De to veninder,den lyse Gitte. og den mørke Anne. Kom gående op ad Langelands gade,nede fra byen.
   Da de når op til Botanisk have, standser de op.
   "Jeg er træt "siger Anne, orker ikke at gå længere"
   "Kom nu siger Gitte"
   "Nej siger Anne", Jeg går gennem Botanisk have, det er kortere.
   " Du ved, nogen er blevet overfaldet derinde"
   "Jeg er hurtigt hjemme" siger Anne. De skilles med et kram, og"Vi ses"
   Da Anne går ind under de store træer, ved indgangen,er hun alligevel, ikke så modig.
   Hun går forbi bedet med Roser, der sender en vidunderlig duft, ud i det tiltagende tusmørke.
   Hun går i sine egne tanker, da noget rammer hende på kinden. Hun giver et udbrud af smerte,
   tager sig til kinden. Det var en sten, der havde ramt hende.
   Ud fra nogle buske, kommer et par drenge løbende"møgunger" tænker Anne.
   Hun går videre, imens hun tænker på,- de tre lykkelige år med Kim.- Hun havde hørt at hans
   forhold, til Mia , var slut. Hende der havde ødelagt, hendes verden, dengang , for et halv år siden.

Hun hører slet ikke, at der går nogen bag hende. Først da han griber hende i armen.
   "Du er nok ude at gå en tur alene" siger han. Anne slipper løs, og går videre..
   "Lidt sjov, vil du vel gerne have" siger han,og griber fat i hende igen. Anne kigger ind i et par dybtliggende, blå øjne, under buskede øjenbryn.
   Han stikker hånden op under blusen, og famler ned over hendes bryster og mave.
   I et brøkdel af et sekund! Føler Anne sig fuldstændig lammet af angst. Så vrister hun sig løs af
   hans greb, går blindt videre, uden at kunne få et ord over sine læber.
   " Du er, nok stor på den" siger han" tager atter fat i hende. Der går panik i Anne, hun slipper løs,
   tumler ned over plænen, mod " Den gamle by " Med de gamle bindingsværkshuse.
   Hun hører hans hivende åndedrag bag sig, eller er det hendes eget. Hun løber ned mod åen,
   ænderne skræpper op i det fjerne. Hun runder et hushjørne, tager skoene af, så han ikke kan høre hende.
   Anne får øje på en hestevogn, inde i en port, lydløs kravler hun ind under den. Selvom hendes lunger hiver efter luft, forsøger hun, at trække vejret lydløs. Hun kan høre ham gå rundt og lede.
   " Kære gud " beder Anne, lad ham ikke finde mig," jeg skal være så rar" .
   Anne føler hun har siddet under hestevognen, i flere timer. Det varer længe, før hun tør kravle ud. Med skælvende ben, holder hun krampagtig, fast i vognen. Hun står og lytter ud i natten, alt er stille.
   Voldsmanden opgiver at forfølge Anne, han går videre ud i natten, på jagt efter et nyt offer.
   Anne slipper sit tag i vognen, Lister afsted mod udgangen. Hun ser hans skygge overalt. Pludselig
   styrter hun igen afsted, i vild panik.
   Ude af parken, ånder Anne delvis lettet op, Begynder at gå i et mere normal tempo. Uden at tænke
   over det, står hun pludselig, uden for Kims gadedør, og ringer på. Da han åbner døren, begynder hun at græde.
   "Så slemt" kan det vel ikke være"! Siger Kim. Han trækker Anne ind i lejligheden, får hende anbragt i en stol. Fisker et par cigaretter, op af en pakke han har liggende på bordet, og tænder for dem begge. De sidder lidt og ryger i tavshed, Anne begynder at slappe af.
   Efter at have røget cigaretterne, sætter Kim sig på hug foran Anne.
   " Lad mig høre hvad der er sket" han kigger på hende? Hans grå øjne med de brune stænk, møder spørgende hendes. Efter hånden som Anne får fortalt, hvad der er sket. Begynder hun at tvivle på, om manden nu også, var så farlig, som hun bildte sig ind. Men Kim var af en anden mening.
   " Der er ingen tvivl om, at han er farlig" Han begynder at gå frem og tilbage over gulvet, med en dyb rynke i panden!
   " Vi er nødt til at kontakte politiet"
   " Åh nej," siger Anne.
