Skrev til en kær ven.....
Kære .....
tak for at skrive i dagbogen. Tak for at lukke mig ind i dit liv :o)
Sjovt, at vi tilhører samme generation, hvor musikken også kan genkendes. Saga var min X-man´s musik - FED musik...Marillion er vist noget af det mest vilde jeg har på en plade. Kender ikke engang titlen ( du ved, jeg har rod i min CD-samling ? Nå,men det har jeg. Tager tid at rydde det op ....og jeg kan ikke lide at rydde op *Griner* det kommer over mig en dag) Nårh, yes...Assasin. Total fedt og vildt. Men måske er det også deprimerende ? Nogen gange påvirker musikken os så meget. Nogen gange er det til det positive og forfriskende. Andre gange lige så voldsomt, men desværre med det negative og selvdestruktive. Alle følelser har vi tit inde i hovedet. Men med øvelse kan vi sige til os selv. "Det er "bare" en følelse" og kigge på den.....altså tage den ud fra os selv. For hvad er det for noget ?
Jeg kan se jeg render, faktisk, med de samme ting. Tror jeg nok. Jeg mener, hvis jeg bliver sammen med Jakob, så kommer den dag, hvor jeg ikke er fuld tilfreds. Helt sikkert. Og min - dybest set - manglende respekt, vil begynde at påvirke mig til at blive "grim" dvs. destruktiv....reagerende i stedet for handlende. Selv-destruktiv, istedetfor støttende. Under konstant overvågnen, fordi jeg ikke "er som de andre". Jakob leger psykolog med mig. Tror jeg. Men det er jo for mit bedste. Men hallo...beder jeg om det ? Nej. Men han har brug for at bearbejde en hel del af sit følelsesmæssige liv. Han minder mig på nogen måder om mig selv, dengang jeg blev skilt. Jeg følte mig så GRØN indenfor...kærlighed eller sex. Fordi jeg gav slip på min livskompagnon. Jeg måtte kaste mig ud i "kødmarkedet"...hvilket jeg ikke gjorde i starten. Jeg turde INTET. Jeg var som en 17 årig, der ikke kendte til kærligheden. En 17 årig, der ikke engang vidste hvordan man elskede. Eller bare noget så meget nemmere.....at score en one-nighter.
Hvorfor fortæller jeg det ? Jo, Jakob er sådan ..... med sit følelsesliv. Han er meget følelsesmæssigt intilligent. Dét synes jeg. Naaaah...han har jo ikke så megen erfaring, og det han har, er fra da han var helt ung. Næ, egentlig ikke - han var 29 år, sidst han havde en kæreste..... men det virker altså ikke sådan, må jeg indrømme.
Nå...men det var jo dig, jeg ville fokusere lidt på :o)
Ja, jeg tror altså du skal ud blandt mennesker - ind imellem. Men ikke så længe ad gangen, måske - når du tænker så meget. Du skal dog ud og aktivt konfronteres med dit liv. Alt for mange tanker, der kører rundt er forvirrende. Det lyder for mig, som at du er blevet meget ensom. Kan du ikke hive én af dine venner ud og gå, eller spille golf, løbe en tur eller et-eller-andet, som giver jer tid til at snakke, også ? Sørge for en oplevelse, hvor der er mulighed for en snak og noget at smile og grine ad ? Altså...bare lidt.....:o)
Og dét siger jeg. Hmm.... ikke særlig troværdige råd, fra en promiskiøs quinde.
