Et af de første år jeg gik på universitetet, kyssede jeg lidt på en pige der hed Inge. Hun var spinkelt bygget og så lys i huden, at man næsten troede hun var gennemsigtig. Nogle af de andre på studiet sagde at hun var underlig, fordi hun var stille af sig og svær at tale med, men jeg var ligeglad. Jeg var sikker på at der gemte sig noget interessant under den mutte overflade.
En dag først på efteråret, mens det stadig var lunt i vejret, besøgte jeg hende i hendes lejlighed på Islands Brygge. Det var en klassisk københavnsk toværelses som hun havde pyntet op med italienske og asiatiske plakater for gyserfilm jeg ikke kendte. Hun havde bare en madras på gulvet i soveværelset, og den knirkede og peb mens vi prøvede at elske for første gang. Hun skiftede mellem at være meget passiv og meget aggressiv, og det forvirrede mig, så vores tumlen rundt på madrassen forblev akavet og uforløst.
Bagefter vaskede vi os i brusekabinen som var nødtørftigt opsat i soveværelset, og gik så en tur gennem industriområdet langs vandet, nok mest for at få bugt med den pinlige følelse der lå i os efter den dårlige sex.
Det er mange år siden nu. Det var før Islands Brygge blev byfornyet og de byggede den flotte havefront og begyndte at omdanne gamle fabriksbygninger til penthouselejligheder for mennesker der ellers bedst hørte til i Espergærde og Skodsborg og den slags ghettoer. Dengang var der bare forfalden industri på Bryggen, store øde områder af beton og jern, og kom man langt nok ud, dukkede der skure og joller op, og efterhånden også et menneske eller to der foretrak at leve derude, på kanten af verden.
Det hjalp at gå og da vi syntes vi var kommet langt nok ud, satte vi os på et par sten i ly fra en båd der lå på land, og åbnede de to øl vi havde taget med. Inge havde en mørkeblå nederdel og en dyb rød top med stropper på. I det sene eftermiddagslys så hun dejlig ud, og jeg fik igen lyst til at kysse hende.
Vi drak lidt af vores øl og talte stille sammen, jeg husker ikke om hvad, og blev så opmærksomme på at der var andre mennesker i nærheden. Vi sad ved forenden af båden, og hvis vi bøjede os frem og drejede hovederne, kunne vi se om på den anden side. Ved døren til en skurvogn, ca. 20 meter nede af en bred sti, stod en lille gruppe mænd og drak. Det lignede bumser, men de larmede ikke eller noget, bare drak og talte, lige som os.
"Se," sagde Inge og pegede.
Lige fremme på stien, nærmere os end dem, havde noget stukket en springkniv i jorden. Bladet var halvt forsvundet mellem et par brosten, men det blå buede skaft stak op, og fik mig af en eller anden grund til at tænke på et erigeret lem.
Inge rejste sig.
"Hvad laver du?" spurgte jeg.
"Jeg skal lige se," sagde Inge og gik hen til kniven og trak den op af jorden. Jeg fulgte nølende efter.
Inge undersøgte kniven i sine fine hænder. Skaftet var ridset og mat, men bladet var stadig blankt og glat, og det var tydeligvis en holdt kniv.
"Kom, lad os gå," sagde jeg, og skottede ned mod bumserne ved skurvognen, der ikke kunne have undgået at få øje på os.
Inge så op. "Hvad nu hvis det er en af deres?"
Jeg trak på skuldrene. "Kom nu."
Men Inge foldede kniven sammen, og begyndte at gå hen mod mændene i skurvognen.
"Inge!" sagde jeg, men hun forsatte bare og så måtte jeg gå efter hende.
"Vi fandt den her," sagde Inge og viste kniven frem i sin åbne hånd. Mændene, der var fire, kunne jeg nu se, gloede på os. Nervøst? Muntert? Ligegyldigt? Jeg kan ikke huske det.
"Det er da din, Pille!" var der en der sagde.
"Bare tag den, Pille."
De var ikke truende. Det var forhutlede spinkle mænd, med sænkede skuldre og gammelt beskidt tøj, og hænder der rystede om deres ølflasker. Ingen af dem var højere end mig. Den mindste og tyndeste af dem var åbenbart ham de kaldte Pille. Han stod bagerst i den lille gruppe, og nu trådte han et forsigtigt skridt frem og rakte ud efter springkniven. Den forsvandt et sted i hans jakke.
"Sig nu tak til pigen!" sagde manden til venstre for Pille. Han var den af dem der så værst ud, med røde øjne og store skjolder af noget der måske var mudder, måske blod, i ansigtet. Manden de kaldte Pille sagde ikke noget, så bare ned i jorden.
"Sig nu tak!"
Pille mumlede noget, næppe hørligt. Manden med skjolderne så vredt på ham. Han trak en flaske med gennemsigtig væske op af lommen på sine arbejdsbukser og tog en tår. Pille lukkede øjnene.
