Døren var tung og rusten under den bleggrønne maling, som skallede af i store flager. Nørskov bankede på. Hvert slag rungede, højt og metallisk, som om lyden ville advare de tårnende mure omkring ham, og fik den snavsede gyde til at føles mere som en lettere klaustrofobisk tunnel.
   "En gang til - han hørte det nok ikke." mumlede Andersen sarkastisk bag ham, imens han skoddede sin cigaret.
   Nørskov himlede med øjnene og bankede igen. Et øjeblik efter åbnede den sig pibende et par centimeter, og et ubarberet ansigt dækket af fedtet pandehår tittede ud igennem sprækken.
   "Det er kun for ansatte heromme. Indgangen er på den anden side."
   "Er du Michael Hertzer?" spurgte Nørskov.
   "Yes. Og i skal sgu ikke komme rendende efter de skide penge. Jeg har sagt han får dem af Krølle i næste uge, så-"
   "Hr Hertzer, vi er her på vegne af kriminalpolitiet. Virtualia-afdelingen. Vi skal snakke med en af dine stamkunder." afbrød Andersen. Han holdt sit skilt op, og Hertzers øjne kneb sig sammen under deres hårgardin.
   "For helvede..." Hertzer åbnede døren helt og lænede sig op af karmen. Et tyndt lag af rust lagde sig på hans svedige sorte t-shirt. "Hvem?"
   "Søren Koch." sagde Andersen.
   "Spicker? Hvad har han rodet sig ud i?" Hertzers strøg pandehåret til side. "Hør, i har vel ikke tænkt jer at...?"
   Nørskov smilede skævt. "Ikke hvis han har en god forklaring."
   "Yeah, yeah... det er længe siden jeg har set ham. " Hertzer snøftede med en hånd for næsen, og tørrede den af i sine bukser. "Spørg nede ved Lulu's."
   "Der har vi været." Andersen maste sig forbi Hertzer og forsvandt ned ad den smalle gang, ind i bygningen.
   "Hey! Du kan ikke bare vade ind- der er kunder for satan!" Hertzer kastede et kort blik på Nørskov og satte efter Andersen.

Den snævre gang førte ind i et aflangt rum med alkover langs siderne, som var afskærmede med forhæng der nærmest bestod af palietter. Hver især husede de en tandlæge-lignende stol, samt et par handsker og et ansigtsvisir. Det eneste lys i lokalet var den dæmpede glød fra de mange små skærme som tillod brugerne at indstille deres maskine, og fra et rødt neon skilt som hang over en dør i den anden ende af lokalet, og viste vej til baren hvorfra højlydt elektronisk musik dunkede sig vej ind. Af de otte alkover var de 6 i brug, og skjult bag deres forhæng. En tæt lugt af røg, sved og mados ramte Andersen som en væg. "Nå for pokker... der er nok gang i forretningen, hvad?" Han vandrede hen til en af de tomme stole og begyndte at bladre igennem menuerne på den lille skærm ved siden af.
   "Mine priser er meget rimelige - lad lige være med det der, ikke?"
   Billeder af de mulige programmer fór forbi på skærmen, de fleste af dem involverede nøgne kroppe som vred sig eller eksplosioner. "Aha. Hør, Michael, det her ligner søreme en niveau 3 maskine. Har du en tilladelse til at have sådan nogle?"
   "Selvfølgelig har jeg sgu da det - den hænger ved døren." Hertzer nikkede i retning af den. "Til og med niveau 3. Den er verificeret og det hele."
   "Mhm. Syn, hørelse og delvis følesans, ser jeg." skærmens udbud nåede sin begrænsning og standsede ved et kort filmklip af en storbarmet, let påklædt blondine. "Stilet."
   "De får hvad de beder om. Det her er sgu chikane. Han er jo ikke, for fanden." Hertzer vendte sig og opdagede Nørskov i færd med at kigge ind i de lukkede alkover. "Du vækker dem bare ikke! Det er min fucking indtjening det går ud over."
