Kære dagbog

Der sker altid meget for mig. Ja. Jeg gør det jo ikke altid nemt for mig selv, specielt i mit følelsesmæssige liv. I dag blev jeg stresset. Igen. Ubehageligt. Og jeg var frustreret over at jeg igen var mødeleder til ACA-mødet. Og fik det også sagt. En anden overtager allerede fra næste gang. Dejlig lettelse. Jeg kunne bare mærke at jeg ikke engang gad at komme til mødet pga. det.

Mine venner trækker på mig. De vil se mig. Men jeg har ikke overskudet til det. Jeg hygger mig jo også på arbejdet. Og alligevel...jeg tror overskuddet mangler fordi jeg netop stadig går og bakser med følgerne af min skilsmisse og ja...roden til alt dette; min manglende kontakt med mine "fædrene-ophav". Denne konstante depressive side af mig, som jeg slåsser med, samtidig med min evige jagt efter ro og stabilitet. Lige nu er mine unger de vigtigste. Jeg har dem nu 100 %, og det forpligter. Og det er en rigtig dejlig følelse....samtidig med at jeg til ACA-mødet måtte indrømme, at jeg føler mig så svigtet af deres far. Men det kan jo kun være min fars svigt. Fra min barndom. Og min mors. Hvor har jeg dog lidt under dette, uden at være fuldt ud klar over det. Jeg har kørt på en autopilot, inspireret af John Lennnon bla. "Love, peace and harmony" - og...indrømmet "sex, drugs (boose) and rock´roll"

Jeg må finde min "gamle vej" igen :o)

Tiden med intellektuel spiring igennem min medfødte nysgerrighed...må komme til mig igen. Jeg glemmer ikke dengang mine studiergav mig en befriende oplevelse.... at være mig - helt og holdent. Gå efter min individualitet og nysgerrighed. Dengang jeg elskede klassisk musik, opera og ja, aaaltid noget guitar-rock og dansemusik.

Det komemr igen.... :o) ligeså langsomt.

Én af mine "gamle veje" var motion og en god´kondition. En fysisk trivsel med samklang til naturen. Berigende med åndelig styrkelse igennem dysisk aktivitet. Min overvægt hæmmer mig meget i det nu. Og det er lidt svært for mig at komme igang. Indrømmet. Jeg har taget nye beslutninger hele tiden. Men de har ikke været helhjertet... mit følelsesmæssige liv har hæmmet mig. Meget. Men...nu, hvor ungerne er mine 100 % og det føles som om vi har et godt liv med tryghed og livlig hverdag :o) så kan det ikke blive bedre.

Pyha...jeg er virkelig træt. Men jeg var nødt til at skrive... :o) dejligt. Jeg kan mærke min inderste kerne. Hvor er Jakob i alt dette ? Heldigvis har han været syg, så vi ikke har kunnet være sammen. Det har givet mig tid til at tænke, og kan se at jeg endnu engang har handlet med bedste intentioner, men overilet - jo...fordi jeg har tilbudt at dele hverdagen mere sammen under ferien :o/ det virker lidt fjollet nu. Men lad os nu se. Måske er det endnu engang en følelsesmæssig distancering, pga. et gammelt mønster. Jeg er stadig sød og kærlig mod ham. Men helt ærligt...jeg kan ikke lige rumme det. Det er nok snarere trætheden der driller - så nu må jeg finde hvilen.

Jeg har skrevet en mail til min mentor, min tidligere Herre. Min kærlighed. Ham der reddede mig fra fuldstændig følelsesmæssig destruktion. Jeg skulle reddes. Og dén følelse er endnu ikke drevet over. For jeg har stadig min længsel efter min X-man. Mit gamle liv. Jeg ville ønske at han kunne komme og kramme mig - og forvisse mig om, at han nok skal tage sig af mig. Men der er jo kun én der kan. Og det er ...mig.

Jeg kan se at jeg søger bekræftelse igennem andre mennesker, og specielt igennem mine mænd. Det må jeg jo konstatere. Og stå ved det - i det mindste i min dagbog.

Jeg vil ikke leve igennem mine børn. Men det er nu engang dem, der giver mig den største gave og følelse af betingelsesløs kærlighed. Måske er det også fint. Ihvertfald sørger jeg i det mindste for også at lade en mand elske mig. Og det er fint.

Tak for nu - og tak for mig.

Kærligst

~SommerFuglen~

Kære .... Herre

Selvfølgelig er du altid en del af mine tanker. Endnu. Altid.

Det skal du bare vide.... og så håber jeg at du trives. Det er så længe siden, at der må være sket en hel del siden sidst.

Lars er lige flyttet til DK, med sin kone og sin nu yngste lille datter. Det er ikke lige nemt, specielt følelesesmæssigt. Jeg stræber efter stabilitet, tryghed, glæde og sikkerhed. Og det skal jeg minde mig selv om, hvilket jeg ikke er så god til - men jeg gør hvad jeg kan ;o)

Børnene er så store og dejlige. Vi er igang med en ny tid. Det er udfordrende på sin vis, men meget dejligt for mig. Jeg glæder mig til mere samvær med datter (snart 17) og Søn (15). Du kan se billeder af os i mit fotoalbum on-line

Jeg fik en kæreste omkring årskiftet. Vi øver os og øver os - i et forholds udfordringer. Det er ikke altid så nemt, men vi gør hvad vi kan. Jakob kan du også se i mit foto-album :o)
Og ja. Jeg har fortalt ham om dig.

De omtalte billeder er under familiealbummet ;o)

Trods 6 år efter skilsmisse mærker jeg stadig "tabet" af X-man. Jeg drømmer om ham osv. - og det tror jeg skyldes Jakob, som er ved at indtage "hans" plads. Jeg er ikke sikker på at Jakob er "ham".... men i det mindste føles det rart at mærke en inderlig kærlighed og ømhed i mit liv. Nøjes jeg ? :o) Ja, jeg ved det ikke endnu...men jeg holder meget af ham. Han giver mig inspirationen til mere ro og tryghed. Og derigennem mere lyst til fortsat udvikling for mig. Måske eller.....jo, jeg har planlagt det..... jeg vil til at genoptage mit bachelor-projektet. Dette vil jeg starte på i min sommerferie fra midten af juli. Lige efter jeg forhåbentlig har været til en uges "familie-behandling" med AA´s 12 trins-program.

Jeg har tit tænkt på dig, og endelig kom roen over mig til at skrive til dig :o)

Jeg har travlt på arbejdet. Som sædvanligt. Jeg er stadig for god af mig, så jeg overlæsser mig selv med opgaver eller byrder - men igen. Jeg øver mig stadig i at lære at sætte grænser og respekt for dem. Også overfor mig selv ;o)

I morgen har jeg en "nem" civil-sag i retten, så har jeg lidt afbræk fra arbejdet om formiddagen :o)

Jeg håber som sagt at du har det godt. Du betyder stadig meget for mig ;o)

Mange kærlige tanker og kram

~SommerFuglen~, din tøs