Den røde lå i den ene ende. De hvide i den anden, den ene lidt til venstre og ti-femten centimeter bag den anden. De lå til både rødt og kegler, og på en god dag burde man gå efter begge dele. Mads tog rødt og gik så hen til tavlen for at skrive sig ned.
   Laust så sit oplæg an. - Hvordan går det i varevognen? spurgte han.
   - Det var koldt i nat, sagde Mads. Han var stadig fire efter Laust. - Det er ikke så sjovt længere, efter det er begyndt at blæse. Nu ligger jeg med sweater og tæpper og skidefryser.
   Laust lænede sig ind over bordet. - Du kan bo hos mig hvis du vil.
   Kuglerne lå ikke til noget og Laust stødte alt for hårdt til den røde. Den ramte en hvid til ingenting og fes så rundt, tog en røvfuld bander og lagde sig lige så stille i ly bag keglerne. Han var så pisseheldig, ham Laust. Han grinede. - Du kan få min sofa.
   - Der er ikke plads, sagde Mads. Han gad ikke bo med nogen. Ikke andre end Cathrine.
   - Det er da bedre end varevognen.
   - Tak for det, men ellers tak... for helvede, hvor ligger de dårligt! Mads tog sin øl og gik rundt om bordet et par gange. Han brugte køen til at måle vinkler, men det så helt umuligt ud.
   - Du skal tage mindst tre bander, sagde Laust og pegede. - Eller der, men jeg ved ikke om du kan komme til for keglerne.
   Mads stillede sin øl fra sig. Det kan også være lige meget, tænkte han og tog den sværeste. Den røde tog tre bander, sneg sig uden om begge de hvide og gik så i hul.
   - Otte grimme, sagde Laust og gik nådigt hen til tavlen.
   Mads satte sig ned med sin øl. - Det kan også være jeg kan tage hjem. Cathrine sagde hun måske ville tage til Silkeborg, hjem til sin mor.
   Laust vendte sig om. - Hvad snakker du om? Han så overrasket ud.
   - Så kan jeg bo der i et par måneder, ind til jeg finder noget andet.
   Laust gik hen til bordet og pillede den røde op. Han lod den falde fra den ene hånd til den anden og tilbage igen. - Hvornår har du hørt det?
   - Jeg var hjemme for at hente noget tøj i torsdags. Så tudede hun og jeg var lige ved også at tude og så sagde hun det. Hun sagde, jeg tager måske til Silkeborg et stykke tid, for at få det hele på afstand. Og det hele er vel mig. Mads så mat op på Laust der grinede tamt tilbage. Laust stod stadig og fumlede med den røde. - Hvorfor ser du sådan ud?, spurgte Mads irriteret.
   - Nåh..., endelig lagde Laust den røde. - Jeg havde bare ikke hørt noget.
   - Jeg har jo ikke fortalt dig det.
   - Næ, sagde Laust og flyttede den røde lidt frem og tilbage på klædet, før han lagde den til rette ude ved banden.
   - Det er heller ikke sikkert. Måske, sagde hun.
   - Ja, sagde Laust og lænede sig ind over bordet. Han tog kegler og lavede fire. Så lå de for en gangs skyld godt og Mads lavede seks. Laust lavede ikke noget.
   - Hvad lavede du i weekenden? spurgte Mads og tømte sin øl. De lå godt, til seks eller otte og han gav sig god tid.
   - Ikke en skid. Stenede foran fjerneren i tre dage og spiste pizza. Hvad med dig?
   - Heller ikke noget. Jeg var hjemme hos de gamle i lørdags. Så video, blev og sov. Per og Pia havde ellers inviteret mig til fest, men det kunne jeg slet ikke overskue. Så skulle jeg stå der i min brandert og forklare alt muligt og høre på medfølende kommentarer og være ynkelig. Mads sigtede, mens han fortsatte, - og jeg ved jo godt at jeg bare burde få mig noget fisse og komme over det, men det kan jeg bare slet ikke holde ud at tænke på: at skulle i gang med det igen... for helvede!
   Mads havde taget sit stød. Den hvide væltede kegler som den skulle, men den røde var lige bag ved og tog hvad der var tilbage.
   - Slap nu af, sagde Laust.
   Mads så først på Laust og så ned af sig selv. Knoerne var helt hvide om køen. Han kunne mærke tænderne i over- og undermunden presse sig hårdt mod hinanden.
   - Sæt dig ned, sagde Laust.