   Nørskov stak hovedet ind i det sidste aflukke. En fedladen, bleg mand lå i stolen med et fraværende smil på læben. Resten af ansigtet var skjult bag visiret og hele den øvre del af kroppen dækket af elektroder. Et par af dem forsvandt ned under hans buksekant. "Han er ikke her."
   Hertzer lagde armene over kors. "No shit. Færdige?"
   "Næsten." sagde Andersen. "Hvad har du i kælderen?"
   "Jeg har ikke nogen kælder."
   "Men du har en lem?" Andersen skubbede til en metalring i gulvet med sin støvle.
   "Det er bare et lager. Ting til baren du ved." Hertzer pillede lidt ved
   "Har du to lagre?" spurgte Nørskov. Andersen kiggede overrasket på ham.
   Nørskov trak på skuldrene "Jeg har været kaldt herud før." han gik hen og greb fat i ringen.
   Hertzers flakkende øjne blev fanget af Andersens. "Du kan få lov til at vise mig dine tilladelser imens."

Under lemmen førte en smal trappe af beton ind til et lille, bart rum, oplyst af en enlig pære som dinglede fra det lave loft. Rummets endevæg husede en smal trædør, som Nørskov skubbede op.
   "Kors." Nørskov trådte over dørtærsklen.
   Bag døren var et rum som mest af alt lignede et værksted. Langs de grå vægge stod borde med værktøj og forskellige elektroniske komponenter. Kasserede computerchips og sansemoduler strøet i et virvar af ledninger og snavset bestik. Midt i lokalet stod endnu en af de store lænestole. Visir og elektroder manglede, og undersiden så ud som om der voksede computerdele og ledninger ud af den som svampe. Tilbagelænet i den, lå Spicker med udhulede kinder og en hudfarve som dej. Hans øjne var lukkede som om han sov, og et drop var blevet ført fra en pose med farvet væske på et stativ, til hans højre arm.
   Nørskov gik hen til Spicker og tvang et øje op. Han blev mødt af en urørlig pupil som stirrede direkte ud i luften. Efter at have bekræftet at der ikke var nogen øjenaktivitet gik han på knæ for at kigge ind under stolen. Tusinder af kredsløb summede lavmælt omkring ørene på ham.
   Det var helt tydeligt en niveau 7 maskine - fuld fordybelse. Alle sanser integrerede, ingen udenforstående input. Tilsyneladende internt styresystem. Det måtte have kostet en svimlende sum at skaffe delene til den. Ikke alene var de avancerede, men ulovlige at være i besiddelse af. Nørskov lod sit blik vandre langs maskinen til han bemærkede et metallisk skær under Spickers hoved. En tyk, sølvfarvet slangelignende ledning førte direkte ind i den nederste del af hans baghoved, hvor han i stedet for hår kunne se en cirkelformet input-port. Den arrige, røde hud omkring metalkanten afslørede at den var nyligt indopereret.
   "... fy for satan."
   Nørskov fjernede en af sine sorte læderhandsker og strøg en finger omkring huden ved metallet. Håret havde nået at vokse delvist ud igen, så "nyligt" var formentligt indenfor den seneste måned. Spickers baghoved mindede ham om en grotesk, cirkelrund metallisk lolita-mund omgivet af ugegamle skægstubbe med en sølvfarvet haveslange stoppet ned i halsen.
   En så avanceret ulovlig operation antydede forbindelser med adgang til topmoderne intelligent operationsudstyr. Eller en undergrundslæge med cybernetiske implantater. Mafiaen kunne være indblandet. Eller terror organisationer.
   Nørskov tog sin handske på igen, og sin datablok op af lommen. Et par kortfattede beskeder senere var hele netværket sat på den anden ende og Regulatorerne underrettede.

"Hvad har du gjort ved ham?" spurgte Andersen.
