Jeg har hidtil skrevet intetsigende dagbogsblade. Intetsigende på den måde, at jeg holder kortene tæt ind til kroppen, men efter at jeg har stiftet bekendtskab med en interessant dagbog får jeg lyst til at gå nogenlunde samme vej.
Det var helt tilfældigt, at jeg læste denne dagbog, da jeg troede det var en tekst, og kommenterede den.
Det er vist ikke tit, at vi fortæller, hvem vi virkelig er på både godt og ondt, og hvad skal det egentlig gøre godt for? Måske ved vi slet ikke, hvem vi er, men ved at dele tanker med andre, finder vi måske ud af lidt mere, end vi vidste før.
Er vi forskellige eller i bund og grund ens som mennesker?
Nogle tanker jeg leger med.