   Mads nikkede og satte køen fra sig. Han tvang sig selv til at smile. Laust gik hen til sin stol og rodede i jakken over ryglænet. Han tog en pakke Prince op og lagde på bordet, før han fandt sin pung. - Nu gir jeg en øl.
   Mads nikkede og Laust gik ned til baren.
   Mads sad lidt før han gik op for at skive sine skæve på. Det var flinkt af Laust at give øl, han plejede ellers at være så pissenærig. Men Mads havde selvfølgelig også hjulpet ham ned på seks. Han så på cigaretterne. Han havde ikke røget i fire år, men på det seneste havde han virkelig godt kunne tænke sig en smøg. Især om aftenen i varevognen efter det var begyndt at blæse. Når han sad der i kulden og mørket på madrassen bagi med sin lunkne termokaffe og det hylede udenfor, så havde han så helvedes lyst til en smøg.

Laust kom tilbage med tre øl og Yngve. - Se hvad jeg fandt, sagde han.
   Mads og Yngve gav hånd. - Har de lige lukket dig ud? spurgte Mads. Yngve havde stadig skjorte og slips på.
   - Ja ja, sagde Yngve. - Hvordan er livet på gaden?
   - Ned til poolbordet med dig, yuppie. Du hører ikke til her.
   - Det gør du fanme heller ikke, grinede Laust. - Som du spiller...
   - Det er din tur, sagde Mads.
   Laust gik, stadig grinene, hen til bordet for at støde, og Mads og Yngve klinkede.
   - Du kan bo hos mig, sagde Yngve.
   Laust vendte sig. - Det var det jeg sagde. Du kan bo hos mig, sagde jeg. Men det ville han ikke.
   - Der er ingen der gider bo med dig, sagde Yngve. - Ikke med alt det grimme fisse du slæber hjem. Tag nu dit stød.
   - Grimme fisse, gentog Mads.
   Yngve smilede. - Det er nu alvorlig ment.
   Mads sagde ikke noget og Yngve fortsatte. - Du kan få mit arbejdsværelse og betale en tredjedel. Eller halvdelen hvis du har råd - så deler vi stuen - jeg kunne bruge pengene og selskabet, så det er ikke bare for at være flink.
   - Tak for tilbuddet, sagde Mads.
   Laust vendte sig igen. Han havde stadig ikke taget sit stød. - Se. Han gider heller ikke bo hos dig.
   - Er det fordi jeg går med slips? Er det det?, spurgte Yngve.
   - Er det min tur?, spurgte Mads.
   - De ligger jo ikke til noget, sagde Laust.
   - Er det min tur?
   - Vent nu lidt. Laust vendte sig igen mod bordet.
   - Det er da en god deal, sagde Yngve.
   - Ja..., nølede Mads. - Men du bor, hvad, 100 meter fra mig. Fra Cathrine, mener jeg. Så ville jeg støde ind i hende hele tiden, og det ville være af helvede til. Hun ville også blive skidesur.
   Laust kom hen til dem. - Det er din tur.
   - Hvad lavede du?
   - Ikke noget.
   Mads så ned mod bordet. - Du prøvede jo ikke engang. De har jo knapt nok rykket sig.
   - Jeg behøver ikke prøve for at slå dig.
   Mads gik hen og så oplægget an. Kuglerne lå på linie i den nære ende af bordet, med den røde i midten. Der var en hvid i hul og ellers ikke noget. Men to point gjorde ingen forskel med Lausts forspring, så han prøvede alligevel at snitte den hvide helt inde ved banden og tage nogle kegler. Det fik han ikke noget ud af. Laust gik til bordet, og Mads gik tilbage til Yngve der havde sat sig ned. Mads satte sig også. - Jeg var hjemme i torsdags for at hente nogen ting, ikke?
   Yngve nikkede.
   - Og så begyndte hun at græde: jeg er så ked af det Mads, jeg er så ked af det. Jeg er sgu også ked af det, Cathrine. Alligevel sad jeg så og trøstede hende.
   Mads kunne mærke at knoerne strammede om køen igen. - Det er skudda hende der har slået op med mig, og mig der bor i en skide varevogn. Og så sidder jeg fanme og trøster hende...
   - Det er sygt, sagde Yngve.
   - Næ, det syge er at jeg, mens jeg sad og holdt om hende, ikke kunne finde ud af om jeg skulle kysse hende eller stikke hende en.
   Yngve sagde ikke noget og de sad lidt i tavshed.
