Som en luset "Nidding" plantede du din kniv i din border's ryg.
Som den største usling tog du din flugt for årle til anråben stak du af.
Den ryg der havde skjoldet dig i krig, givet dig leje, værnet dig mod sygdom.
Bror, min bror, din kæltringedåd har vækket min henlagte vrede.
Samme ryg der uden tøven stod mellem dig og dine fjender.
Samme ryg der uden tøven ville tørste for du kunne fortære den sidste dråbe.
Som selveste kejseren af Rom, mærkede jeg først kniven den sad i til skæfte.

Min fostbroder i liv, min våbenbror i krig, min højst betroede ven og frænde.
Hvorledes faldt det dig ind at begå den synd du selv havde straffet så tit.
Hvad skete der i de sekunder du valgte at lade de ord falde, du vidste ville ødelægge alt.
Du som råbte højst, når du vidnede uretfærdighed, svig og bedrag.
Du som altid første skaren an med største anseelse thi et bravere forbillede fandtes ej.
Frænder så med beundring på dine bedrifter og dit uovertrufne mod.
Selveste Odin kunne ikke have rådet så klart og retfærdigt som du gjorde.

Ingen havde vidst, der i dig gemte sig den største " niddingedåd " af dem alle.
På et stik mistede du alt den respekt og værdighed, der solede dig i andres øjne.
Du sprang fra hirdens ubestridte leder, til den laveste æsellort.
End ikke en simpel træl ville se på dig med æresfrygt i øjnene længere.
En røvling af det laveste lort i en mødding er du endt som og aldrig kan du gøre dette om.
Selv den mest loyale mand, blandt dine førstemænd sender en hånelig spytklat i din retning.

Dit ord vil aldrig igen veje for nogen mand på tinge!
Aldrig skal et blik fra en anden mand, møde dit med æresfrygt og beundring.
Ingen respekt vil du igen kunne vinde dig blandt tidligere ligemænd.
du vil aldrig igen vinde hæder blandt våbenbrødre og din skulder i kamp vil ingen stå ved.
Som den største af nutidens vikinger vil dit mægle kun nævnes med en smag af aske.
Dine forfædre ville aldrig tillade Heimdal at du fik lejde over Rimfrost eller en plads i Valhal.
Skammelige og forrådte af en stinkende skrælling, ville de henvise dig til evigheden i Hel.

Nu er du fortrukket til de laveste skabninger for der er du i egne øjne stadig stor.
Hovmodet der forhindrede dig i at søge bod hos din fostbroder, lader dig leve ud på en løgn.
Selvbedraget om vigtighed og andres respekt, henter du nu blandt de svageste udskud.
Du tror dig stadig vigtig om end dit ord kun høres af livets laveste skabninger.
Holmgang eller bod kunne ha reddet en smule respekt, men som lorten forsvandt du i dybet.
Nu er dit mægle for tid og evighed " Røvlingen" der begik den største Niddingedåd af dem alle"

Nidding for evigt der vil stå i dit minde.