Er det mig selv jeg ser?
Jeg pendler
mellem en hårdtprøvet spejdermoral
og et skrøbeligt ego pakket ind i pral
Jeg lander
efter at have set verden for meget ovenfra
det store overblik, men uden oplagte svar
Jeg åbner
op til mørke rum med lommelygten parat
hvad end jeg finder så finder jeg det snart
Jeg skubber
til de grænser der tigger om at blive overtrådt
studerer fortiden lidt inden den ryger til skråt
Jeg var altid den samme, nemlig en anden
er det mig selv jeg omsider ser?
Jeg var altid den samme, nemlig en anden
det er i os selv forandringen sker
Jeg vurderer
de chancer der ligger i en hurtig offensiv
Mine ar på sjælen som stolthed over levet liv
Jeg retter
et tal eller to i den ligning vi kalder dagligdag
og tvivlen? Den må andre end mig tage sig af
Jeg overser
med vilje de skeptikere der må være på vejen
vejen er valgt og den vej er helt min egen
Jeg hviler
i min overbevisning om at alle tåger en dag må lette
i min fortælling er der endnu ikke noget punktum at sætte
Jeg var altid den samme, nemlig en anden
er det mig selv jeg omsider ser?
Jeg var altid den samme, nemlig en anden
det er i os selv forandringen sker