Jeg hedder John Madsen Jensen og er i skrivende stund 47 år gammel. Gift med Jane og sammen har vi et sæt tvillinger på 7, en dreng og en pige.
Jeg mødte min kone i forbindelse med denne historie, en historie jeg aldrig har frotalt nogen før nu!
Hun er psykolog og jeg gik hos hende en årrække for netop at behandle den angst som oplevelsen her satte i mig!
Jeg var 29 år og på toppen af min karriere som professionel håndboldspiller.
Som 29 årig er der ikke mange år tilbage i elite sport så jeg var begyndt at forberede mig på et liv efter håndbolden, dvs med ekstra job osv. For der skulle samles godt med penge sammen så jeg kunne læse bagefter.
Jeg var godt nok uddannet håndværker, men jeg ville mere, jeg ville højere op af rangstigen så at sige, sådan var jeg bare, fuldstændig styret af min vindermentalitets stræben efter altid at være den bedste mig jeg kunne blive!
Jeg kørte om aftenen som runderende vagt for et her unavngivet firma og havde godt et års erfaring så jeg tog de fleste opgaver med ro efterhånden.
Denne aften var der et nyt sted. Det var et gammelt depot for vareomlæsning og opmagasinering af varer der først skulle sendes ved senere lejlighed!
Stedet lå uden for en mindre landsby og vejen derned fra landevejen af, var en lang allé af kæmpe gamle træer, hvis kroner lavede total mørke om aftenen.
Rundt om den store læsse plads var der grantræer så tætte at man ikke kunne se pladslyset oppe fra vejen af og alt i alt et lidt spooky sted.
Heldigvis var vi altid to vagter der mødtes lige her for pladsen var stor og tiden knap så en vagt tog en runde inde i hallen og den anden tog pladsen hele vejen rundt om den store hal og tjekkede døre, hegn og vinduer.
Jeg mødtes med Mads denne aften som jeg havde fået besked på og Mads havde haft denne bygning længe så selvom den var ny følte jeg mig fuldstændig tryk ved at være her sammen med Mads.
Mads bad mig tage hallen for der var nogle ting nede bag ved han ville se nærmere på, han havde været rundt i bilen først og havde lagt mærke til noget der vist ikke stod som det plejede så det ville han lige tjekke op på.
Han fortalte mig hvordan der så ud derinde så jeg let kunne finde kaffestuen og tjekke om kaffemaskinerne var slukkede og køleskabe lukkede og så videre og videre.
Han sagde at man kunne ikke tænde lys derinde for det ville påvirke overvågningen. Aha! Der var altså overvågning.
Den slags fik mig altid til at slappe af for overvågning betyder næsten altid at en alarm ville gå hvis noget rørte sig. Det vil sige med morderne overvågning, men det var det så ikke fandt jeg ud af senere.
Jeg åbnede den tunge indgangsdør og spottede lige ned gennem den lange hal. Hylderække på hylderække stod der dernedad og for satan hvor var der langt og klamt! Klamt på den uhyggelige måde for det næsten ikke eksisterende lys, der tilmed næsten var grønt af de mange års mug, ramte kun ned i hver anden række. Helt nede i bunden var en runderringsnøgle jeg skulle dreje så man kunne se vagten havde været der.
Der ville jeg fandme nødig ned uden Mads var med, men på den anden side jeg var sgu da heller ikke en tøsedreng så jeg mandede mig op og fandt en dør til kafferummet.
Det var hurtigt overset og alt var i den pæneste orden herinde.
Jeg tænkte ved mig selv " NU tager du dig altså lidt sammen, hvad pokker står du og skræmmer dig selv for, der er overvågning og lys plus du har din lange stavlygte, hvordan fanden er det du ter dig mand!"
Sådan der! Jeg havde fundet mandsmodet frem og hold kæft hvor ville Mads da skrige af grin hvis det var sådan en kylling han havde fået til makker ugen ud.
Jeg smækkede døren og fløjtende gik jeg derned ad af første gang. Det grønne lys gjorde at det virkede tåget derinde og jeg gik og lavede en joke i hovedet om en gyserfilm jeg engang havde set med samme klamme lys. Sådan set var mit humør højt da jeg pludselig mærkede en kvalmende lugt i næsen. Føj for den lede, det lugtede som min onkels mødding når han havde en 3-4 grise og ligge derude der rådnede op.
Jeg kiggede på de kasser på hylderne jeg gik forbi " Labofa" stod der og der var billeder af kontorstole på kasserne. Sådan nogle stole kunne sgu da ikke stinke sådan og uhyggen ramte mig igen med et smæk for en slæbende lyd på 2-3 sekunder ødelagde stilheden. Det lød som en større genstand blev hevet eller skubbet hen af betongulvet et par meter.
Jeg rørte ikke en muskel og trak ikke vejret, mens jeg lyttede alt hvad jeg kunne.
DER, jeg var ved at pisse i bukserne, en lang tung dyb udånding dernede fra enden et sted. Jeg var skrækslagen!
Jeg kunne se noget mørkt komme langsomt frem bag den sidste mørke hylde og jeg skreg " Hvem der, kom frem i lyset! Du har ikke en chance for at slippe væk! "
Var det et hoved der stak frem dernede? Jeg kunne ikke se om der stod en og hold øje med mig!
