten tændt?" hviskede Simon. Han havde en underlig lyst til at holde nogen i hånden. Selv Dennis.