   "Ingenting. Jeg har bare lejet lokalet til ham." Hertzer kiggede længselsfuldt på døren til det vinduesløse forhørslokale, og derefter på det store spejl som dækkede væggen bag Andersen. Bag den, i det snævre observationsrum som var klemt ind imellem hvert forhørslokale stod Nørskov og lyttede uset til samtalen.
   "Se dog på ham for pokker. For længe har han siddet i den?"
   Hertzer tøvede. "Omkring to uger. Den første tvang jeg ham ud hver dag for at spise, men så krævede han at jeg skulle lade ham være."
   Andersen gned sig i ansigtet. "Du ejer en VR-bule. Du ved sgu udmærket hvad der kan ske - du har vel for fanden ikke bare ladet ham ligge?"
   Hertzer trak på skuldrene. "Jeg fik lagt droppet. Til den pris må han sgu få det som han vil have det, men fuck om jeg vil have en ormekandidat i kælderen."
   "Det kan sgu nærmest være det samme. Det monstrum har nærmest kogt ham. Hvor fanden har du skaffet sådan en?"
   "Det er ikke min."
   Andersen himlede med øjnene. "Det siger du ikke."
   "Det er rigtigt for fanden! Han byggede den selv. Han manglede bare et sted at have den."
   "Hvorfor ikke i hans lejlighed? Vi ved han havde et værksted."
   "På grund af hans fucking elregning? Man spørger sgu da ikke med sådan en deal, mand."
   "Mhm." Andersen samlede sin datablok op og lod fingrene fare henover tasterne et stykke tid. Overfor ham, studerede Hertzer sine hænder indgående.
   Døren til rummet gik op og Nørskov vendte sig. Doktor Brandt trådte ind i halvmørket. Hans gråstribede skjorte havde fået krøllet flippen under et forsøg på at rejse Spicker op og hans øjne virkede trættere end normalt. Han lukkede døren efter sig.
   "Sikke noget svineri." sagde Brandt og stillede sig ved siden af Nørskov. Bag ruden kunne de se det tilstødende forhørslokale. Spicker stod i det fjerneste hjørne med panden hvilende imod væggen. Han svajede svagt.
   "Får vi noget ud af ham?" spurgte Nørskov.
   "Det tror jeg ikke. Den præfrontale cortex er nærmest kogt. Han kunne ligeså godt have fået det hvide snit." sagde Brandt.
   "Han står selv." sagde Nørskov.
   "Ja..." Brandt gned sig i øjet. "Men han er næsten totalt fraværende. Lidt som en søvngænger. Jeg kan sige mere når han er blevet undersøgt ordentligt."
   Nørskov nikkede, og de betragtede Spickers ludende ryg i stilhed for en tid. Bag dem krævede Andersen i et bestemt tonefald at Hertzer forklarede sin indblanding endnu en gang.
   "Regulatorerne er allerede på vej. De vil have Hertzer med til Berlin." sagde Nørskov.
   "Det hørte jeg. Med sådan noget udstyr lægger de ikke fingrene imellem... han får den store tur." sagde Brandt.
   Regulatorernes fortolkning af deres overstatslige beføjelser varierede fra mand til mand, men deres ry var ikke præget af eftergivenhed overfor spinkle mænd med fedtet hår og menneskelige grøntsager i kælderen.
   "Jeg må ud og tage imod." sagde Brandt. "Den er snart tre. Få noget søvn."
   Brandt forlod det lille, mørklagte rum mens Nørskov nikkede og gav sig fraværende til at se på afhøringen. Hertzer var allerede udmattet.
   En pludselig dunkende lyd bag hans ryg fik ham til at fare sammen. Spicker var stavret hen til den forstærkede dør hvor han stod som en grotesk mannequin-dukke og duvede. Med en langsom, rytmisk svajen stødte han panden imod den. Det så næsten ud som om han væltede ind i den. Hvert slag rungede højt og metallisk i det lille lokale mens hullet i hans baghoved pegede direkte imod vinduet som et tredje øje. Eller en mørk plet hvor en stor flage af malingen var skallet af.