Der er altid forandringer - dét er helt sikkert. Mod et bedre liv...nye horisonter....søgen mod nye erkendelser...og til nye beslutninger.

Mine nye beslutninger bærer altid frugt med sig. Det er dejligt at kunne stole på egen intuition. Hvad jeg føler er godt. Være tro mod mig selv. For når der er usikre tider, så forplunres det hele...intet er klart, kun at der er forandringer.

Det kan jeg lide. Derfor er det så vigtigt at lytte til hvad jeg føler indeni. Jeg ved nu, at jeg er god til at forstå mig selv. Vide hvad der er godt for mig. Selv om nye beslutninger er taget og ført ud i livet - er det ikke altid sikkert at de er rigtige...senere. For senere kan jeg kigge tilbage og se det ikke længere er relevant eller nyttigt.

Lige nu har jeg det godt. Jeg kan mærke at jeg er ved at blive ældre, og mere voksen. Det forplanter sig stille og roligt. Mine få grå hår er også accepteret. Det er for mig tegn på, at tiden går og jeg langsomt ældes. Det betyder for mig, at jeg må passe bedre på mig - for at kunne holde fast i min indre kerne. Uden små bedrag overfor mig selv. Måske mod andre :o) men det gør ikke noget, da jeg selv ved at det er godt for mig. Og andre kan jo ikke altid vide hvad der sker af forandringer inde i mig. Jeg skal bare holde regnskab med mig selv - og ellers agere med respekt mod andre. Holde min sti ren - overfor andre. Og inderst inde være tro mod mig selv :o)

Jeg har et godt liv - og jeg får mere af det i fremtiden :o) det er mit valg.

Jeg analyserer mit liv hele tiden. Og lige nu tager jeg tiden til at gøre nogle handlinger, som er gode for mig dvs. som giver mig et bedre liv.

Lørdag eftermiddag var jeg til Kranio-sakral terapi. Det var godt for mig. Jeg mærkede energien igen efter flere år med forvirring, sorg og afmagt. Den energi der har rod i min underbevidsthed. Mens jeg lå hos hende, kom jeg i en søvn, selv om jeg stadig fulgte med. Det var så dejligt at mærke det igen. Total tryghed, samtidig med en åbenhed i min bevidsthed. Bare så dejligt. Jeg føler ikke noget kan slå mig ud nu. Jeg skal bare huske hele tiden at søge fokus for noget godt for mig. Til aftensmaden blev vi inviteret til middag hos min veninde-nabo. Det blev hyggeligt, men jeg gav ikke mig selv 100 %. Det var nærmest en manifestation af min udvikling, hvor jeg er meget bevidst om mit liv. Jeg har virkelig ikke lyst til småborgerlighed og smålighed. Eller er det nærmere snæversynethed ? Jeg ved ihvertfald at der ER nogen mennesker i min omgangskreds, som jeg holder utrolig meget af uanset hvad. Nogen af dem, kan irretirre mig for en tid. Måske igen, fordi jeg ikke sender tydelige signaler, når jeg har travlt og er stresset. Dvs. ikke haft overskud til at tage mig af andre. Kun mig selv. Og det er jo meget egoistisk. At sørge for min egen overlevelse, fordi jeg til tider presser mig selv hårdt. Det er dér jeg ryger uklar med mine medmennesker. Og det må jeg lære noget af. Jeg kan idag ikke fordrage at blive stresset, da jeg ikke er rationel under pres. Men jeg er blevet bedre til at sige fra og fokusere på at tage det mere roligt og give signalet om, at det er det jeg ønsker.