Jeg lyste derned og skulle til at råbe vedkommende an igen da jeg frøs totalt til is!
Hovedet dernede var blegt, ja nærmest hvidt i en fordrejet ansigtsform og igen denne tunge ånden ud men denne gang var den efterfulgt en svag med tydelig " Gnækken" Jeg aldrig glemmer og stadig vågner ved tit.
" kom nærmere " Lød en hæs hvisken dernede fra! Jeg røg rundt på hælene og flåede miken til min radio ud af bæltet og råbte som en gal imens jeg løb " Mads, Mads der er nogen herinde, hjælp omgående! " Jeg nåede op til døren som jeg skubbede i af al kraft.
Mads må allerede have været på vej for jeg hørte bilen sætte tempo på over ved hallens side og rundt hjørnet nærmest sidelængs kom Mads bil til syne, han for direkte imod mig og blokerede bremserne og inden bilen holdt helt stille var han faktisk ude af den.
" Hvad sker der makker, er de derinde endnu? " JA, råbte jeg, det tror jeg?
Mads hev bagagerummet op og fandt to baseballbats frem, han smed det ene hen til mig og sagde " Man kan kun komme ud heroppe, portene har hængelås på herude og skydelås inde så døren her er eneste mulighed, jeg har trykket overfaldsarlarm så vagtcentralen har nok allerede alarmeret politiet."
Vi stod mussestille og bevogtede døren da Mads brød tavsheden " Hvad fanden skete der derinde ?" - Jeg så et hvidt hoved der bad mig komme nærmere og hvæsede næsten af mig! - A'hva, Siger du der var et spøgelse der skræmte dig? - NEJ jeg siger sgu ikke det var et spøgelse, jeg tror ikke på den slags, jeg siger bare det var et hvidt ansigt det lignede noget fra en gyser! - hmmm,afsluttede Mads! Der gik vel 20 sekunder så sagde han " Jeg tror ellers pænt meget på dem, faktisk har vi en herregård lige heru...- Så hold dog kæft mand, du kan vel se jeg er skræmt nok i forvejen, råbte jeg! Mads smilede lidt skævt - Ja ja godt ord igen, nu kommer strissen kan jeg høre" Og det må man sige 3 biler bremsede op foran os og 6 betjente var kommet til undsætning.
En to stjernet ældre betjent spurgte hvad der var sket og Mads svarede - Ja altså, min kollega er blevet angrebet af et spøgelse ! - HAHA sjovt Mads, snerrede jeg der er en derinde, med et uhyggeligt hvidt ansigt nede i den anden ende af hallen, sagde jeg!
Kom vi tager en række hver og fanger ham i bunden hvis han ikke kommer frivilligt.
Der var syv rækker så jeg træskede rystende efter Mads der gik og mumlede noget om at " det var ligesom at lege Ghostbusters! Den mand havde fandme en morbid humor!
Nu kom stanken igen og hold kæft den gav kvalme.
Vi var nået ned for enden og to af betjentene stod allerede ved en åben kasse der var hevet ud fra en hylde.
Det var en af de her træbokse man kender fra amerikanske film, man kan transportere kister i og ganske rigtigt, i kassen var en grå kiste med et lig i ! Eller næsten et lig for det manglede hovedet og væske der sikker var noget balsamerings væske eller endnu værre måske krops væske flød ud af kisten!
Jeg vendte hovedet og brækkede mig på gulvet.
Den to stjernede kiggede på Mads og sagde bestemt " Gider du lige få tøsen der udenfor, inden hun ødelægger alle spor med sit mavesyreshow der? "
Mads tog mig med udenfor, vi sagde ikke noget til hianden, det smarte var også gået af Mads nu!
20 min gik der vel før den to stjernede kom ud igen " Tjaa, det ser ud til nogle har stjålet et hoved og det var måske det han skræmte dig med, det må vi jo finde ud af, vi har masser at gøre nu så stik i bare af igen så ringer vi senere om afhøring og den slags, hør er du okay? - Ja tak, svarede jeg jeg klarer mig!
Mads sagde at vi skulle køre tilbage til vagcentralen så kunne en anden tage min vogn og jeg ku køre hjem og slappe af! Det havde jeg ingen problemer med!
Næste dag havde Mads allerede afgivet forklaring så jeg kom til allerede da jeg mødte ind!
Efter jeg giver min forklaring sagde den gamle to stjernede! " Det er fandme mystisk! i teorien kan man ikke komme ud andre steder end hvor i var! Der var ingen tegn på indbrud og her er det mærkeligste, der mangler 2 timer på overvågningen og vi har været der lige siden så ingen har kunne komme til overvågningen overhovedet! Den er fandme godt nok svær den her!
Det blev min sidste dag som vagt! To minutter efter satte jeg mig ned og gik i chok og blev indlagt!
I dag, mange år efter, hører jeg stadig ind i mellem dette uhyggelige lange åndedræt og jeg kunne sværge på at jeg hører samme stemme hvæse " Tænker du stadig på mig John?" og når jeg så vender mig eller tænder lys eller hvad fanden man gør i sådan en situation, så er der selvfølgelig intet.
Og alligevel er det altid med mig.