   " Jo siger Kim, manden er farlig"! Nu ringer jeg til dem, så har vi gjort vores pligt"
   Kim ringer op, Anne kan forstå af det Kim siger, at politiet vil komme op i lejligheden. Hun er efterhånden så træt, orker ikke at tale med nogen. " Op med humøret" siger Kim, og trækker
   Anne op af stolen.
   " Vi går ud og laver noget kaffe"
   Hun ser på hans kære kendte ansigt, hvorfor svigtede du mig? Tænkte hun bittert.
   De har netop sat sig med kaffen, da det ringer på døren. Kim springer op og åbner, to betjente træder ind. De bliver budt på kaffe, men afslår venligt.
   De præsenterer sig, den ældste betjent Bruun, ser direkte på Anne .
   " Du har haft en grim oplevelse"?
   " Ja, siger Anne, og rødmer.
   Hun fortæller hvad der er sket, samtidig sætter den anden betjent, en båndoptager i gang.
   De spørger om hvordan han så ud, hvad tøj han havde på, om der var noget specielt ved ham.
   Spørger om hvor høj han var.
   Lige så høj som Kim, men spinkel bygget"
   Bruun ser på Kim" 180 cm." Spørger han smilende?
   " Ja svarer Kim"
   " Bruun ser på Anne" Det var godt i sendte bud efter os"
   Han vender sig om mod den anden Betjent. Der havde sidder og halvsovet under afhøringen.
   " Du kan godt slukke for båndoptageren"
   "Ja ja, siger han, og retter sig op" Han blinker til Anne, og smiler, hun smiler tilbage.
   " Det var godt, der ikke skete noget alvorligt denne gang" siger Bruun, Inden de forlader lejligheden.
   " Kom hen til far" siger Kim,du er jo dødtræt, Han tager om hende,vil du have sengen eller sofaen"?
   "Sofaen" siger Anne
   " Ok, siger Kim, vi ses i morgen.
   Da Kim kommer hjem fra arbejde,bliver han glad, da han ser hun stadig er der. Hun smiler til ham,
   men smilet stivner, da hun ser hans alvorlige ansigt. Han rækker hende tavs avisen.
   På forsiden fanger en stor fed overskrift, hendes blik. " Kvinde voldtaget og myrdet, fundet i den indre by"! Hun kigger op på Kim, "" Det er jo ikke sikkert, det er ham."
   " Nej , Måske, men alligevel". Annes mavemuskler trækker sig sammen, hun har kvalme.
   Stakkels pige tænker hun," Så er der mad" kalder Kim ude fra køkkenet. De sætter sig ved det lille bord , ude i køkkenet. Sidder og hygger sig sammen, som de så ofte har gjort, før i tiden. Med en
   flaske vin, og dæmpet musik fra radioen. De kaster stjålne blikke til hinanden, bare følelsen af at være sammen, var så rigelig for Anne.
   På et loftværelse, i den indre by, ligger en ung mand på en seng. Han halvsover, med et smil om læben. Han drømmer om det sidste døgns begivenheder. Pigerne var så indladende, når han så
   viste interesse for dem. blev de afvisende. Det var spænding de ville have, det skulle han nok sørge for de fik.

Anne hænger ud af vinduet, hjemme ved sig selv. Der er hedebølge, der var allerede 28 graders varme. Hun har ikke set eller hørt fra Kim, siden hun tog hjem. Anne skæver til telefonen, men den er tavs som graven. Hun er for rastløs til at tage til stranden, beslutter sig for en tur ned i byen.
   Hun tager en sommerkjole på, og et par sandaler, og begiver sig ud i middagsheden.
   Anne slentrer ned af strøget, det vrimler med turister. Nede på Bispetorvet, sætter hun sig på en bænk i solen. Hun betragter børnene, der leger med vand, henne ved vandkummen. Hun vender ansigtet op mod solen, registrerer næsten ikke, at en sætter sig på bænken.
   " Der er dejligt her i solen" siger en stemme.
   " Ja, siger Anne døsigt. Lidt efter lyder stemmen igen" Du er måske alene" Det var som tiden stod stille. Det var ham, der fulgte efter hende i Botanisk have. Hun rejser sig, med skælvende ben, og
   flygter derfra. Hun drejer ind i en opgang, hen mod en dør, der fører ud i en gård, derfra løber hun
   ud på en anden gade. Gudskelov- hun er så godt kendt i midtbyen. Hun går igennem
   Varehuset Magasin, går ud på en anden gade, hvor hun stiller sig, til at vente på bussen.
