Det med alderen er noget finurligt noget. Hvor ofte skal jeg ikke vise ID-kort på beværtninger og hvor tit skal jeg ikke se ind i folks måbende ansigter når jeg fortæller, at jeg har en datter på 1½ år og at jeg er gift.

Nok har jeg det selv en smule akavet med det at være gift, det har noget med selve institutionen at gøre og ikke min udkårne skynder jeg mig at understrege, men trods alt så er jeg da en moden kvinde på 32 år med et hav af oplevelser i baggagen.

Egentlig betyder alder intet for mig. Det vigtigste er vel, at folk har noget på hjertet. Alligvel forbavser det mig gang på gang, at folk ikke kan gennemskue mig under hestehalen, mit makeup-fri ansigt og friluftsjakken. Måske hænger det sammen med, at man i Nordamerika ser et meget stort skel mellem tiden før og midtvejs i børn/mand/hus/bil/gæld-fasen?! Under alle omstændigheder så tager man fejl tit og ofte. På den anden side så har jeg utrolig mange bekendte som er godt oppe i årene. Jeg elsker at sludre med ældre mennesker. Dem som har oplevet og nu sidder og trods alt har en god portion mere livserfaring end mig. De nyder tilsyneladende også mit selskab...!

I dag gløder mit dankort eller "debit card" som det hedder her i landet. Jeg er nu den lykkelige indehaver af et par dyre Esprit bukser og 6 par nye underbukser. Det er altid rart. Ikke at jeg ikke kunne overleve uden, men på den anden side så har jeg stadig tøj tilbage fra de sidste klasser i folkeskolen så mon ikke det er i orden, at jeg sådan har forkælet mig selv i dag? Måske jeg så også bliver et par ældre når jeg sådan får nyt tøj på!

Tid til at hente Freja musen. Jeg glæder mig sådan til at se hende igen efter hele 6 timers adskillelse. Puha, den der navlestreng den strammer nogle gange rundt om min hals, men jeg husker også at give slip. Og når dagen kommer og hun flytter hjemmefra så tror jeg også at det nok skal gå. Hun er så smuk og jeg er lykkelig for at have hende i mit liv.