20 år siden

Venner er skatte, du finder på din vej.

Juleferie :)
Michala Esch...
15 år siden
I dag skulle det være.
Hannah White...
9 år siden
Min russisk ven
Halina Abram...
7 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
9 år siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
10 år siden
Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
10 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
12 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Gud taler til alle
Salomon
9 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
8 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
7 år siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
6 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
6 år siden
Surkål
Vina Frank (...
5 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
10 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
7 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
8 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
9 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
11 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
11 år siden
7
Halina Abram...
7 år siden
Af jord er du kommet, af ...
Poul Brasch ...
5 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
10 år siden
Nej
Poul Brasch ...
1 år, 10 måneder siden
Kære ....

Tusind tak for dine ord. Jeg er ked af at jeg ikke har set dine tekster. Jeg kan netop godt lide dén måde folk er, som du omtaler dig selv på.

Der er ikke noget skønnere end at være sig selv !!! :o) Dét må du give dig selv tilbage. Dig selv.

Kære :o) hvad du end gør. Er du mester i dit eget liv. Du er din egen ekspert. Du er skaberen af dit liv. Dét lyder måske højtideligt - men det er da sådan det er, er det ikke rigtigt ? :o)

Tusind tak for at klappe mig på skulderen....tusind tak for at sige, at mine ord rører noget i dig, så du føler efter dit eget liv :o) så er min høje ideal om min dagbog allerede nået. Dejligt at høre.

Uanset hvad. Så skriver jeg jo til mig selv. For at jeg på dén måde også kan se den "udefra" - igen, senere...på andre dage, hvor følelsen måske allerede er forsvundet ind i forglemmelsens sfære. Men alle følelserne er jo forankret i mig - i os. Uanset hvad der sker, har vi alle vores erfaringer og følelser med. Nogen gange glemmer vi dem bare.....nogen gange kan vi ikke stå inde for dem. Men hvorfor ikke ? De er alle dele af os...

:o)

Rigtig god pinse.

~~~ det skrev jeg lige som svar til én der havde skrevet til mig. Jeg bliver rørt af tak for hvad jeg har skrevet.

Idag tog min ven og jeg ud og gå, efter lidt snak i hans stue. Han havde isoleret sig for i dag. Men i nat var han alligevel taget i byen, og skulle bare være blandt folk uden at drikke sig fuld. Hans kæreste havde jeg glemt, er rejst til konfirmation - og det var dét han ikke havde fortalt, at han havde drukket sig fuld fredag nat. Han har ikke kunnet sove. Sikkert ikke kunnet rumme dét. Men vi gik en tur i det dejlige solskin og endte nede ved vandet. Dér hvor de plejede at grille..... det er det dejligst sted i byen. Vi snakkede, grinte også, slappede af. 2 naboer kom forbi i deres nye kano, solen skinnede og gjorde vandet så levende. Blid og magisk. Vi snakkede godt sammen. Dejligt. Da han faldt hen i en døs, gik jeg til vandkanten og dyppede mine fødder. Det var afslappende og dejlig forfriskende. Da jeg opdagede han var vågnet, gik jeg tilbage. Han havde sovet godt, men afbrudt af hans mobil. Hans familie og venner er alle chokeret og udtrykker deres medfølelse - og det er godt for ham at mærke vores venskab. Han takkede mig for mig og vores venskab. Som han sagde, har han ikke så mange venner. Hvorpå jeg svarede, men du er omgivet af mange der holder af dig og kan lide at være i nærhenden af dig. Men jeg ved hvad han mener... han er jo nærmest som en bror for mig. Og jeg elsker ham også meget.

Vi tog hjem og åbnede en flaske rødvin. Tog ud og købte ingredienser til Spaghetti-bolognese. Kiosk-sortimentet kunne ikke give andet. Han fik lavet den bedste Bolognese jeg nogensinde har smagt, som vi så spiste på min terrasse med solen over os og udsigt til vandet. Med jazz i baggrunden, så kan intet være bedre.

Men flaget var jo hejst halvt.... og nok snakkede vi godt, men sorgen over tabet af Sofia kan jo ikke hviskes væk........sådan er livet så barsk. Vi skal jo videre.... på en eller anden måde. Efter maden og lidt snak, tog han hjem. Vi takkede og sendte hinanden luftkys, da vi vinkede farvel.
F, tak for at dele sorgen med mig. Tak for den måde vi kan snakke på. Du har så mange italienske udtryk. Det er så dejligt. I dag sagde du, at i Italien, siger I at "Finder du en ven, finder du en skat" Tak for at værdsætte og repræsentere en del af mig. Tak for at du også kender mine dejlige unger, så jeg også kan snakke om dem og mit liv.

Tak for nu.

Kærlige hilsner......og husk:

CARPE DIEM - vi kan ligeså godt få noget godt og smukt ud af det her liv....

~SommerFuglen~ :o)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Venner er skatte, du finder på din vej. er publiceret 31/05-2004 02:04 af ~SommerFuglen~.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.