Min kæreste mødte jeg i en tid, hvor energien var meget lav. Men han var der for mig. En svag kvinde, der har brug for den ro og tryghed, som en mand kan give. I min taknemmelighed og svaghed er jeg sød...meget sød. Og det udtrykker jeg i min følelsesmæssige involvering. Jakob har bare ikke fokuseret på det. For det ER forkert at sige jeg ikke involverede mig. Det gjorde jeg netop, med tiden. Han fokuserede på, at han ønsker sig en kvinde i sit liv, som han kunne kalde sin kone. Jeg skulle hele tiden være min egen. Ja, men han fik meget stærke følelser for mig, alligevel. Han indrømmede at tingene i hans liv - i det hele taget ikke rigtig hang sammen. Heller ikke mellem os. Det er så rigtigt. Jeg gav ikke klare og tydelige signaler, da jeg allerhelst ville fokusere på glæde og værdsættelse i hinandens selskab. Han ville have hjerteblod og at jeg delte min sår fra fortiden med ham. Da han åbnede op på et tidspunkt var det på et forkert tidspunkt. Hvornår er det rigtige tidspunkt ? :o) Ja, det er når der er ro, og tid til at kunne snakke videre og færdigt om det, hvor reaktionerne skal have rum og tiden til det. Da han gjorde det, var det ikke betryggende for mig at de faktorer ikke var der. Jeg blev så ulykkelig. Han gjorde mig ulykkelig - på et forkert tidspunkt, hvor hans unger begyndte at vælte ind med unger. Vi var på sofaen i stuen, hvor han sover. Der lå jeg i hans arme, grædende, som et såret dyr og var svag. Havde brug for omsorg og tryghed. Ro. Men nej....jeg måtte gå - for at passe på mig. Nu skriver jeg ikke det her, for at få medlidenhed - men det var sådan at jeg græd den halve time jeg gik hjem. Meget ulykkelig. Specielt over at han gjorde det på et forkert tidspunkt. Det viste mig, at godt nok kunne han sikkert rumme mig - men han havde ikke den rette føling med hvornår det skulle gøres. Det er for mig ikke tillidsskabende, samtidig med at det gik imod mine forhåbninger for glæde og støtte hos hinanden. Hvorfor skal man pirke og lirke, for at se en svag kvinde ? Jo, det er ganske sikkert. Han ønskede andet end søde og lattermilde ~SommerFuglen~.... men at træde i mit indre univers skal gøres varsomt. Det skal man med alle.

Vores humor, vores måde at agere på, vores værdier og ambitioner er klart forskellige. Vores baggrund ligeså. Det materielle er ikke til at vige udenom. Han havde ret. Jeg er overkvalifiseret til ham. Jeg er nået længere. Og jeg skal også tage dét med mig. Jeg skal finde "én af mine egne".....dermed ikke sagt at jeg ikke er god nok til en der er klogere, rigere, mere moden og bevidst. For jeg skal nok nå langt som menneske. Men jeg skal ikke lade mig vælge under mit niveau. Det er godt nok en svær opgave. Men sådan er det. Det lyder meget materielt og intellektuelt. Men det gælder ligeså meget mine sociale kompetancer og interesse for det kulturelle, trivsel, alternative verden og ikke mindst spirituelle verden. Jeg søger hele tiden inspiration... :o) og den inspiration gælder også igennem mine medmennesker.

I dag følte jeg at dét niveau, jeg havde nået som væsen, mens jeg var gift...er ved at komme til mig igen :o) Overskuddet og harmonien er ved at komme tilbage til mig. På en eller anden måde.... :o) jeg kan mærke det. Min urolige sjæl har fået noget tryghed og ro - med Jakob som den der kom med noget af det. Han gav mig det igennem den kærlighed og forelskelse han havde for mig. Og jeg mindes ikke at have elsket så inderligt og frit i lang tid. Jeg fik nogen af de skønneste kys, kærtegn og nydelse. Han nød mig inderligt, og dén vil jeg savne allermest. Det er nok mest dét jeg er ked af. Erotikken med én der holder uendelig meget af mig, så jeg kan give mig trygt hen i nydelse og forløsning. Det vil jeg savne meget. Men i det mindste, så har jeg oplevet den igen. Dén følelse har jeg faktisk ikke haft, siden jeg var gift. Det er jo fantastisk i sig selv. Og en uendelig smuk gave. Stor gave og en bekræftende gave. Jeg kan godt ... endnu ;o) jeg kan stadig opleve smukheden og skønheden i kærlighedens univers. Jeg er åben mod nye "øvelser", som jeg kaldte det til Jakob - da jeg sagde at vi da idet mindste har øvet os i at blive mennesker, der kan være kærlige og intime. Jeg er villig til mere. Og jeg er rustet til det. Det kan jeg mærke. Jeg skal nok fortsætte min gang i denne verden i søgen efter kærligheden i en person, som passer til mig. Jakob passede ikke til mig. Men på mange måder har jeg lært af ham, om mig. Så han er ikke mindreværdig eller forkert. Hele det spektrum, og den kompleksitet i min person kræver sin specielle mand. Og det er helt iorden, at det ikke lige var ham. Jeg har jo under hele processen analyseret og tænk over mig selv, og den synergi der kom af det. Ligesom jeg altid har gjort. Han ville bare have mere af mig. Som jeg ikke kunne give, da det også kræver nogle strenge i ham, som kan modtage. Jeg ville ikke forandre ham. Jeg accepterede ham, som han var. Godt nok kunne jeg irretirres over ham, men det er da helt naturligt :o) da vi ikke altid "klikkede" godt sammen.

Nu ønsker jeg alle en weekend, som er godt for dem.

Kys og kram

~SommerFuglen~ ;o)