Hejsa :) pyyyyh...... er lidt forvirret :) .... min søn har 5 klassekammerater (= 3 piger + 3 drenge) til at sove her, hvor de også har spist sammen. De spiller rolle-spil hver fredag aften :) og det er første gang de er her. Jeg tror de har spillet i et år, så det er virkelig et privilegium :) nu hvor de skal til at starte spillet, sætter de musikken af Lord of The Rings på :D herligt. Der er dæmpet lys og stearinlys i vores større stue, hvor spisebordet kan være.

Jeg skal over til Jakob, men jeg ville lige opleve hvordan deres aftener forløber. De er meget hyggelige, de unge mennesker på snart 15 år. Drengene rendte rundt efter maden og lavede noget med Nintendo 64, mens pigerne sad og snakkede omkring spisebordet. De spurte efter kaffe ! :oD *GG* jeg var godt nok overrasket :oP men ja, det er hvad man kan få ud af at være sammen med andre unge :o) Jeg går rundt og tuller lidt, lytter og ja... :o) fornemmer og er glad for at de kunne være her. Nu er spillet startet og jeg må nok sige, at når deres spil er på enegelsk - så er det ret godt gået af dem at spille det ;o) De har alle et-eller-andet med deres stemme. Selv pigerne har lidt dybe stemmer. Kraftige og gennemtrængende. De er meget bevidste, men samtidig meget barnlige og teenager-agtige... :o)

Jeg har fundet noget tvivl i mit sind omkring mit kæresteri. Jeg er pludselig så bange for at komme til at kede mig hurtigt. Det er vel meget almindeligt ? Eller...? Hmmm....jeg kan slet ikke tage at mor hun blandede sig i mit forhold. Jeg føler pludselig at jeg skulle have holdt min mund, så jeg kunne opleve ham på en positiv måde. ÅH ! GRGRGRGR......hun har bare den evne at finde noget skidt.....! *GGGGRRRRRRR*

Jeg har lige chattet med min Jan. Han havde arbejdet 30 timer på 2 dage.....oOOokaaay :o) .... han har et job, hvor han kan socialisere meget :o)

Så kom jeg i tanke om det.,....

mit arbejde har dækket det meste af mine behov. Pludselig kunne jeg se, at det var so0m at leve i en luftboble - en selvstændig enhed. Det fik jeg så snakket med Hans om, hvor vi var enige om at vi nok altid vil have lidt svært ved at skulle indordne os total traditionelle enheder. Specielt som Voksne Bæørn af Dysfunktionelle og Alkoholiske familier.

På mit arbejde har jeg arbejdsmæssige udfordringer. Ja. Frihed. Selvstændighed. Ja. Mine ansatte er så de mennesker, som jeg møder som det hele menneske jeg er. På arbejdet møder jeg også em hel masse mennesker, som jeg direkte kommer i berøring med pga. arbejdet. Derudover har jeg så mange bekendte fra min mor og mig selv, at jeg hele tiden har nogen som jeg hilser på og snakker med. Jeg spiser også dér. Tit. Jeg har nærmest alle følelsesmæssige engagemeneter igennem mit arbejde. Der er også drama. Der er sjov. Der er sorg. Der er smerte. Der er lidenskab. Der er kærlighed. Der er kammeratskab. Der er kedsomhed. Der er spænding. Der er adrenalin. Der er sex-oplevelser vi snakker om. Der er også alvorlige menneskeskæbner, der passerer...jamen, der er nærmest ALT ! Så jeg kan møde alle former dér. Møder også mine elskere eller elskerinder....deres koner...eller mænd. Deres børn....deres familier. Pyha....hold da op, hvor det kan fylde mig. Og jeg elsker det jo nok af dén grund. Men når jeg så ikke er på mit arbejde, så ser jeg pludselig hvad jeg går glip af. Ro, frisk luft, hygge UDENFOR arbejdet. Jeg tager jo tit hjem og skal have mit liv med ungerne. Absorbere. Gennemdrøfte med mig selv og mine nære venner - udenfor arbejdet, hvad som sker.

Hold da op....kan godt se. Ja, det Er en spændende arbejdsplads. Ja, jeg elsker det. Men hvor jeg dog pludselig føler at jeg ikke har noget PRIVAT-liv, som jeg har for mig selv. Mit privatliv er jo ikke noget som kan aflæses som sådan, når jeg er på arbejdet. Nej, jeg lever bare i nuet og tager tingene derfra. Men .... er dét kapitel ved at rinde ud ?

Jeg ved det ikke. Umiddelbart har jeg ikke lige noget andet jeg vil bytte det med. Dertil kan jeg vist altfor godt lide det sociale. Nej, jeg MÅ cutte det ned....eller af. Lad mig se :o)

Jeg er træt...fler mig ikke oplagt til at tage over til Jakob. Men jeg har lovet det. Og hvad skulle jeg mere herhjemme ? De unge mennesker skal have ro. Jeg har godt nok lyst til at læse noget. Slappe af. Men ...nej, det er bare noget jeg skriver, for at slippe for at tage derover. Nu er jeg bare så bange for at jeg pludselig giver slip. Ikke tør at satse på forholdet alligevel. Jeg må hellere ringe til Hans :o)

Qrammmer mig selv varmt :o) og værsgo *rækker et Qram* - hvis du vil. er der også nok til dig ;o)

~SommerFuglen~

PS....må hellere huske at min krop er dejlig for Jakob - og hans krop er dejlig for mig. Jeg vil mærke vores tæthed og nærhed. Bare jeg dog ikke skræmmer ham med min forvirring.....*krydser fingre*

;o)

Beder lige en bøn.

Gud, giv mig sindsro
til at acceptere
de ting jeg ikke kan ændre

Mod, til at ændre
de ting jeg kan

Visdom, til at se forskellen :o)

Tak for mig....og tak for dig, så jeg kan være her.

~SommerFuglen~

PSPSPSPS: har fundet ud af, at min tarmsygdom, Colitis Ulcerose, kan medvirke til at depressioner kan opstå. Meget logisk, når jeg tænker på den træthed jeg kan overmandes af. Har jeg bare dårlige nerver ? En frygtelig tanke, når jeg ellers anser mig selv - og andre anser mig som en person med meget stærk psyke.... :o) nå, slut for nu.