"Det er fint nok," sagde Inge.
Manden vendte ansigtet og så på hende med store runde øjne og ballonkinder, hvorefter han i en lang tynd stråle sprøjtede væsken op i ansigtet på Inge.
"Hvad fanden blander du dig for!"
De to af mændene grinede nervøst, og ham de kaldte Pille så stadig ned i jorden. Inge tørrede ansigtet med sin hånd. Hun havde fået væske i både mund og øjne, men det så ikke ud til at svie, så jeg gættede på det bare var vand. Jeg tog hende om armen.
"Kom, lad os gå."
Men Inge blev stående og stirrede på manden med blege tomme øjne. Han så først undrende, og så grinende på hende.
"Du kan jo lide det," sagde han.
Jeg trak Inge i armen. "Nu går vi!"
Inge trak armen til sig. "Det gør ikke noget," sagde hun.
Manden grinede af mig og tog Inge i hånden. "Kom," sagde han, og så fulgte hun ham ud midt på stien, hvor de standsede. Inge blev stående ubevægeligt og kiggede lige frem, mens manden uroligt gik frem og tilbage foran hende. Han standsede et skridt eller to væk og tog en ny mundfuld vand. Så sprøjtede han det igen ud i ansigtet på Inge.
Der var mere vand denne gang, og det løb ned af kinderne og halsen og gjorde hendes røde top våd, så man kunne ane brysterne bag den. Inge tørrede igen ansigtet med hånden, men reagerede ellers ikke. Kiggede bare på manden der blev mere og mere ophidset. Han gik frem og tilbage foran Inge i stadigt større cirkler, mens han mumlede og råbte, ord og sætninger der ikke var til at forstå.
Jeg ville stoppe dem, men jeg vidste ikke hvordan. Manden virkede mere og mere ude af kontrol, og Inge var helt passiv, hun lod ham gøre hvad han havde lyst til. Jeg så på de andre bumser. De to af dem så nervøse ud, som de ligesom jeg ikke vidste hvad de skulle gøre. Da de opdagede at jeg kiggede på dem, vendte de ansigterne væk. Den tredje, ham de kaldte Pille, var forsvundet.
"Det er ikke nok!" sagde manden og gik helt hen til Inge, så deres ansigter ikke var mere end to fingre fra hinanden. "Det er ikke nok!" Så vendte han sig om og gik 4-5 meter ned af stien med lange urolige skridt. Han standsede og stod lidt med ryggen til Inge og os andre, og da han vendte sig om igen, havde han knappet bukserne op og taget sin pik frem. Med den ene hånd om pikken, og den anden om bukserne så de ikke faldt ned om knæene, gik han langsomt tilbage mod Inge og standsede et par meter foran hende.
Manden begyndte at pisse. Hans pik var halvt erigeret og overraskende stor. Strålen var lang og kraftfuld. Han pissede først på jorden foran Inge, men da han så løftede pikken og trak forhuden lidt tilbage, ramte han hendes flade røde sko med en hård tynd stråle. Inge gjorde stadig ikke noget, hun stod bare der med sine tomme øjne og halvåben mund. Hendes blege ansigt nærmest lyste i den sene lave sol. Manden trådte et skridt nærmere mens han fortsatte med at hæve pikken, og strålen bevægede sig op af hendes lange mørke nederdel, ramte hendes mave og hendes bryster.
Da manden ramte Inge i ansigtet, løb jeg frem og væltede ham omkuld. Det var ikke svært, han var mindre end mig, havde sin pik i hånden og bukserne nede omkring knæene. Vi tumlede om på stien og jeg mærkede mine hænder blive våde af hans varme pis, mens jeg råbte og prøvede at slå ham. Manden hylede og vred sig, men jeg tror ikke jeg fik mange slag ind, for jeg var ikke vant til at slås. Jeg rejste mig, rystende over hele kroppen, og så på Inge, der stod og tørrede øjnene, som om hun fraværende fjernede søvnen efter lige at have vågnet. De andre mænd var væk. Jeg stavrede hen til hende, tog hende hårdt om armen og så hende ind i øjnene. "Nu går vi!" hikstede jeg.
Vi løb langs vandet med hinanden i hånden, til vi begyndte at nærme os de beboede dele af bryggen igen. Der var ingen der fulgte efter os. Inge vaskede sig nødtørftigt i havnebassinet. Jeg kan huske at jeg sad op af en olietønde og betragtede hende, mens hun pjaskede vand i ansigtet og på armene, og ikke kunne forstå hvad der var foregået, og ikke kunne finde ud af hvordan jeg skulle få spurgt hende.
Jeg holdt op med at kysse på Inge efter det, og jeg besøgte hende aldrig i lejligheden på Islands Brygge igen. Jeg så hende jævnligt på studiet efterårssemesteret ud, men efter nytår skiftede hun studieretning, og siden da så jeg hende kun ganske få gange.