   - Mads, det er dig, råbte Laust så fra den anden ende af bordet.
   - Hvad lavede du?
   - Fire skæve.
   - På tide. Mads rejste sig. - Sådan ender det hver gang, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Så tak for tilbuddet Yngve, men jeg bliver nok i varevognen lidt endnu. Han gik højre om bordet, mens Laust gik venstre om og hen til tavlen. Kuglerne lå for en gangs skyld godt. Den ene hvide lå tæt op af keglerne, og den røde så man med en forsigtig nakkeball kunne få den hvide til at tage to-tre stykker. Mads kridtede sin stav.
   - Du kan da godt komme forbi når du er i nabolaget, hørte han Yngve sige. Han havde rejst sig og var gået hen til Laust.
   - Hvad snakker du om?
   - I lørdags. Jeg så dig komme ud fra min 7-11 oppe fra lejligheden. Du kunne da lige have ringet på.
   - Det må have været en anden. Laust så kort ned mod Mads og trak på skuldrene. Så rakte han ud efter sine cigaretter på det lille bord. - Jeg var sgu ikke på Vesterbro i lørdags. Han fiskede en cigaret op af pakken.
   - Gu fanden var du det, sagde Yngve og tog også en cigaret.
   Mads tog sit stød. Han ramte den røde godt og den hvide tog tre forsigtige kegler og lavede en blød bleg oveni. Det hjalp en lille smule. Han var på fire nu og Laust var stadig på seks, og pludselig så det helt fornuftigt ud. Hvis jeg vinder, så kommer hun tilbage, tænkte han og vidste godt at det gjorde hun selvfølgelig ikke. Alligevel. Hvis jeg vinder så elsker hun mig stadig. Mads gik hen til tavlen hvor Yngve og Laust stadig diskuterede.
   - Nåja, nåja nu kan jeg huske det, sagde Laust. - Jeg var ude og cykle i lørdags, hen på aftenen. Jeg havde siddet inde hele dagen og gloet tv, og så havde jeg sgu brug for noget luft, og så var jeg inde ved den der 7-11 på vejen og købe en cola. Det havde jeg helt glemt. Han grinede og nikkede til Mads. - Jeg kørte bare rundt, ikke? Lagde slet ikke mærke til jeg var på Vesterbro.
   - Nu bliver jeg sgu mistænksom, sagde Yngve.
   - Jeg har helt vildt lyst til en smøg, sagde Mads.
   Laust rakte ham en.
   - Jeg ryger ikke, sagde Mads.
   - Man skal gøre hvad man har lyst til, sagde Laust.
   - Nej tak, sagde Mads. - Det er din tur. Jeg er på fire.
   - Godt for dig. Laust tog sin kø og gik ned til bordet.
   Yngve og Mads stod lidt og sagde ikke noget.
   - Hvad fanden gik den historie ud på, sagde Laust så.
   - Jeg havde nu mest lyst til at kysse hende, sagde Mads. Da jeg sad der og trøstede hende...
   - Mm, sagde Yngve, og pegede med sin cigaret ned mod Laust. - Han var skudda ikke på cykel, den svindler.
   Mads hørte ikke efter, han tænkte stadig på Cathrine. Hvis jeg vinder kommer hun tilbage, tænkte han igen, mens han fulgte Laust ved bordet. Oplægget lå til rødt, men Laust skulle være heldigere end sædvanligt, for også at lave kegler. Laust målte bander. Gik om på den anden side af bordet og så oplægget an bagfra. Gik tilbage igen og kridtede køen. Så lænede han sig frem over bordet og sigtede lavt, alt for lavt. Han var fræk, Laust. Han ramte den nederste hvide lavt i kanten så den tog banden og ramte den øverste hvide der fortsatte og på vejen lige nåede og tage en kegle med det yderste. Blegt og en kegle, det var seks. Laust vendte sig smilende.
   - Tak for spillet. De gav hånd. Det betyder ikke noget, tænkte Mads og følte at det gjorde det nu nok alligevel.
   - Lad nu være at se sådan ud, sagde Laust.
   Mads sagde ikke noget.
   - Det bliver bedre, sagde Laust og tog om Mads' arm. - Tro mig, det bliver bedre. Han smilede og klemte Mads' arm.

Yngve fandt en kø. Laust viskede tavlen ren. Mads lagde an til et ny spil. Han ville blive her om bordet så længe så muligt i aften. Han savnede hende sådan.