Sikke noget pjat, en tosset ide, ville de sikkert sige alle sammen, både de voksne og hans kammerater. Andy havde bare fået den ide, at han ville skygge en eller anden, bare for at prøve det. Han var sikker på, at det nok skulle lykkes. Tanken sad fast i ham som en krog med modhager.
   Han gik ud af gadedøren på Husumgade mod den befærdede Jagtvej og stillede sig på hjørnet for at vælge en person.
   På vej derned overvejede han, om det skulle være en mand eller en kvinde. Hvis det blev en kvinde, og hun opdagede det, ville hun så misforstå hans hensigter?
   Nu gik det op for ham, at han aldrig havde sat sig ind i reglerne for skygning. Han havde gjort sig sine tanker: gå almindeligt, ikke kigge direkte på den skyggede, men hvad skulle man ellers tænke på? Han vidste det dårligt nok.
   Hvad ville hans forældre sige, hvis det blev opdaget, og den skyggede klagede over ham? Han ville vælge en, som han slet ikke kendte, så kunne de ikke vide, hvor han boede.
   Han var vist ved at blive en bangebuks. Nu ville han vise, at han kunne. Det gav lidt spænding, for han var efterhånden ved at kede sig ihjel over skolefagene. De ragede ham. Nu skulle der ske noget.
   Han stillede sig på hjørnet og kiggede på folk. Der gik mange mennesker forbi. Voksne mænd kunne han ikke klare, hvis de blev aggressive.
   Da så han hende, en lav pige med langt sort hår. Hun var mørk i huden, måske nydansker, og så også ud til at være på hans egen alder. I hvert fald kunne hun ikke gøre ham ret meget, hvis hun opdagede ham, så han besluttede sig for hende.
   Bare hun ikke skulle med en bus, det ville han lige sikre sig. Da hun gik forbi stoppestedet, begyndte han at gå. Hun kunne gå gennem porten til Assistens, så han besluttede at skifte til hendes side ved næste fodgængerovergang. Der var rødt, og nu så han hende dreje ind i porten.
   "Fuck, så skift dog," hvæsede han
   Endelig blev det grønt, så han gik over med raske skridt til den port, som hun var gået ind ad. Bare hun ikke var gået ind på en af de mange stier, der gik fra alléen. Det var hun ikke, han kunne genkende det lange sorte hår forude. Nu ville han ikke gå med raske skridt, han gik almindeligt, mens han holdt øje med den lille skikkelse.
   Hvor mon hun ville dreje hen, når hun kom til den anden port, hvad var det nu gaden hed? Kapelvej? Han måtte holde godt øje med det.
   Hun drejede til højre, han satte farten lidt op. Heldigvis var hun stadig ved Hellig Kors Kirke, da han nåede udgangen. Han gik roligt samme vej, indtil videre havde han klaret det fint. Foreløbig gik hun lige ud langs med den skole, som han ikke kunne huske navnet på. Hvis hun fortsatte ad den vej, så ville hun krydse Rantzausgade, det kunne også være hun drejede op ad den. Så længe hun gik lige ud, kunne han gå almindeligt.
   Ved Rantzausgade gik hun ind i 7-Eleven på hjørnet. Så måtte han vente, til hun kom ud derfra. Det tog ikke alverdens tid at købe noget der. Han gik over på den modsatte side og holdt øje med døgnbutikken. Nu gjaldt det om, at ingen begyndte at spekulere over, hvad han stod og ventede på. Der var en butik, der solgte elektronik, så han kiggede ind i dens vindue og så interesseret ud. Der var vel ingen, der undrede sig over det.
   Hvor blev hun af? Var hun gået og smuttet op ad Rantzausgade, uden han havde opdaget det? Han kiggede op i retning af Jagtvej, men han så ingen skikkelse, der kunne være hende. Han kiggede den anden vej, der gik godt nok en med langt sort hår og blå jakke. Han holdt øje med den skikkelse, men da hun drejede hovedet kunne han se, at hun var en del ældre.
   Han gik over gaden. Han ville gå ind i 7-Eleven og købe et stykke chokolade, men så måtte han ikke være for opsigtsvækkende, hvis han skulle skygge hende videre.
   Der stod hun bag disken i en trøje med 7-Eleven logoet. Det havde han ikke taget i betragtning.
   Så begyndte han at blive stolt. Han havde klaret en skygning, som han havde sat sig for. Han havde fulgt efter hende helt fra Husumgade til Rantzausgade, gennem Assistents Kirkegård, hvor hun ellers let kunne have set ham i alléen. Han havde gjort det.
   Han fandt en Ritter Sport blandt chokoladerne, tog den han syntes bedst om og gik hen til disken. Hun smilede til ham. Da hun havde scannet varen, og sagt prisen, tilføjede hun:
   "Må jeg spørge, hvorfor fanden fulgte du efter mig hele vejen fra Husumgade og hertil?"
   Han blev varm i kinderne og følte, at han var ved at blive kvalt i de ord, han ville sige.
   "Ja, et øjeblik var jeg da bange for, at det var en, der ville gøre mig noget, men hvad, jeg nåede da frem hertil, inden du fik fat i mig, hvad vil du mig?"
   "Jeg ville bare prøve... om jeg kunne skygge..."
   Hun grinede. "Det skal du øve dig noget mere på, jeg opdagede dig allerede på Husumgade."
   Bare han dog kunne krybe i skjul et sted, hvor hendes latter ikke kunne høres.
   "Jeg... ville dig... ikke noget ondt... vil du... tro det?"
   Hun blev alvorlig. "Det ser du heller ikke ud til." Hun rakte en hånd over disken og lagde den på hans arm.. "Hvad hedder du?"
   "Andy.."
   "Malou her, undskyld jeg grinede af dig."
   Hans knæ rystede.
   "Du går på Stevnsgade skole, ikke?"
   Han nikkede. Det var dog sært, han havde aldrig lagt mærke til hende.
   "Så ses vi jo på mandag."
   "Ja... det gør vi da."
   Han troede et øjeblik, at han skulle besvime, men han fik samlet sig nok til at gå ud af butikken. Han vendte sig lige i døren og vinkede, hun vinkede igen.