Vores skænderier og konflikter glemmes, når du kalder mig din skat.
Jeg glemmer helt min frygt for at miste dig.
Du og jeg bliver ved med at være i den syvende himmel.
Utroligt vi endnu ikke er blevet ør i vores hoveder af al den kærlighed.
Måske fordi vi elsker hinanden sådan rigtigt?
Jeg behøver ikke engang gøre et godt indtryk længere; for du ved hvordan jeg ser ud uden mine pæne facader.
Faktisk behøver jeg ikke engang tage min daglige makeup på for at du synes jeg er smuk.
Jeg har kun facaderne oppe, hvis jeg kan mærke der er fare.
Jeg har aldrig set vold som den bedste løsning på mine eller andres problemer.
Det behøver man ikke være et geni for at regne ud.
Du kender din plads.
Det er ved min højre side.
Den side, hvor man ved hvor man har sine nærmeste henne.
Jeg har venner, der både er til at stole på, men som også sagtens kan finde på at stikke halen mellem benene, hvis det hele føles usikkert.
De lytter ikke altid efter.
Har deres regler.
Følger kun dem.
Jeg har mine regler med dig.
Tror på at de kan gøre vores forhold bedre og stærkere.
Jeg ved at det kan de.
Hvis en grænse bliver overskredet, bliver man advaret.
Man kender først et menneske 100%, når man har levet et helt liv.
Om ganske få dage, har jeg overnattet hos dig i en hel måned i træk.
Ret utroligt.
Men jeg kan ikke se mig selv med en anden.
Jeg ved hvem du er - nogenlunde.
Du er et hudløst ærligt menneske ligesom som så mange andre, men du gør dit for at folk omkring dig skal benærke din tilstedeværelse.
Du har smeltet mit hjerte flere gange.
Dine friske smoothies gør sit for at imponere mig.
Selv din mad slår gnister.
Kemien mellem os bliver da bare varmere og varmere.
Vi har nok gløder til de næste mange måneder.
Så slipper vi for at hundefryse.
Alt jeg behøver sige er, at jeg virkelig bare elsker dig overalt.
Jeg kunne aldrig finde på at være sammen med en anden.
Utroskab er det ondeste et menneske kan finde på at gøre overfor sin partner.
Jeg holder mig kun til en.
Og det er dig.
Husk det.