   Endelig er hun hjemme, hun læner sig svedig og forpustet, op ad døren.
   Imens står han uden for døren, Anne forsvandt indad, Det var jo hende i parken, der stak af fra ham. Nu var hun igen smuttet fra ham, tænkte han rasende.

Hjemme hos Anne ringer telefonen, hun håber vildt og inderligt, at det er Kim. Hun bliver urimelig skuffet, da hun hører Gittes stemme" Hej Anne, vil du med ud at danse i aften"
   "Ja, svarer Anne, det vil jeg meget gerne".
   På danse restauranten ," Deres Sted" bruser musikken i mod dem, da de bliver lukket ind. Anne får
   altid en brændende lyst til at danse, når hun hører musik .Hun drejer en tur rundt om sig selv, imens hun knipser med fingrene. Hun smiler glad til Gitte, der ryster smilende på hovedet. Det varer ikke længe, før de befinder sig på det overfyldte dansegulv. Da de vender tilbage til deres bord, siger Gitte" Ham jeg dansede med,har spurgt, om han må følge mig hjem"
   " Nej, siger Anne, vi går hjem sammen"
   "Selvfølgelig gør vi det"
   Ved et bord længere væk, sidder ham der forfølger Anne. Denne gang, tænker han, skal hun ikke slippe fra mig. En pige kommer hen, og spørger om han vil danse.
   " Nej svarer han koldt" og vender ryggen til hende. Ude på dansegulvet, har Anne fulgt episoden, men det er først nu hun ser hvem det er.
   Tilbage ved bordet, siger Anne til Gitte "Vil du ringe til Kim, spørge om han vil hente os her".
   Da Kim kommer, sidder de begge ved bordet. " Er han her endnu,spørger han"?
   " Han sidder ved bordet, oppe ved baren", svarer Anne.
   " Nå, piger, Hvad vil i have at drikke?
   " Rom og cola, siger de i munden, på hinanden.
   Kim griner, " I har kendt hinanden for længe.
   Han går op mod baren, Til Annes store undren, sætter han sig ved, den unge mands bord. De
   taler sammen i længere tid.
   Kim kommer tilbage til bordet med drinks,sætter sig ned, og tager Annes hånd i sin.
   " Jeg kan godt forstå du har været bange, sagde han" Men, han er kendt, over hele byen. "
   " Han er en underlig fyr, har aldrig haft en pige, "I virkeligheden, er han bange for piger" Han hedder Ejner" Som barn, var han ret kendt for at spise edderkopper"!
   " Men ellers er han ret harmløs."
   Anne får kvalme, Hvor ækelt og ulækkert" Nej nu vil jeg godt nok hjem." siger Anne, og rejser sig. De rejser sig alle tre, og går ud i den lune sommeraften.
   Kim lægger en arm om pigerne, imens de langsomt, slentrer hjemad.
   " Tusind tak, Kim. Siger Anne. Da de står ved hendes dør.
   Skal vi tage en tur til stranden i morgen? Spørger Kim" Han lægger armen, omkring hende.
   " Ja, siger Anne sagte, det vil jeg gerne."

Da de dagen efter,ligger ved " Den Permanente" i Risskov, tager Kim fat i Anne og hiver hende op.
   Sammen løber de ud i vandet, de begynder at svømme ud ad. Kim er hurtigt langt foran, han vender sig om, vinker til Anne," kom nu" Anne svømmer udad, men Kim er stadig langt borte. Vi kommer
   for langt ud, tænker Anne.
   Hun føler pludselig, en træthed i hele kroppen. Hun ser ind mod stranden, der er så langt væk.
   Pludselig mærker hun et par stærke arme, omkring sig.
   " Kim, din idiot, du kunne være druknet!" råber Anne, både rasende og lettet."
   " Skal vi flytte sammen" spørger Kim?" Hvad siger du til det? "
   Anne slynger armene , omkring ham" JA" råber hun.
   De begynder begge, at glide ned under vandoverfladen. Med et frydefuldt gisp, mærker hun Kims
   hænder overalt. Gispende efter luft, dukker de op igen, og begynder at svømme ind til stranden. Lige der, da de går i sandet, Ser de Ejner! Han ser sig søgende omkring. Hvem bliver den næste, tænker Anne?