Digt om Jan Ulrich.
Du tit klaveret her jo bruger,
I mens pilsneren du sluger,
Ja du er nemlig ganske kvik,
Vi alle beruses af din musik,
Du selv den komponerer,
Dine fingre friske galoperer,
Henover alle de tangenter,
Vi blot på næste nummer venter.
Men du har langt, langt fler' talenter,
Hvorfra du mon alle disse henter,
Dit geni tit nye formler finder,
Helt sikkert - du er en ægte ener,
Så kompleks matematik skal på universitet,
Selv en professor har aldrig set det,
Men teorier gemmes ej i dine lommer,
De altid med på toilettet kommer.
Du tegner som en rigtig maler,
Ja alt fra blomst, til hanen galer,
For lystigt her er alt beregnet,
Så stregen blir' korrekt jo tegnet,
Du tegnede en tegning af skribent,
Med pen og fjer, det faldt dig nemt,
Din pen du triller, blidt du gør,
Mens smilet dit blir' smukt som smør.
Min ven, du rigtig meget kan,
Vor øjne løber helt i vand,
For multikunstner du jo er,
Vi alle her jo har dig kær,
Du klarer alting i en fart,
Der er dog ting der ej er rart,
En bøvs, et spyt, en lille prut.
Nu er mit lille digt vist slut.