Jeg sejler også lidt rundt i min egen sø. Jeg vil gerne holde fast i Jakob. (Typisk ACA- kan ikke tåle adskillelse uden at føle det som en dyb følelsesmæssig forladelse) Har lige sendt en sms med en godmorgen. Med håb om begravelsen er gået godt og ønsker ham et godt ophold blandt sin familie. Det er underligt, at han lukker mig helt ude af sine tanker nu. Vil han mig som kæreste, må han jo også lukke mig ind. Men igen....han er nok ikke den rette, når han har en ligeså grundlæggende mistillid, som jeg også har haft. Jeg er ved at genvinde den selv ;o) og det skyldes da også ham, da han har drevet mig ud på dybt vand, hvor alting var så kaotisk. Dét har han altså gjort hver uge af den tid vi har kendt hinanden. Det er altså ikke særligt godt for mig. Jeg arbejder dog med mig selv i en gruppe, hvor jeg åbent konfronterer mig selv. Selv om det ikke lige er min seksualitet, jeg snakker om, da det jo er for intimt. Jeg har da stadig min blufærdighed, trods alt.
Min sygdom er også ved at bryde ud. Det følelsesmæssige stress er simpelthen ikke godt for mig. Mit hunger efter kærlighed, accept og respekt er stadig stor. Jeg er ikke stærk nok til hans og mit forhold. Den er alt for krævende og tung og arbejde med.
Som én af mine venner også sagde.....så snakker du igen om 6 mdr. om at du er træt af single-livet. Jeg er træt af den. Jeg savner mit liv i tryghed, kærlighed og ømhed. Mellem 2 elskende.
Nå, det var ikke nogen opmuntrende læsning for dig. Jeg kan mærke selvmedlidenheden, og hvor ynkeligt jeg snakker.
Der er overskyet. I dag bliver livet ikke nemt. I det mindste render jeg ikke i byen. Men jeg isolerer mig vist også.....det er lige som om jeg snakker om de samme ting. Igen og igen. Øv.
En kammerat sendte en sms kl. 7. Og vækkede mig. Aaargh.....jeg hader at blive vækket for tidligt, for så kan jeg ikke sove videre. Hans karakter er, at han også tager min energi pga. hans selvmedlidenhed, ynk og selv-udslettende adfærd. Hvornår holder jeg op med at skulle lege Florence Nightengale ? Dette er endnu et møsnter som jeg har fra min arv, af en alkoholisk og dysfunktionel familie.
Hm...
Kære.... Undskyld, hvis jeg bare er irretirrende med det her ikke- særlig livsbekræftende mail :o/ - men kender jeg mit liv ret. Så bliver den lysere igen, senere på dagen ;o)
Jeg synes det lyder godt med en selvransagelse af dit liv :o) du skal finde dine værdier, livskvaliteter og håb frem :o) dyrk de gode ting. Fjerne dig lidt udenfor dit sorte hul. Kig lidt på dit liv, og lav nogen kommentarer til dig selv. Hvad ville du sige til en kammerat, der havde de sådan ? Hvis du snakker destruktivt til dig selv, så vend dem om til positive bekræftelser. Dét du i virkeligheden ønsker dig :o) og arbejd efter dette.
Lyder det af for meget ?
Nej, jeg tror bare det er dét værd. Din kone har været med dig hele vejen ? Uden at hun måske ved hele sandheden om dig, så er hun jo ikke dum, og kan fornemme at du gennemgår en krise af en art. Det virker som om, at hun har megen kærlighed for dig, men at du måske ikke giver hende adgangen ?
Jeg ved det ikke :o) det er bare et gæt.
Ørj, nu skimtede solen lidt frem af vores grå himmel :o)
Der er lys forude uanset. Og som nogen har sagt før - ovenover skyerne skinner solen altid :o)
Kys på kinden og kram til dig :o)
~SommerFuglen~
HOV:........................har lige fået en SMS-svar af Jakob. Jeg varmer. Skriver han.
:o/ DET ER IKKE NEMT FOR MIG ! Jeg holder sq af manden... og jeg gider ikek single-livet mere. ÅH !!!! Hvor er det svært at være mig med de følelser i dag. Fuck.......:o) jeg er uforbederlig
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Reflektion..... er publiceret
15/05-2004 12:34 af
~SommerFuglen~.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.