Rummet han kom til var mørkt, men det var ikke den samme slags mørke som han lige havde forladt. Det var et mere tungt og dystert mørke, et fortvivlet og psykotisk mørke. Det eneste lys, som fandt her ind kom fra en dør, som stod på klem og fra nogle enkle månestråler der trængte igennem et vindue som dækket af brædder. #Hvor er jeg henne? Jeg husker ikke dette sted.# Citlali måtte stirre længe ud i det tætte mørke før han fik øje på noget der bevægede sig i det ene hjørne, da han gik tættere på kunne han se en mand. En mand med langt filteret og beskidt hår og skæg. Der sad et par dun dybt inde i håret og inde bag skæget hun han se nogle tørre pletter af rødbrunt blod. Blodet, der var kommet fra en ung luders underliv. Hans hænder knugede om hans ben. Han vuggede frem og tilbage i takt med han mumlede, "Bid... Opnå det ypperligste... Du skal være den eneste... Som skal tilfredsstille hende... Hun er din... så bid..." Citlali's blik fangede noget som lå foran sit messende og vuggende jeg, et lille stykke kød indsmurt i størknet blod. Det var hendes klitoris der lå her på det beskidte gulv.
   Citlali trådte tilbage, dette var noget han ikke kunne huske, faktisk havde han ikke kunne huske noget siden han havde fixet et skud heroin, og lagt sig til at sove i den seng, efter bandets sidste koncert sammen. Alt havde været sort indtil han var vågnet op på et hospital to uger efter. Helt alene og ingen kunne fortælle ham hvad der var sket. Han gik langsomt baglæns, hans fod gled i noget på gulvet og han kiggede skrækslagen over må sit psykotiske jeg over i hjørnet, men han reagerede ikke, og Citlali kom i tanke om at han ikke var synlig for ham. Med fingrene mærkede han efter hvad det var han var gledet i, de fandt noget, det var blødt stof, han kunne mærke at der var noget som var størknet på det. Han løftede det op og fandt en stråle måneskin og kiggede på stoffet i sin hånd. Det var hendes trusser som havde flået af hende. Han skreg og smed dem, råbet rungede i det tomme rum, lidt støv faldt ned igennem luften, men stadig hørtes der intet andet end de messende ord fra hjørnet. "... den eneste som... Skal tilfredsstille hende..."
   Hans ryg gjorde ondt, hans mund smagte af bræk og galde og ønsket om at kunne komme væk fra alle disse ting fyldte Citlali da han rejste sig fra gulvet. Han kastede et sidste blik over i hjørnet "Bid... Bid så!" Inden han skubbede døren op, den var hverken varm eller kold, den føltes som værende ikke eksisterende imod hans hånd.
   Rummet var oplyst af en masse forskellige stearinlys af forskellige form højde og farve. En skikkelse gik rundt imellem dem, han kiggede ikke op, det undrede Citlali sig ikke over, han var jo ikke til for disse mennesker, men han kunne ikke forstå hvem denne mand skulle være. Manden bøjede sig ned over et lys og pustede det ud og et andet sted tændte han et nyt, det så ikke ud som om der var nogen bestemt orden i det han lavede. Citlali kunne ikke finde ud af hvor han skulle være og i irritation over ikke at kunne finde ud af det udbrød han "Hvor er jeg henne? Jeg har aldrig været sådan et sted før det er jeg sikker på, og hvem fanden er det der går med kutte og tænder lys?" Manden gik forbi ham uden at reagere på hans stemme, men hans ærme ramte Citlali's arm, han kunne mærke stoffet imod sig og han kunne mærke armen bag det. Han vendte sig og rakte ud efter manden, og med frygtsom stemme spurgte han "hvem er du?" Manden bukkede sig og samlede noget op fra bordet. Han vendte sig, bag hætten var der mørkt, men et par øjne glimtede i lyset fra stearinlysende, han løftede hænderne op og trak sin hætte til side.
   Manden bag hætten var ham selv. En ældre mand med langt gråt hår. Citlali blev både forvirret og bange. Manden svingede den ene arm og alle lysende gik ud, mørket var knusende, intet lys var at se, der kom ikke end gang noget ind igennem døren. Men stadig hørtes galningens stemme hørtes stadig i mørket "Bid... Ypperligste... Tilfredsstille... Din... Bid..." Et kort øjeblik hørtes et par fodtrin og Citlali kunne mærke at manden nu stod lige foran ham. Det håbede han i hvert fald det var. Der gik et øjeblik, så lød lyden af en tændstik, som blev strøget og den flammede op lige foran hans ansigt, manden stod så tæt på ham at kun hans hånd med den brændende tændstik var imellem dem.
   "Dette er dit liv Citlali, jeg står med dit liv imellem mine fingre. Så længe det brænder er du i live, men du vil aldrig komme her fra, du vil for altid skulle gå igennem de samme pinsler hver eneste sekund resten af evigheden. Og hver gang du kommer til et af disse rum, vil du altid for valget imellem den varme og den kolde dør, men den varme og gode dør vil altid være låst for dig. For du har altid taget det valg som var det bedste for dig selv, og aldrig for andre omkring dig. Jeg vil dog give dig muligheden for at træffe et sidste valg, du for valget imellem at jeg puster flammen ud og du vil aldrig mere få fred eller du puster den ud og dør. Valget er dit."
   Flammen brændte stille og roligt, længere og længere ned imod mandens fingre, det lod ikke som om han ænsede det, men kiggede kun ind i Citlali's øjne. Han gjorde en mine til at skulle til at puste lyset ud og Citlali blev grebet af frygt, "Nej nej, vent jeg skal nok gøre det, du må ikke! Jeg vil væk fra dette forfærdelige sted." mandens ansigt ændrede sig ikke, men hans øjne blev fordømmende. "Forfærdelige sted? Dette er dit eget liv Citlali, du har gjort det til det som det er. Men så pust lystet ud."
   Et lyn flængede hen over parken, torden skraldet lød og endnu et lyn skar igennem luften, det ramte kirsebærtræet. Træet flækkede på langs, men blev stående. Alle bladende på den venstre side af træet, faldt til jorden med det samme, men intet skete med bladende på den højre side.
   Citlali to en dyb indånding, han kunne mærke varmen fra flammen, han pustede og lige inden alt blev mørkt smilte manden til ham, flammen slap tændstikken og alt blev sort.